Ober...; Brugen af det tyske forled var udbredt, især i 1700-tallet; se Over...

Officiant af 5. (lønnings)klasse, se Toldofficiant.

Oplagsskriver: Titlen brugtes i København fra 1696 om lederen af pakhuset til oplagte varer. Stillingen blev 1781 forenet med en nyindført tjeneste som Pakhusforvalter, men 31.1.1787 udskiltes denne som selvstændig stilling. I toldkalenderen 1847 og Hof- og statskalenderen 1849-50 bruges titlen Kreditoplagsskriver (se d.), O igen 1851 og Kredit-o fra 1860erne. [A-2].

Oppebørselsbetjent, se Toldoppebørselsbetjent.

Oppebørselskontrollør, se Told-o og T&K-o, samt:

Oppebørselskontrollør for brænderiafgift: Titel fra 1851 på Maleværkskassereren i København; jvf. Toldoppebørselskontrollør. En ny O udnævntes 23.11.60, som med lønningsloven 2.7.1870 fik titel af Brænderiafgiftsoppebørselskontrollør (se d.). Titlen vendte i let ændret form tilbage 13.8.1885, nemlig som O for brænderi- og kortstemplingsafgiften. Samme titel brugtes ved udnævnelse 1903, skønt kontorholdsloven 1899 igen anvendte formen Brænderiafgifts-o. Embedet nedlagdes 31.3.1913, hvorefter stemplingen overgik til Inspektoratet for cigaretbeskatningen (1.4.1923 til Toldkassereren) og brænderi- og ølafgiften til jernbanens toldoppebørselskontor. [3].

Oppebørselskontrollør på jernbanen: Titlen bruges første gang i lønningsloven 2.7.1880 (hvor pladsen var ledig), skønt jernbanetoldkontoret var ældre. Det var en Fuldmægtig herfra, der fik stillingen 27.9.1880, og han kaldtes da Told-o. Titlen ændredes 21.8.1916 til Toldkasserer (på jernbanens toldoppebørselskontor).

Oppebørselskontrollør ved Københavns frihavn: Stillingen blev besat 20.1.1897, jvf. O ved frilageret. Titlen ændredes 21.8.1916 til Toldkasserer (ved frihavnens toldoppebørselskontor).

Oppebørselskontrollør ved Københavns frilager: Stillingen blev besat 23.7.1894, i god tid før frihavnen toges i brug 1.11. Allerede 13.8.1894, altså stadig før åbningen, beskikkedes endnu en O, efter vakance 1896-97 kaldt O ved Københavns frihavn. Titlen på den ene tilbageværende O ændredes 21.8.1916 til Toldkasserer (ved toldoppebørselskontoret på frilageret).

Opsynsassistent: Uofficiel betegnelse for assistenter med tjeneste ved opsynet, som bl.a. anvendes af Thaulow og Grønvold i deres håndbøger. Efter 1931 markerede O ifølge Grønvold tillige et skel mod de nye Overassistenter. Se desuden Told-o.

Opsynsbetjent, se Toldopsynsbetjent.

Opsynsmand: Oprindelig benyttedes titlen kun på Københavns toldbod, formodentlig som afløsning for Vægter, og første gang, O ses navngivet, er i personalehåndbogens 1896-årgang, der medtager 5. lønningsklasse. Fra 1908 angives også ansættelsestidspunktet, og senior blandt de 10 O havde da gjort tjeneste siden 1.4.1863. Titlen udgik med lønningsloven 12.9.1919, og i hvert fald nogle af de fhv O ansattes som Overtoldbetjente. Andre O (kaldt »fast O på toldboden«) var i forvejen blevet Rorsbetjente, og her betegnede O kun den arbejdsmæssige funktion. En sjælden gang ses O kaldt Toldbodopsynsmand.

I en anden betydning indførtes titlen 1.5.1894 ved nyoprettede toldopsynsposter på Bornholm (Årsdale, Snogebæk og Tejn). Straks efter udnævnes flere O andre steder i Danmark, og antallet forøgedes gradvist indtil krydstoldvæsenets nedlæggelse 1.1.1904, hvorefter der oprettedes et meget større antal strandkontrollør-, rorsbetjent- og opsynsmandsposter (jf. C.S. 3/1903). De tilhørte 5. lønningsklasse og havde, navnlig i provinsen, oftest bestillingen som bierhverv, men da de er medtaget under toldstederne i personalehåndbogen fra 1896 (dog ikke i den biografiske del), er de lette at identificere. Ved samme lejlighed, 1.1.1904, fik O ordre om at bære uniformshue og toldtegn, og i princippet kan selv ansættelser og afskedigelser herefter ventes meddelt i C.S.'s personalia. Fra omkring 1901 vinder titlen Toldopsynsmand mere og mere indpas, hvorefter det bliver enklere at sondre mellem de to typer O. Se videre under Toldopsynsmand.

Overassistent: Titlen blev med lønningsloven 31.3.1931 tillagt de daværende Toldkontrollører (af 2. grad), men da der altså var tale om en titulær degradering, fik indehavere af kontrollørtitlen lov til at bruge den gamle ved siden af den nye titel. De efter 1.7.1931 ansatte blev alene O. De fik instruks 1.6.1931.

Overbetjent: O var i almindelig tale en told- eller konsumtionsbetjent i overordnet stilling under lederniveau. I mere specifik betydning er titlen ikke set brugt.

Overgrænsekontrollør: En lederstilling som O ved Landtoldgrænsen blev oprettet 29.10.1811, men efter indehaverens udnævnelse til inspektør i Horsens 29.11.1817 blev pladsen ikke genbesat. Da grænsetoldvæsenet reorganiseredes 1820 udnævntes i stedet en Grænsetoldinspektør. [A].

