Udrider: En næppe helt officiel titel på Vadestedriderne (se d.), idet U normalt bruges om postbude ved amtstuerne. Også formen Ud- og vadrider kendes.

Underbetjent: Titlen brugtes 1779-97 især om betjente ved konsumtionens port- og mølleopkrævning. Se også de følgende Under... [D].

Underkonsumtionsbetjent: U eller Konsumtionsunderbetjent var titlen på de menige konsumtionssteder uden toldvæsen (Slagelse, Skanderborg etc.) fra personalereformens tid til ophævelsen 1850; jvf. UnderT&K-betjent.

Undertold- og konsumtionsbetjent: Den korrekte titel på de menige betjente ved told- og konsumtionsstederne efter personalereformen og indtil 1850, bortset fra København, hvor den erstattedes af titlen Toldassistent 19.12.1845. Vedr. København, se også Undervisitør. Antallet var meget stort, men ikke centralt registreret, alene undtaget de 119 U i København, som Hof- og statskalenderen medtager fra 1827. (I øvrigt bemærkes, at der blandt disse 119 var 5 med strandopsynsopgaver, bl.a. ved Vedbæk, og navnene antyder, at disse samtidig blev registreret som Strandtoldbetjente på stedet!) I tjenestefortegnelsen 21.5.1851 optræder 97 Toldassistenter i København samt 14, der fik afsked, og i provinsen 275 og 230 fhv, men dels genansatte og dels endnu mere fhv underbetjente. Antallet af U (dog er Undertoldbetjente og Underkonsumtionsbetjente indbefattet) har altså i 1840rne passeret 600. Og så er hverken krydstoldvæsenet, grænsetoldvæsenerne eller Sønderjylland medregnet. Sandsynligheden for, at en »forfader i toldvæsenet« tilhørte denne besværlige gruppe [C] er altså temmelig stor.

Undertoldbetjent: Titlen, som var en følge af personalereformen, anvendtes meget sjældent, da underbetjente især fandtes i byer med et told- og konsumtionsvæsen. I toldkalenderen 1847 kan vel kun underbetjentene i Bandholm (2), på Bornholm (4) og på Toldvagtskibet i Agger kanal (2), i alt 8 mand, kaldes U. Dog måtte et stort antal underbetjente reelt gives denne titel i den korte periode fra konsumtionens ophør 6.10.1850, indtil lov af 11.3.1851 indførte betegnelsen Toldassistent. De, der ved samme lejlighed afskedigedes, kaldtes dog fhv Toldbetjente (se d. samt UnderT&K-betjent). [C].

Undervisitør: Titel på embedsmand i det københavnske told- og konsumtionsvæsen i 1700-tallet (jvf. Overvisitør). Stillingens indhold ses ikke nærmere beskrevet, men har svaret til den almindelige told- og konsumtionsbetjent, idet der 1771 var 75 U i og ved København. I øvrigt brugte man betegnelserne U, Visitør og Toldbetjent i flæng, tilsyneladende uden hensyn til de store lønforskelle, der var gældende ved toldstedet, og der skelnedes heller ikke i titulaturen mellem dem, der havde bestalling og dem uden. Alligevel fik det nok betydning, at kongen 21.2.1769 resolverede, at »alle visitørerne i København skal på lige måde som alle toldbetjentene ved toldstederne i Danmark herefter forsynes med vor bestalling, og at de her i staden beskikkede, allerede antagne visitører, som giver ansøgning om ligesådanne bestallinger, samme gratis må meddeles«.

UnderT&K-betjenttitlen bliver herefter almindeligere. Selv efter en befaling af 1.5.1807, hvorefter kongen søgte at gennemføre, at »samtlige Underkonsumtionsbetjente herefter deles i to klasser«, således at »53 Toldbetjente sættes til de poster og forretninger, som ved maleværket, portkonsumtionen osv forefalder«, og »61 betjente sættes til de poster og forretninger, som ved det egentlige toldvæsen eller på toldboden og havnen forefalder«. I Hof- og statskalenderen blev en sådan deling dog ikke praktiseret, da man i 1827 begyndte at medtage de nu 119 »Told- og konsumtions-Underbetjente«. De fik 19.12.1845 titlen Toldassistent. [C?].

Vadrider: Betegnelserne Vandrider bruges 1655, Vadrider 1680 og Vaadrider - læst med å eller langt a efter behag - 1689 om Vadestedrider (se d.).

