Accise..., se også Konsumtions...; Accisen var indtil 1672 navn på en konsumtionslignende forbrugsafgift, men brugtes derefter officielt kun om en havneafgift (Købstadsaccisen), der kun i begrænset omfang havde forbindelse med told- og konsumtionsvæsenet. Mens man sjældent eller aldrig forvekslede accise og konsumtion i provinsen, har der indtil nutiden hersket almindelig begrebsforvirring vedrørende den københavnske konsumtion, fordi den folkelige betegnelse for konsumtionsboder og konsumtionsbetjente var acciseboder og accisebetjente osv. Toldvæsenet selv benyttede overalt den korrekte betegnelse konsumtion. Accise skrives også Cise, Sise eller Zise.

Accisebetjent: Titlen dækker over såvel alle betjente ved acciseoppebørselen (til 1672) som, mere specifikt, Accisemesters kollega; jvf. Toldbetjent. [B].

Acciseforpagter: I flere byer var acciseopkrævningen bortforpagtet, indtil den bortfaldt efter 1672; forpagteren var i flere tilfælde stedets tolder. [A/P].

Acciseforvalter: Titel på en 24.8.1651 ansat overopsynsmand ved Sjællands og Skånes accisevæsen, 1652 kaldt provinsialacciseforvalter. I det øvrige Danmark varetoges embedet af Provinsialtoldforvalteren. [A].

Accisemester: Titlen brugtes fra før 1632 til 1672 om øverste ansvarlige for oppebørselen og regnskabsføringen ved »accisevæsenet«, som derpå forvandledes til et konsumtionsvæsen. Hvor der skulle opkræves både told og accise, var Tolderen normalt A. Jvf. Accise... [A].

Acciseskriver: Titlen kan være brugt (uden at dette dog er bekræftet) om den til Tolderens Toldskriver svarende skriver hos Accisemester, se d. [?].

Betegnelsen er derefter set anvendt i 1700-tallet om den person (ofte byens vejer og måler), der førte regnskabet over købstadsaccisen. [P]. Kun i København synes embedet en årrække at have været underlagt toldvæsenet; det var besat 1726, og 1.9.1771 meldtes tjenesten nedlagt. I en periode i 1750erne var der såvel en A (under toldvæsenet) som en »af Københavns magistrat Konstitueret A«. Han indtog den andens plads i 1760. [A].

Adjungeret ...; En adjungeret embedsmand, normalt på lederniveau, fungerer i den stilling, som manden, til hvem han er adjungeret, ikke længere kan forestå uden hjælp. Navnlig i 1700-tallet kunne den adjungerede forvente at blive efterfølger i stillingen.

Afløser: Med lønningsloven 12.9.1919 ophørte brugen af betegnelserne Afløsningsassistent og -medhjælper, og personalet beholdt deres titler som hhv Toldassistent og Toldmedhjælper, når det sendtes ud som Afløser. Mens A for assistenter ses i personalehåndbøgerne helt frem til 1932, er årgangen 1923 den sidste med A for medhjælpere. Man brugte på dette tidspunkt ligefrem udtrykket »Afløserinstitutionen«.

Afløsningsassistent: Betegnelsen kan være muliggjort med lønningsloven i 1908, men udpegelse af en Toldassistent til A ved et fremmed toldsted er først set 18.9.1909. Efter 1919 faldt titlen bort, men en Toldassistent kunne fortsat være Afløser.

Afløsningsmedhjælper: Betegnelsen indførtes med lønningsloven 27.5.1908 og 11.9. samme år antoges 12 Toldmedhjælpere til A i byer uden normeret toldmedhjælp. Ophørt 1919, jvf. Afløser.

Amts- og toldforvalter: Mens det i kongeriget kun undtagelsesvis forekom, at betjentene ved oppebørselen af told og skat havde noget med hinanden at gøre, var foreningen i lang tid almindeligst i hertugdømmet Slesvig. Da Hof- og statskalenderen begyndte at udkomme 1734, var der A i Haderslev, Nordborg og Sønderborg, mens Åbenrå havde en »Amtskriver og toldoppebørselsbetjent«, og først i 1737 fik sin A. Ærø og Tønder mangler helt, vel på grund af forpagtninger, men da Tønder fik statslig opkrævning, blev titlen Told- og licentforvalter. (Licenten i hertugdømmerne var oprindelig, dvs fra 1636, en »renere« form for told i nutidig forstand end tolden selv, som havde flere mindelser om en forbrugsafgift. Den forsvandt som særafgift 1803, men »licent-« først fra titulaturen i kalenderens 1805-udgave). Samme titel som i Tønder fik også Haderslevs toldforvalter i 1753, og det gjaldt også Ærøskøbing fra 1762 og Marstal fra 1763, da man endelig havde opgivet forpagtningen her.

Fra 1781 kalder kalenderen alle 7 toldstedschefer for Told- og licentforvaltere, men i Åbenrå og på Als var de stadig Amtsforvaltere ved siden af, og forandringen skyldes kun, at man nu begyndte at indføre alle rigets amtsbetjente og toldbetjente samlet, mens man tidligere havde en særskilt afdeling for hertugdømmerne og deres told- og skattevæsen. Titlen blev som nævnt ændret til Toldforvalter 1805, og der skete derefter ingen forandringer ved toldstederne før 1850, da Åbenrå og Haderslev fik en todelt »kongerigsk« ledelse med Toldinspektør og Toldkasserer.