Overkonsumtionsbetjent: Efter 1779 kan titlen O ses anvendt i provinsen, men da disse betjente ikke findes i Hof- og statskalenderen, har de ikke haft så høj status som K.kontrollør og Kontrollør og k.betjent (se d.). [C]. Efter personalereformen burde titlen have erstattet de nævnte kontrollørbetegnelser, men da de fleste byer uden toldvæsen var for små til at lønne en overbetjent, kom den første O (eller Konsumtionsoverbetjent) først i kalenderen 1819. Fra 1833 var der kun én, nemlig i Viborg, og her faldt titlen bort, da byen blev toldsted 1.10.1841 og O følgelig Overtold- og konsumtionsbetjent. [B].

Overkontrollør: Titlen O ses anvendt om en embedsmand i København 1690, men den er næppe officiel og han var vel Overvisitør. 1819 oprettedes (på prøve i 2 år) en stilling som O for Nørrejylland, efter at ordningen havde været forsøgt 1785-90 (Se Zise 1982:2). Efter prøvetidens udløb 1821 udvidedes ordningen ved ansættelse af en O for Østifterne, men om dem begge brugtes udtrykket »fungerende O« helt frem til omlægningen 1847. Dette år blev de erstattet af 3 Overtoldinspektører. [A*].

I hertugdømmerne - hvor man 1781-91 havde haft en Generaltolddirektør - var en stilling som O (eller Overtoldkontrollør) blevet oprettet 1811, og fra 1.1.1839 deltes dette embede i 3, hvoraf det ene omfattede Slesvig. Her brugtes allerede da den titel, Overtoldinspektør, som 1847-48 blev indført i kongeriget. [A].

Overopsynsassistent, se Konsumtions-o og T&K-o.

Overrorsbetjent: Titel indført ved cirkulære 11.5.1910, hvorved 10 stillinger som O i København blev opslået. Ved do. 24.4.1911 blev yderligere 20 pladser (i København og provinsen) opslået og titlen angivet som Overtoldrorsbetjent. Samme titel fik de øvrige samme år, men alligevel bruger personalehåndbogen 1914 og 1917 formen O, så helt officiel blev den nye betegnelse faktisk aldrig, idet lønningsloven 12.9.1919 indførte den nye titel Overtoldbetjent.

Overstrandvisitør: Titel, brugt 1716 om Strandinspektør, se d.

Overtold- og konsumtionsbetjent: Titlen indførtes først i 1790erne for Told- og Konsumtionskontrollør samt evt andre betjente med overopsynsbeføjelser, og O blev dermed det forenede afgiftsvæsens overordnede i forhold til UnderT&K-betjentene. Særligt mange O var der dog ikke, 1810 i alt 16, idet den todelte ledelsesform mindskede behovet for mellemledere. Ejendommeligt er det, at formerne O og Told- og konsumtionsoverbetjent brugtes i flæng, samt at betjentene i Helsingør som de eneste kaldtes »Kontrollør og told- og konsumtionsoverbetjent« i hele perioden. I København benyttedes titlen O kun om en enkelt mand 1801-10. Titlen afløstes 22.5.1845 af betegnelsen T&K-kontrollør. [B].

Overtoldbetjent: Bortset fra en overbetjent på toldkammeret i Hjerting (hvis oppebørsel var udskilt fra Told- og Konsumtionsinspektionen i Varde) i perioden 1821-45, synes der ikke at have været ansatte med denne titel i det ældre toldvæsen. Før konsumtionens bortfald 1850, da de tidligere OverT&K-betjente ville have fået den enklere betegnelse, var »overbetjent« afløst af »kontrollør«. (Smlgn. Undertoldbetjent). [B].

Titlen O vendte tilbage med lønningsloven af 12.9.1919 og brugtes om nogle af de fhv Overrorsbetjente m.fl. (Derimod var titlen Undertoldbetjent på dette tidspunkt stendød). Der blev med loven udnævnt 73 O af 1. grad og 50 af 2. grad. Allerede 20.12.1919 udnævntes 18 O af 1. grad til Toldvagtmestre, men dette var dog forudset i lønningsloven og de 18 næppe inkluderet i de 73 O.

Overtoldinspektør: Bortset fra, at betegnelsen O ses benyttet om Alb. Schumacher, der døde 1673, var titlen ny, da man 8.4.1847 ophævede ordningen med Overkontrollører og ansatte 3 O for hhv Sjælland og Lolland-Falster, Fyn og Nørrejylland. 25.5.1848 udnævntes endvidere en O for København; jvf. Toldinspektør. Den fynske O-stilling blev igen afskaffet 1.4.1856 (efter i realiteten at være nedlagt 16.8.1852), og embedet underlagt det sjællandske som O for Østifterne. Fra 1839 til 1864 var der en O for hertugdømmet Slesvig (jvf. Overkontrollør), men efter Genforeningen blev overinspektionsstillingen for Sønderjylland underlagt den nørrejyske; fra 11.8.1920 betegnet O for Jylland. Sønderborg toldkammer (med Nordborg og Augustenborg) blev dog henlagt under O for Østifterne. (De 3 embeder blev nedlagt 1.4.1965; se Zise 1982:2). [A-1].

Overtoldkontrollør: Ny titel, der indførtes 1.7.1931, på 5 Toldkontrollører i København (3), Odense og Århus. De havde dog alle fået udnævnelsen 8.5.1931.

Overtoldopsynsassistent, se Konsumtions- og T&K-overopsynsassistent.

Overtoldrorsbetjent, se Overrorsbetjent.

Overtoldvagtmester: Titel på 2 fhv Toldvagtmestre, tildelt vedkommende 7.5.1931 (med virkning fra 1.7.1931).

Overtranslatør: Titel på embedsmand ved Øresunds Toldkammer 1842-47. Sært nok rangerede han højere end Chefen for translationskontoret, men da denne blev udnævnt til Kæmmererer 1847, gav man O titel af Chef, og dermed forsvandt O som særlig stillingsbetegnelse. [A].