Vadestedrider: Titlen er den almindeligste på opsynsmanden i et korps langs Kongeågrænsen til hertugdømmet Slesvig med opgaver som de samtidige Strandridere og Strandvisitører. Toldrullen 1655 bestemte, at lensmanden kunne indsætte sådanne, »hvor de holdes og behov gøres«, og der skal da også fra før 1645 have været 4 under Kolding og Ribe toldkamre. Korpset, som senere udvidedes til 8 mand, bestod 20.7.1761 af 6 V, som derefter erstattedes af 10 Grænsetoldbetjente, og først disse kom med i Hof- og statskalenderen. [C].

Vejer og måler: Tjenesten som V i provinsen var i langt de fleste tilfælde unddraget toldvæsenet og underlagt købstadens styre, men enkelte steder kunne f.eks. en Toldbetjent sidde inde med embedet, f.eks. i Helsingør 1750. Her fik også (12.9.1787) en mand bestalling som Vejer, måler og vrager, og i øvrigt medtager Hof- og statskalenderens toldstedsfortegnelse adskillige V, selv hvor de ikke var ansat i toldvæsenet.

Vejermester: Et embede ved Københavns toldbod, som bestod 1733-58, 1764-71 og 1773-1800. Før og mellem disse perioder varetoges vejermesterforretningerne af Taxadørerne, og efter tjenestens nedlæggelse 2.7.1800 af »det almindelige toldopsyn«. [A].

Viceinspektør: En V ved Kontrollen med (dvs Inspektoratet for) øl- og spiritusbeskatningen i København udnævntes 12.5.1926, og 8.5.1931 fulgte to V ved Inspektoratet for tobaksbeskatningen.

Vicetoldinspektør: Titel på en betroet Toldkontrollør i København, indført ved en udnævnelse 26.5.1919, altså før lønningsloven af 12.9.1919 anerkendte forfremmelsen. 23.5.1921 udnævntes V ved Overtoldinspektoraterne uden for København - her havde man en »rigtig« Toldinspektør - men da også de blev forfremmet, var der i 1932 kun 2 V (samt 3 Viceinspektører).

Vinkyper: Embedet, der kun fandtes på Københavns toldbod, synes opfundet af Toldforpagter Kruse, idet én af de senere V oplyste, at han havde haft tjenesten »i Kruses tid«. I 1700-tallet var der normalt 2, indtil tjenesten blev nedlagt ved udsendelsen af instruktionen 26.8.1797. »Våde varers ruding og gradering henhører til de opsyns- og undersøgningsforretninger, som enhver opsynsbetjent bør kende eller gøre sig bekendt«, hed det, men i praksis blev V erstattet af Havnekontrollører. [B].

Visitator, se Visitør.

Visitatrice: V fandtes først og fremmest ved grænsen, men da de ikke findes omtalt i personalehåndbogen før 1929, er det usikkert, hvornår de dukker op. Hun var oftest toldembedsmandens kone, som altså havde til opgave at visitere kvindelige grænsepassagerer. I C.S. er den første udnævnelse noteret (i Hejls) 1.2.1917, og derefter følger en del flere. 31.10.1920 blev V i Vamdrup afskediget »som følge af landtoldgrænsens flytning«, og fra 30.11.1920 ophørte V i Hejls, Kjær Mølle, Taps, Brænøre, Bramdrup, Skodborghus, Foldingbro, Kalvslund, Hømlund, Gelsbro, Obbekær og Vedsted toldkontrolsteder.

Uden for dette område blev en V ved Københavns frilager navngivet i personalehåndbogen allerede fra 1896, og 1905 fulgte en i Korsør, hvorimod en V i Fåborg, som fik afsked 31.3.1919, ikke er med. 1923 tilkom en V i Sønderborg, og fra 1929 nævnes V i København, Assens, Gedser, Helsingør, Sønderborg og Frederikshavn. Københavns lufthavn fik vistnok sin første V ca. 1.5.1930. V findes også, men sjældent omtalt som Told-v.

Visiterer: Ældre form af ordet Visitør.