Overvisitør: Mens man om embedet som Kontrollør i 1600-tallets provins kun i kortere tid brugte titlen Visitør, synes der i det dårligt belyste københavnske toldvæsen at være sket en opdeling, således at man efter 1696 havde både Kontrollører og et antal Visitører, hvoraf de, der kaldtes O, har haft overordnede stillinger. Der fandtes 1-3 O ved toldboden, nogle O på børstoldboden og ved Nyhavns kontor samt flere O ved konsumtionen. 1711 hed det om sidstnævnte, at de tillige »har administration og inspektion over maltmøllerne«, hvorfor et par fik lov at kalde sig Maleværksinspektører. Fra 1778 kaldtes O ved maleværkskonsumtionen »Kontrollør og o« (eller evt. »O med titel af kontrollør«), og de tilbageværende 4 O ved toldboden fik med instruktionen 26.8.1797 titelforandring til Havnekontrollør. [B].

I provinsen i 1700-tallet ses titlen ofte anvendt af de private toldforpagtere (1750-60) og af konsumtionsforpagtere indtil 1779, men kendtes ikke officielt i Toldvæsenet. [P].

Pakhusarbejder: P er en nyere betegnelse, brugt fra 1.4.1915 for hhv Arbejdsmænd i København og Pakhuskarle i provinsen. Ved cirkulære 22.5. samme år meddeltes, at P ville blive statsansat, såfremt de havde haft fast ansættelse på stedet i 3 år; dog var den allerede gennemført 26.4. og omfattede 64 P over hele landet. Om ansættelsesvilkår for P handler i øvrigt § 23 i C.S. 2/1915. Titlen overlevede i lønningsloven af 12.9.1919, men 1.10.1925 ændredes den til Toldpakhusarbejder. (I øvrigt var der både P og Arbejdsmænd ansat i København efter 1915 (ifølge personalehåndbogen 1917) og først efter 1919 var alle P. Hvilke kriterier for sondringen 1915-19, der anvendtes, fremgår ikke).

Pakhusformand: Om arbejderne ved Københavns toldbod skriver Grønvold, at »oprindelig havde formændene på toldboden arbejdet i entreprise, men i 1907 tog toldvæsenet selv arbejdet i sin hånd og har haft det siden«. Udnævnelsen 27.2.1907 gjaldt dog en Formand på frilageret, hvor en sådan fandtes (som ansat ved toldvæsenet) allerede fra 1894, og først 26.4.1915 statsansattes 11 P i København og provinsen (Odense, Århus, Ålborg, Esbjerg, Horsens og Randers) efter finanslovsbevilling. Med lønningsloven af 12.9.1919 ændredes titlen til Toldpakhusformand.

Pakhusforvalter: Hof- og statskalenderen medtager trofast en »P over de for kgl. regning til Vestindien og derfra kommende varer« i årene 1779-1809 blandt det københavnske toldpersonale, men han havde, så vidt det kan ses, intet med toldvæsenet at gøre. Derimod fik det nye »Oplagspakhus«, der stod færdigt 1780, en P-tjeneste året efter, i første omgang dog kun som bibeskæftigelse for Oplagsskriveren. Han blev ved en nyansættelse 31.1.1787 alene P, og derefter bestod stillingen uændret frem til 1933, da den oprindelige P på toldboden blev Toldinspektør og en 23.5.1921 tilkommet P på godsbanegården blev Toldgodsforvalter. Uden for København fandtes kun en statsansat P på Helsingør toldkammer (fra 1790; den første fik dog ikke bestalling, da han i forvejen havde en som Vejer, Måler og Vrager). Efter lønningslovens gennemførelse 11.3.1851 fortsatte han i stillingen, men fik titel af Toldkontrollør; senere fik Toldinspektøren P-tjenesten som sidegevinst. [A-2].

Pakhuskarl: Lønningsloven 11.3.1851 benyttede fællesbetegnelsen Karl (se Toldkarl) om bl.a. denne medhjælp, og først i 1860 optræder titlen P i et cirkulære. Som ansatte i 5. lønningsklasse medtages P først i personalehåndbogen fra 1896, og er indtil da ret anonyme, hvis de da ikke som f.eks. en P i Ålborg 1887 bliver Dannebrogsmænd og derfor er med i C.S. Fra 1905 kan man i princippet forvente meddelelser her (under personalia) om ansættelse og afskedigelse af P. I modsætning til Arbejdsmænd, der (bortset fra to ved frilageret i Århus) kun fandtes i København, var der kun P i provinsen. De fik titelændring til Pakhusarbejdere 1.4.1915.

Pakhusskriver: Halvofficiel titel på den københavnske Pakhusforvalters Fuldmægtig fra 2.7.1800. Stillingen blev nedlagt 20.2.1846, da Øckenholdt (den eneste, der fik titlen helt officielt 17.5.1825) blev Pakhusforvalter. I Hof- og statskalenderen er P kun optaget 1801-03, 1812-18 og 1826-46. [P/B].

Passkriver: Titlen ses anvendt i København fra før 1714, indtil embedet nedlagdes 3.12.1733, men den Undervisitør, der fik arbejdet overdraget indtil sin død 1752, kaldte sig dog (uofficielt) P. Derefter ansattes en P i 1806, men han udgik af Hof- og statskalenderen allerede 1809. Når man senere i 1800-tallet kan finde P i Københavns vejvisere, skyldes det kun, at de som privat ansatte Fuldmægtige ved Københavns toldkammer fandt det formålstjenligt at skilte med deres beskæftigelse. Nogle blev endda ansat i toldvæsenet og fra starten i så høje stillinger som Toldkasserer. [P/C].

Uden for København fandtes embedet kun på Øresunds Toldkammer (se Zise 1979:3 med indehavere 1707-74). 1833 etableredes et egentligt passkiverkontor med P som leder - fra 1842 med titel af Chef - og en Kontrollør (se d.) samt et par Assistenter. Tolden og titlerne forsvandt 1857. [A].

Patruljeassistent: Ved Landtoldgrænsen var ifølge toldkalenderen 1847 ansat 30 P, som rangerede under Patruljebetjentene og tidligere betegnedes Edssvoren karl. Titlen brugtes også i uniformsreglementet 1845. [D].

Patruljebetjent: Titel på toldopsynsmand, benyttet hhv synonymt med Strandtoldbetjent (dog kun set i Kastrup 1808-11) og om personale ved Landtoldgrænsen efter nyordningen i 1790-92, jvf. Grænsekontrollør. Desuden var P uofficiel titel på de Told- og konsumtionsbetjente, der havde opsynstjeneste på gaderne og langs konsumtionslinien. Kun P ved grænsen kom med i Hof- og statskalenderen, og kun 1805-17 og 1820-50, hvorefter titlen faldt bort i denne betydning. [B].

Portbetjent: Uofficiel titel på den Konsumtionsbetjent, der havde vagt i konsumtionsboderne ved byportene i provinsen. [P/C].

Portkonsumtionsskriver: Mens man i provinsen erlagde sin afgift i konsumtionsboden ved byportene samtidig med, at Konsumtionsbetjenten (eventuelt, men uofficielt kaldt Portbetjent) kontrollerede, om de anmeldte indførsler var fuldstændige, havde opkrævning og kontrol en anden form i København. Uden for fæstningsværkerne foran hver af de 4 porte var indrettet et kontor, hvor P opkrævede afgiften og udstedte en kvittering, som - sammen med varerne - skulle forevises Portkontrolløren og Underbetjentene i konsumtionsboderne nærmere portene. P havde formodentlig privat kontorhjælp; således hedder det i instruktionen 26.8.1797, at »enhver regnskabsfører, som nødvendigen behøver folk til medhjælp, ... bør ikke antage andre end duelige, pålidelige og sædelige personer«. Til sent i konsumtionens historie kaldtes P oftest Konsumtionsskriver ved portene, således i Hof- og Statskalenderen indtil 1842. Portkonsumtionen ophævedes i København 1.4.1852. [A].

Portkontrollør: Titel på den person, som sammen med Underbetjente forestod eftersynet af varer, der indførtes ved Københavns konsumtionsboder, jvf. Portkonsumtionsskriver. Mens denne, som der nævnt, først sent fik forstavelsen Port- indføjet, afløste titlen P allerede 1777 den ældre fællesbetegnelse Kontrollør (ved portene). Antallet var da 4, men steg efterhånden til 14-15. Efter 25.5.1848 ansattes ingen ny P, kun Told- og konsumtionskontrollører, og de blev 1.4.1852 til Toldkontrollører, samme titel, som deres kolleger i provinsen havde haft siden 1850-51. [B].

Portner: Titlen brugtes (i Hof- og statskalenderen) fra 1763 om en opsynsmand ved Sønderport i Kolding, mens derimod hans kollega i Ribes Sønderport, som kom til i 1774, kaldtes Toldbetjent indtil 1801 og derefter Kontrollør og toldbetjent. Manden i Kolding havde derfor titlen for sig selv indtil 1812, da posten synes nedlagt. I 1820 stationeredes en Grænsekontrollør her, men han forsvandt nogle få år senere. [B].

Posekigger: Aldeles uofficiel titel på Konsumtionsbetjente, især Portbetjente.

Protokollist: Titlen P eller »P og skriver« brugtes om en embedsmand ved Øresunds Toldkammer 1738-54 (se Zise 1979:3). Derefter ansattes en ny P i 1776, men allerede 1778 afløstes han af en mand, der fik titlen Arkivar og P. 1789 blev denne erstattet af en mand, som ganske vist fik den samme titel ved udnævnelsen, men da han samtidig overtog embedet som Stempelforvalter, blev titlen straks ændret til Arkivar og Stempelforvalter, og betegnelsen P udgik. [B].

Proviantforvalter på Christiansø: Om ham hed det 26.9.1804, at »det har fra de ældste tider været pålagt P tillige at varetage toldforretningen«. Efter denne dato fik han 10 pct. af toldindkomsten. [D]. Fra 1841 fik han (i toldvæsenets regi) titel af Toldforvalter og ved lønningsloven 11.3.1851 blev han »¹/₆ Oppebørselskontrollør«. [B]. Endnu i lønningsloven 2.7.1870 kaldes han Toldoppebørselskontrollør, men allerede 1871 »toldvæsenets Funktionær« på Christiansø, se d.

Provinsialacciseforvalter, se Acciseforvalter.

Provinsialtoldforvalter: Titlen eksisterede nogle få år fra 3.5.1651 om embedsmænd, som til en vis grad kan sidestilles med senere tiders Overtoldinspektører. [A].

Prædikat af ..., se Karakteriseret ... Det skal dog her bemærkes, at man navnlig ved tjenesteomlægningerne i 1851 brugte formen »med vedblivende Prædikat af ...« med rund hånd. Årsagen var ligetil. Når f.eks. en Konsumtionsforvalter blev gjort til Oppebørselskontrollør, vandrede han fra den lønklasse 2, som forvaltertitlen berettigede ham til at stå i, og ned i lønklasse 3 for bl.a. kontrollører. Det »vedblivende Prædikat af Konsumtionsforvalter« blev så et plaster på såret, og i dette tilfælde dobbelt ironisk, fordi konsumtionen var ophørt med at eksistere. Publikum kunne altså ikke være i tvivl om, at forvalteren var vejet og fundet for let.

Registreringsassistent, se Skibsmåler.

Registrator, se Skibsmåler.

Registrator af fiskefartøjer, se Skibsmåler.

Regnskabsfører: Betegnelsen dækkes normalt af kasserertitlen i diverse kombinationer, men der er også et par undtagelser.

Med instruktionen 26.8.1797 fik 3 Konsumtionsskrivere ved formalingskonsumtionen opgaver som hhv Kasserer, Seddelskriver og Regnskabsfører, og fra 1.1.1806 fik 3 andre Konsumtionsskrivere tilsvarende tjenester ved den nye brændevinsbrændingskonsumtion (hvorved »formalingskonsumtionen« erstattedes af »det øvrige maleværk«. 1818 gled hovedtitlen i baggrunden, og 1827 forenedes de ældste R- og Seddelskriver-tjenester til et embede som Bogholder ved »det øvrige formalingsvæsen«. Den anden R fik afsked 8.10.1840, hvorefter Bogholderen fortsatte som ditto »ved samtlige maleværksoppebørsler«. [A].