Visitør: Titlen V kendtes tidligt, således - i formen Visitator - i 1632-ordinansens § 1, formodentlig med samme betydning, som den fik i 1700-tallet. Fra o. 1651 var V imidlertid den mest brugte betegnelse for Toldbetjenten, den senere Toldkontrollør. Sidstnævnte titel fortrængte betegnelsen V mellem ca. 1700 og 1720, ligesom også Dragørs »tolder«, som kaldtes Toldvisitør fra 1662, i 1696 fik navneforandring til Toldbetjent eller måske Tolder. I øvrigt bemærkes, at formen Toldvisitør er temmelig sjælden.

I løbet af 1700-tallet oprettedes nogle få V-embeder ved udhavne og ladesteder, og her var titlen nærmest synonym med den også brugte benævnelse Strandtoldbetjent. Normalt brugtes formen V, således om de første i Hof- og statskalenderen for 1747, men også formen Toldbetjent og visitør (eller omvendt) kendes, jvf. d., og det er undertiden vanskeligt at afgøre, hvad titlen står for. Usikkert er også indholdet af de V-titler, som såvel Konsumtionsforpagterne som de private Toldforpagtere 1750-60 anvendte, ligesom den »V med navn af kontrollør«, som omtales i Ålborg 1772, sikkert har rangeret over den almindelige V, jvf. Kontrollør og visitør. Formen V var borte før 1790, og også de kombinationer, hvori den indgik, forsvandt snart. Betegnelsen har (trods stavemåden 1632) næppe været brugt snævert som et mandligt modstykke til Visitatrice. [B]. - Andre former, hvori V indgår, er:

Visitør i Gredstedbro: Uofficiel titel på Bromanden her (o. 1750).

Visitør i Øresund: Embedet med opgave at visitere de passerende skibe for at kontrollere angivelsernes rigtighed fandtes forud for 1632. Titlen synes at være forsvundet o. 1700. 1643-45 omtales tillige en Øverste Visitør, jvf. Generalvisitør. [A].

Visitør og toldbetjent, se Toldbetjent og visitør.

Visitør på strømmen mellem Fyn og Langeland: En sådan fik bestalling 31.5.1647, og hans opgaver minder om en krydstolders. Derimod synes den 1637-38 omtalte visiterer sstd. at have været kaptajn på det vagtskib, som fra den tid normalt lå i Storebælt, og som henhørte under marinen (se Zise 1979:3). Kort efter, 17.6.1651, blev tolderen og toldbetjenten i Nyborg begge udnævnt til Visitører i bæltet; jvf. Strømtoldinspektør. Ved Lille Bælt fik toldbetjenten i Fredericia en lignende befaling 9.7.1655, men ikke titlen før ca. 1662. [A].

Volontær: Personale med betegnelsen V (dvs volontør, en person, der gør gratis eller frivillig tjeneste med henblik på senere ansættelse) fandtes især i centraladministrationen, men de var også ret almindelige på toldkamrene (1837-39 i Holbæk og senere i Svendborg, Odense og Ålborg). Om de var med i de samtidige konduitelister, er uvist, men da en initiativrig kontorist 1866 begyndte at udgive anciennitetslister over kontorpersonalet (indtil 1886 kun ved provinstoldsteder), medtog han også V, og som naturligt var, kunne han ikke angive datoen for den første lønudbetaling på toldkammeret. Der var i 1866 6 V i provinsen og 1886 19 samt 4 i København. Så sent som 1.3.1903 startede en ung mand som V; derefter kan de ikke følges, da anciennitetslisten nu afløses af personalehåndbogen - og den private ansættelse af statsansættelse - og hverken håndbog eller stat registrerede evt. V på toldkamrene.

Vrager: Hverken i København eller i provinsen havde tjenesten som V med Toldvæsenet at gøre; se dog Vejer og måler.

Vægter: V er ikke set som toldstedspersonale før 1851, men i lønningsloven 11.3. dette år er titlen medtaget i 5. klasse, som desuden omfatter Rorsbetjente m.fl. I embedsfortegnelsen optræder de som Toldbodvægtere i et antal af 4 ved Københavns toldkammer. 1896 er deres betegnelse Opsynsmand. Jvf. Havnevægter.

Zise..., se Accise...

Zolleinnehmer, se Toldoppebørselsbetjent. De andre tyske Zoll-titler volder ikke oversættelsesvanskeligheder; Zöllner betyder Tolder, og om toldbetjente i almindelighed brugte man - foruden Zollbedient - betegnelsen Zollbeamter.

Øverste visitør, se Generalvisitør.