Reparatør: Titel på de københavnske Fyrbødere, indført med lønningsloven af 12.9.1919. Først 1.4.1926 fik deres 3 kolleger i Århus, Odense og Ålborg samme titel. R var stadig faglært Fyrbøder, men kunne også sidst i perioden være elektriker.

Reparatøraspirant: En R i København, som havde anciennitet fra 1.12.1931, er nævnt i personalehåndbogen 1932.

Reserverorsbetjent, se Rorsbetjent.

Reservetoldrorsbetjent, se Toldrorsbetjent.

Rorsbetjent: Titlen var gængs før lønningsloven 11.3.1851, men først da brugtes den officielt om de 12 tidligere Rorskarle i København, mens de øvrige optages i loven under fællesbetegnelsen Karle (se Toldkarl) eller - i Ålborg - Rorskarle. Her gik titelforandringen den modsatte vej, sammenlignet med hovedstaden, for Ålborgs karle hed tidligere R. De var, som titlen viser, normalt beskæftigede ved toldvæsenets fartøjer, jvf. i øvrigt Røjert, men kunne som deres kolleger i 5. lønningsklasse anvises en hvilken som helst post af deres overordnede. [D-5].

Et andet indhold fik titlen efter krydstoldvæsenets nedlæggelse 1.1.1904, da der oprettedes et antal opsynsposter langs kysterne (jvf. C.S. 3/1903), ved hvilke der sondredes mellem Strandkontrollører, R og Toldopsynsmænd i nævnte rangorden. Fra 1905 kan udnævnelse og afskedigelse af R i princippet ventes fundet i C.S.'s personalia (specielt bemærkes ansættelse af 23 R under 9.5.1906), og i 1908 redegøres for betingelserne for at kunne blive antaget (C.S. 3/1908, u). Af en forfremmelse i København i 1909 fremgår, at der da fandtes Reserverorsbetjente; ikke mindre end 15 af disse blev året efter tilstået en lignende forfremmelse. Fra 1911 ændres titlen i C.S. til Toldrorsbetjent, men mere end halvofficiel karakter fik betegnelsen ikke, og i 1919 afløstes den af Toldbetjent. Smlgn. Overrorsbetjent.

Rorskarl: Titel på den mand, der betjente den søgående Told- eller Konsumtionsbetjent eller -visitør, når han i toldvæsenets robåd skulle bringes om bord i et fartøj eller foretage rekognoscering i sit søterritorium. Krydsbetjenten i Munkebo ved Odense havde en R, og Krydstoldvæsenet efterhånden adskillige (9 i 1840). Titlen afløstes 1851 i København af Rorsbetjent, mens omvendt 5 Rorsbetjente i Ålborg nu blev kaldt R. Først hen mod 1896 synes betegnelsen R helt forsvundet til fordel for Rorsbetjent. [D].

Røjert: Betegnelsen er set brugt fra o. 1780 synonymt med Rorskarl. [D].

Seddelskriver: Stillingen som S ved Københavns konsumtionsvæsens maleværkskontor ses besat fra før 1704 til 1748 og igen fra 1792, efter at andet personale havde stået for udstedelsen af de såkaldte maleværkssedler. Mens de ældste S ikke rangerede så højt, at de kom med i Hof- og statskalenderen, kom titlen med fra 1792, men allerede med instruktionen 26.8.1797 blev den gjort halvofficiel til fordel for betegnelsen Konsumtionsskriver, se d. samt Regnskabsfører, hvilken stilling S blev sluttet sammen med 1827 under betegnelsen Bogholder ved det øvrige formalingsvæsen. Ordet »øvrige« skyldtes brændevinsbrændingskonsumtionen fra 1806, som også fik en S, indtil også han måtte vige pladsen for en Bogholder i 1840. [C/A].

Segltrykker: Titlen brugtes 1701 om den embedsmand ved Øresunds Toldkammer, som forestod anskaffelsen af stemplet papir og udstedelsen af sundtoldpas. Han kaldtes 1717 Stempeltrykker, se d. [C].

Sise..., se Accise...

Skibsmåler: En embedsmand med denne titel fandtes kun i København, mens skibsmålingen i provinsen varetoges - i hvert fald efter 1726 - af Tolderen (1750-60 af Kontrollør mod forpagterne) og efter personalereformen af kassereren. Den københavnske S blev først registreret i Hof- og statskalenderen fra 1746, og først hen mod 1790 fik han en assistance i form af en af Kontrollørerne i kontorerne. Allerede 22.6.1792 nedlagdes denne stilling, hvorefter »kontrollen med skibsmålingen overgår til Overvisitøren, når målingen foregår ved toldboden, og af Havnekontrollørerne, når målingen foregår i havnedistrikterne«. Senere fik han hjælp af private Fuldmægtige. [A-2].

Den beskrevne arbejdsgang i provinsen fortsatte efter 1.10.1867, da overopsynet med skibsmålingen blev overført til Hovedskibsregistrerings- og målingskontoret i København. Det var som direkte underlagt Generaldirektoratet en parallel institution til Toldvæsenet, og 9.8.1867 havde den københavnske S fået titelændring til Chef for det nævnte kontor. I øvrigt fik en Fuldmægtig ved kontoret titlen S 25.8.1880 og en kollega udnævntes til Skibsregistrator. Med den nye registreringslov af 1.4.1892 tilkom en Registrator, ansat gennem Justitsministeriet (og derfor 1908 kaldt »retskyndig Registrator«, og da 5. lønningsklasse blev præsenteret i personalehåndbogen 1896, viste der sig desuden titler som Registreringsassistent, Skibsmålingsassistent, Skriver, Kontorbud og den velkendte Rorsbetjent. Endelig ansattes 1899-1902 en Registrator af fiskefartøjer, 1905 og 1908 kaldt Fiske(r)fartøjsregistrator (r'et er først med 1908). - Skibsregistreringskontorets mandskab er kun medtaget i personalehåndbogen til (og med) 1908.

Skibsmålingsassistent, se Skibsmåler.

Skippere, styrmænd, matroser og drenge på toldvæsenests skibe: Såvel uden for som i det 1824 etablerede Krydstoldvæsen kunne skippere og andre søfolk gøre tjeneste for etaten uden i ethvert tilfælde at være ansat. I Krydstoldvæsenet fik det maritime personale dog ansættelse 1828, se Krydsskipper og Krydsmatros. [C*?].

Skriver, se Skibsmåler og Toldskriver.

Stempelforvalter: Titel fra 1765 på den fhv Stempeltrykker på Øresunds Toldkammer, dog blev S rangeret højere end trykkeren, som i Hof- og statskalenderen kaldtes Toldbetjent. Efter vakance i embedet fra 1784 blev det 1789 forenet med stillingen som Arkivar, og først 1830 blev S igen hovedtitlen i kombinationen »S og sekretær«. Fra 1833 havde hans og hans Fuldmægtigs kontor navn af stempelforvalter- og sekretariatskontor. Ophævet 1857. [A].

Stempeltrykker: Titel på embedsmand på Øresunds Toldkammer (se Zise 1979:3 med indehavere 1717-75, men kendt allerede 1701 som Segltrykker). I Hof- og statskalenderen er han optaget som Toldbetjent indtil 1765, da titel og status blev ændret til Stempelforvalter. [B].

Stempler, se Stemplingsforvalter.

Stemplingsassistent: Titlen bruges i uniformsreglementet 1845 om Assistenten hos Stemplingsforvalteren i København, se d. Han er medtaget i Hof- og statskalenderen fra 1830 og blev 1848 Kortstemplingsforvalter i henhold til plakat 9.6.1847 om (bl.a.) stempling af spillekort. [C].

Stemplingsforvalter: Embede i København, oprettet i henhold til forordning 2.4.1814 om stempling af varer. S blev efter forudgående Konstituering ansat 14.11.1815 og er medtaget i Hof- og statskalenderen fra 1817, indtil 1834 dog i formen Stempler. På stemplingskontoret var fra 1830 desuden ansat en Stemplingsassistent, se d. I provinsen, hvor stempling efterhånden blev tilladt, ansattes ikke særskilt personale hertil. Stemplingen af tekstiler ophørte 1850(-53), og S fik afsked, men titlen overlevede som en forkortet version af Kortstemplingsforvalter. Efter dennes afsked 26.3.1860 udnævntes i stedet en Frilager- og kortstemplingsforvalter. [B-3].

Strandinspektør: Embedet, der oprettedes 24.3.1716 (i resolutionen herom benyttes dog titlen Overstrandvisitør), lignede Strandvisitørens efter ordningen af 1696, men S var nu overordnet for et lidt større korps af betjente, som fik den dengang brugte titel. Der ansattes i alt 8 S, men i anledning af et dødsfald blandt disse i 1732 udtaltes det, at »da S ikke har gjort synderlig nytte, besættes denne plads ikke, og fremdeles forholdes tilsvarende i tilfælde af afgang eller død af S og Strandridere (dvs Strandvisitører)«. Da Hof- og statskalenderen startede 1734, var der kun S i Ålborg og Viborg stifter, og de udgik hhv 1737 og 1738. Desuden var tjenesten som S sideordnet Tolder-embedet i Ribe, Randers og Grenå, men de fik også frataget S-titlen i 1737-38. Hvis det er rigtigt, som en kilde oplyser, at pladsen i Ribe blev genbesat straks i 1737, kom han ikke i kalenderen.

Det gjorde derimod en S, der blev ansat i Varde 6.8.1761, mens en kollega i Ringkøbing fejlagtigt kaldtes Strandvisitør og først fik korrekt betegnelse i kalenderen for 1779. Samme år fik også Ålborg en ledig Visitørplads besat, men her kaldtes manden Told- og strandinspektør. Alle 3 fik nye titler 30.4.1794: S i Varde blev T&K-inspektør sstd. og S i Ringkøbing Konsumtionsinspektør i Nibe, mens derimod opsynsmanden i Ålborg (Hals) tituleredes S indtil 1811, da efterfølgeren betegnedes Strandtoldinspektør, se d. En ny titelkombination blev brugt i Store Heddinge 1.6.1791, nemlig Konsumtionskontrollør og S, fra 1796 Konsumtionsinspektør og S (eller Konsumtions- og S), i alle formerne med tilføjelsen »ved Stevns klint«. Denne stilling og dermed S forsvandt, da Store Heddinge blev toldsted 3.11.1836. (Ud over disse S fra Hof- og statskalenderen kan andre være at finde i lokale kilder, f.eks. en S »ved indløbet over Rødsand til Nykøbing (F)« i 1774. Om titlen er korrekt, vides ikke - Hof- og statskalenderen er pålidelig, men næppe helt uden mangler). [B].

Et helt andet indhold havde tjenesten som S i Dragør 1750-1816, idet den stort set svarede til en tolders i provinsen. I nogle perioder var han tillige Toldbetjent. [B].

Strandkontrollør: 12.2.1765 ansattes 13 S i Danmark som efterfølgere til de efterhånden uddøde Strandvisitører (se d.), hvilken titel også brugtes, dog ikke i Hof- og statskalenderen, som straks fra 1766 registrerer alle 13 med den korrekte titel, og først 1784 ses i Ålborg en »Kontrollør am Strande«. S fandtes flere steder i provinsen til ind på 1800-tallet; i 1790 var antallet stadig 14 og i 1810 6, men kun Albertus i Assens var tilbage den 22.5.1845, da titlen blev tildelt de fhv Strandtoldbetjente. I det københavnske område fandtes ingen S (jvf. Strandtoldbetjent), men i Slesvig var der fra 1770erne én på Als, som dog kaldtes Kontrollør i Nordborg og strandkontrollør på Als, da pladsen igen blev besat 1790 efter at have været ledig i 5 år. Fra 1821 var der S i Årøsund og ved Sønderborg og senere i Genner bugt, mens man på Als beholdt kombinationen til 1834. [B].

Betegnelsen S udgik med lønningsloven 11.3.1851 og erstattedes af Toldassistent, men (nogle af) dem, der havde titlen, måtte beholde den, og allerede fra slutningen af 1851 fik andre fhv S lov til at genoptage den, sideordnet Toldassistent. Nye kom til, og 1880 var der ca. 70 personer med denne titelkombination i Danmark. I de følgende år blev det stadig mere almindeligt at udelade titlen Toldassistent og blot kalde dem S, men med lønningsloven 12.9.1919 afskaffede man betegnelsen endeligt, og Toldassistenttitlen blev igen enerådende for disse.

Strandkrydsbetjent: Uofficielt for Krydsbetjent (se d.).

Strandløber: Titlen ses brugt i København 1771 om to ulønnede opsynsmænd, der må være underordnede Strandriderne, se d. [D].

Strandopsynsbetjent: En mere eller mindre officiel titel for en Strandtoldbetjent (se d.), anvendt i Hjerting 1823.

Strandrider: Opsynsmænd med opgave at patruljere langs strandkanten for at forebygge smugleri. Toldrullen 1655 bestemte, at lensmanden kunne indsætte sådanne, »hvor de holdes og behov gøres«. De er dog tidligst set 1668 på Møn, 1669 ved Helsingør, 1672 på strækningen Næstved-Korsør, 1673 på strækningen Kolding-Horsens, og 1676 ved Hals under Ålborg toldkammer. Et landsdækkende korps oprettedes 1.9.1680 med relativt korte kyststrækninger for hver S, men det blev igen nedlagt 24.3.1690. Under forpagtningerne i 1690erne kunne der på enkelte lokaliteter være S på Toldforpagternes initiativ.

Strandopsynsmændene vendte tilbage allerede 1707 ved København, men kaldtes dér Strandvisitører (se d.), og samme titel havde de i provinsen efter ordningen af 1716. Dog brugte man hyppigt betegnelsen S, såvel i provinsen (inklusive forpagtningsårene 1750-60, hvor der også var privat ansatte S), som i København indtil 1783, da titlen Strandtoldbetjent blev taget i brug. Selv derefter brugtes dog den populære betegnelse, endda helt officielt 12.8.1825 om en opsynsmand på Falster, Felsenthal, som fik hele 5 tidsbestemte bestallinger, inden man ophævede posten 24.9.1836. Bortset fra ham tilhører de egentlige S gruppe [C og P].

Strandtoldassistent, se Strandtold(opsyns)assistent.

Strandtoldbetjent: Betegnelsen vil evt. kunne findes som synonym for Strandrider og Strandvisitør i årene forud, men først 24.7.1783 anvendtes den officielt om de 3 betjente, som sammen med en Strandtoldinspektør erstattede det tidligere opsyn på strækningen København-Helsingør (dog kaldes de i Hof- og statskalenderen Toldbetjente). Dernæst brugtes titlen om den dragørske Strandinspektørs Toldbetjent, da han omsider fik én for en kort tid 1784-91. I samme område, nemlig i Kastrup, ansattes 1808 en mand som S - dog kaldtes han en kort tid Patrouillebetjent - og inden posten blev nedlagt 1.12.1849 nåede han at få titlen Strandkontrollør 22.5.1845. Ved denne lejlighed fik også de andre S, der var udnævnt i provinsen fra 1791, samme titel, som i øvrigt allerede var i brug, men stærkt på retur (se Strandkontrollør). Om en enkelt S, nemlig en T »mellem Rørvig og Roskilde« og fra 1807 »mellem Frederiksværk og Tisvilde«, skal det bemærkes, at kalenderen brugte titlen Toldbetjent fra starten i 1796 og helt frem til 1841, inden man opdagede, at han i virkeligheden var en S af samme slags som kollegerne med den rigtige titel. I hertugdømmet brugtes titlen først fra 1838 om 2 S på Ærø, og her (i Marstal) fandtes endnu en 1851. [B/C].

Strandtoldforvalter: I Dragør, som vel på grund af brødnid fra København aldrig blev virkelig selvstændigt som toldsted, havde det københavnske toldvæsens repræsentant titlen S fra 1816. Da posten blev inddraget 1.12.1849, kaldtes han dog Toldforvalter, men var egentlig en københavnsk Toldkontrollør, der fungerede som (Konstitueret) S. Titlen S brugtes også om chefen på gården og toldstedet »Alexandria« i Vedbæk, der oprettedes 20.9.1810, og også her var en Konst. S, da lønningsloven 11.3.1850 afskaffede titlen. Indtil gården blev solgt 1865 var toldoppebørslen betroet en Toldassistent. Dette var også tilfældet på de nye oppebørselssteder Humlebæk, Rungsted og Skodsborg samt i Kastrup. Alle disse konstitueringer gør det vanskeligt at bestemme det tjenestegørende personale, og selv for S - en titel, der burde give høj status - foreligger der ikke bestallinger i museets materiale. [A?].

Strandtoldinspektør: En S med bopæl i Smidstrup ved Rungsted udnævntes 24.7.1783 som leder af strandopsynet København-Helsingør, og andre med titlen er ikke set, før en ny Strandinspektør i Hals under Ålborg toldkammer fik den i 1811; dog var også forgængeren undertiden blevet betegnet således, mens omvendt Hof- og statskalenderen først registrerede ændringen i 1818. Embedet ophørte med ham i 1827, mens man allerede 1810 med udnævnelsen af Strandtoldforvalteren i Vedbæk havde afskaffet S i Smidstrup. Dette embede havde i øvrigt været ubesat siden 1806. [A].

Strandtoldkontrollør: Titel på Strandtoldbetjentene på Vestfyn og ved Nyborg fra 1822 og 1828, næppe officiel. Det samme gælder de 2 kontrollører ved Thisted toldkammer, ansat 1845 og 1847, som i Hof- og Statskalenderen 1848 tituleres S, skønt deres kolleger andetsteds kaldes Strandkontrollører. Titlen findes ikke i lønningsloven 11.3.1851, men 22.7.1853 udnævntes igen en S i Hellebæk. [B].

Strandtold(opsyns)assistent: Titlerne Strandtoldassistent og Strandtoldopsynsassistent er brugt så meget i flæng, at en sondring formentlig er uden interesse. Den første S er set udnævnt 9.2.1841 med opsyn på »sydkysten af Fyn« som opgave, og han betegner dermed starten på det i oktober 1845 etablerede Grænsetoldopsyn på Vestkysten af Fyen. Ved samme tid, 8.5.1841, udnævntes en S i Gilleleje under Helsingør toldkammer som en mere normal kystopsynsmand, og 7.3.1843 fulgte en række udnævnelser andre steder i landet. Ved titelforandringerne 22.5.1845 (hvor Strandtoldbetjentene blev til Strandkontrollører) hed det, at »benævnelsen S vedbliver for de underordnede kystopsynsbetjente, hvem denne benævnelse allerede er tillagt«, og den ses også i uniformsreglementet 1845. Titlen bortfaldt med lønningsloven 1851 og erstattedes af Toldassistent, men var i almindelig brug i de nærmestfølgende år. Da også assistenter med kysttjeneste begyndte at få tillagt betegnelsen Strandkontrollør, forsvandt S-titlen naturligvis. [C].

Strandvagtmester: Titel på 11 fhv Overtoldrorsbetjente, indført med lønningsloven af 12.9.1919 og brugt fra 1.10. Bortset fra én i Dragør fandtes alle S ved provinstoldstederne. 1932 var antallet 13.

Strandvisitør: 1696 ansattes nogle få S med hele landsdele som domæne, altså ligesom tidligere Inspektøren over søkanten (se d.). De træffes endnu 1701, og desuden ses ved denne tid en lokal S i Helsingør. [A].

24.3.1716 ansattes 25 opsynsmænd med titlen S i Danmark med opgaver, der stort set svarede til de forhenværende Strandridere, dvs patruljering langs strandkanten for at forebygge smugleri. En instruktion for S på Møn findes i Rtk 2212.145. 1732 bestemtes det (i anledning af en Strandinspektørs død, se d.), at ledige stillinger ikke skulle genbesættes. De uddøde efterhånden i forpagtningsperioden 1750-60. [C, dog findes bestalling for de oprindelige 25 under et].

Ved og omkring København, mellem København og Køge og på Amager fandtes siden 1707 opsynsmænd med titlen S, som var overordnede for nogle Strandridere og Strandløbere. De ses først i Hof- og statskalenderen fra 1754, men med undtagelse af S i Dragør gled de ud igen 1773. Vistnok af den enkle grund, at de blev erstattet af 8 Strandridere med hele strækningen Helsingør-Køge som virkefelt, og disse rangerede ikke så højt, at de kunne komme med i kalenderen. Dette opsyn blev igen forandret 1783, se Strandtoldinspektør og Strandtoldbetjent. S i Dragør fortsatte frem til 1791. [B].

I provinsen var et nyt, men knap så talstærkt hold S vendt tilbage i 1761-62; kalenderen nævner 4 i 1763 og 2 i 1790, men det er ikke givet, at alle er med. Den sidste af disse var Søren Lerche i Køge, som blev skudt af englænderne 29.8.1807, og det er måske grunden til, at man lod hans plads være vakant i kalenderen helt frem til 1813, men derefter findes hverken ledige eller besatte S-tjenester. [B].

Strøm-, told- og konsumtionsinspektør (hhv -kasserer): Sammensmeltet stillingsbetegnelse for embeder i Fredericia (1805, hhv 1797 iflg Zise 1984:1) og Nyborg (1803, hhv 1797?); dog benyttede Hof- og statskalenderen først betegnelsen »Strøm-« om kassererne fra hhv 1820 og 1824, mens den indgik i inspektørernes titel fra starten, i øvrigt i formen Told- og konsumtions- samt Strøm(told)... Titelkombinationen faldt bort med Sund- og strømtoldens ophævelse 1857, efter naturligvis med konsumtionens ophør i 1850 at være ændret til Strømtold- og Toldinspektør (hhv -kasserer). [A].

Strøminspektør, se Strømtoldinspektør.

Strømtoldinspektør: Mens personalet ved Sundtolden var stort gennem hele perioden indtil afløsningen 1857, klarede man sig i Nyborg og Fredericia med en S, hvilket embede endda i adskillige tilfælde (især i Nyborg) var kombineret med stillingen som Toldbetjent. Om oprindelsen, se Visitør i strømmen. Om S i Fredericia, se Zise 1984:1. (S kendes med adskillige titler; Hof- og statskalenderen bruger om embedet i Nyborg betegnelserne Strøminspektør og Kontrollør (eller omvendt), Inspektør ved strømtolden i Store Bælt og Tolder ved strømtolden i Store Bælt (i forpagtningsårene 1750-60), og om embedet i Fredericia: Inspektør over strømmen og ordinære told, Inspektør ved strømtolden og Visitør (1752-55), Tolder ved strømtolden (1756-60; men desuden var der en Inspektør og Visitør 1758-60, hvorfor forrige titel er forkert fra 1758) og Inspektør ved strømtolden i Lille Bælt). [A].

Sukkertolder: Uofficiel, men meget anvendt titel på det tjenstgørende personale på sukkerfabrikkerne fra 1873.

Surnummerær ...; Betegnelse om en toldembedsmand i en ikke normeret stilling på toldstedet, især anvendt i begyndelsen af 1800-tallet. Selv en Elev på Øresunds Toldkammer kunne fra 1800 være S.

Søtolder: En helt uofficiel titel, som er ret hyppigt anvendt om Tolderen i Odense (og muligvis andetsteds) sidst i 1600-tallet.