Amtskriver og toldoppebørselsbetjent, se Amts- og toldforvalter.

Arbejdskarl: Personale i denne kategori var normalt privat ansat, men i lønningsliste for København 1771 ses 4 (anonyme) A på toldboden optaget. De omtales allerede 1698. [D/P]. Da personalet (i hvert fald en del af det) præsenteres ved navn i personalehåndbogen 1896, var betegnelsen ændret til Arbejdsmand. Jvf. Pakhuskarl og Toldkarl.

Arbejdsmand: Afløseren for Arbejdskarl, da dette ord blev umoderne i slutningen af 1800-tallet. A registreres i personalehåndbogen fra 1896, men fandtes endnu kun i Københavns frilager og på eftersynskontoret i Havnegade. Fra 1905 skulle ansættelser og afskedigelser af A i princippet kunne findes i C.S.'s personalia. 1908 ses titlen Frilagerarbejdsmand og 1911 forfremmes en Toldbodarbejder, og efter 1919 benyttes kun betegnelserne Frilagerarbejder og Pakhusarbejder. Jvf. Ekstraarbejder og Pakhuskarl.

Arkivar: Titlen A (eller Archivarius) var i brug på Øresunds Toldkammer 1778-1830, men kun i forening med embedet som Protokollist og (fra 1789) Stempelforvalter, se d. [A].

Aspirant: I toldkalenderen 1847 er medtaget 2 A i Fredericia og Svendborg. Ingen sådanne omtales i lønningsloven 11.3.1851, men i 1856 ses en A i København fastansat. 6.2.1860 fik A mulighed for at deltage i opsynsforretninger mod at aflægge troskabsed. Et større antal A blev konst. Toldassistenter 22.4.1876 og antallet synes i de følgende år at være faldende, uden dog at forsvinde. Bemærkelsesværdigt er det, at A først og undtagelsesvist ved en udnævnelse 1898 betegnes Toldaspirant. I lønningsloven 31.3.1931 blev udtrykket A (evt. Told-a.) en fællesbetegnelse for Toldelever og Toldmedhjælpere.

Assistent: Ved Øresunds og Københavns toldkamre og ved Grænsetoldvæsenet var fra 1700-tallet og senere ansat assistenter i flere kontorer (f.eks. var der 9 A ved Øresunds Toldkammer i 1854-57), men som virkelig titel optrådte betegnelsen først 1845-51, jvf. Toldassistent, Inspektionsassistent mv. Dog bør det nævnes, at Hof- og Statskalenderen medtager nogle A i Sønderjylland 1839-40, og at man i Ålborg havde ansat en »A ved toldinspektionen« 1.7.1841. [B]. Fra 1896 optræder en A på frilagerets maskinhus i personalehåndbogen. Først 1908 kaldes han og en kollega Maskinassistent. Det samme gælder A på patruljebåden, se Fører af patrouillefartøj. Endelig kan man ved »specialkontorerne« i København støde på privat ansatte kontorister med titlen A.

Assisterende, se Funktionær.

Begyndt på toldkontor; Alle toldvæsenets ansatte begyndte naturligvis engang, efter 1851 og før 1908 i regelen som privat medhjælp, Konstitueret Toldassistent eller Toldmedhjælper, men fra sidstnævnte år begynder personalehåndbogen i den biografiske afdeling at oplyse tidspunktet for »første ansættelse på toldkontor« med forkortelsen Tk, 1920 afløst af dato i parentes umiddelbart efter fødselsdagen.

Bogholder: Stillingsbetegnelsen brugtes ved Københavns konsumtionsvæsen (maleværkskontoret) en kort tid i beg. af 1700-tallet og igen fra 1827, da embederne som Regnskabsfører og Seddelskriver forenedes til et som B ved »det øvrige formalingsvæsen«. 2.11.1840 forandredes tjenesten til B ved samtlige maleværksoppebørsler, og fra 1849 brugtes titlen Maleværks-b. Den forsvandt med konsumtionen 1.4.1852. Også ved Øresunds Toldkammer omtales en B (eller Kontrabogholder) fra 1833, men foreløbig uofficielt. Vedkommende startede som Fuldmægtig ved Stempelforvalter- og Sekretariatskontoret og blev 1841 Kontrabogholder, og først 1843 kaldes han i Hof- og Statskalenderen B. Ophørt 1857. [A].

Bommand, se Bromand.

Broinspektør, se Bromand.

Bromand: Titel på kontrolopsynsmænd i Foldingbro og Gredstedbro ved Landtoldgrænsen, afskaffet 1790. B i Foldingbro kaldtes da for Bommand, og om kollegaen i Gredstedbro kendes de uofficielle titler Visitør og Broinspektør samt den officielle fra 14.2.1774: Grænsekontrollør. [C]. Foldingbro blev nu (1790) toldsted med Tolder og Toldkontrollør, og ved Gredstedbro og 4 nye overgangssteder ansattes Toldkontrollører. Efter nyordningen 1820 blev Foldingbro og Gredstedbro begge toldsteder med hver sin Toldkasserer. Kasserertjenesten i Gredstedbro ophørte dog allerede 21.8.1827, og i marts 1843 nedlagdes den i Foldingbro og erstattedes af en stilling som (konstitueret) Toldfuldmægtig. [A].

Brænderiafgiftsoppebørselskontrollør: Den grufulde titel tildeltes 5.11.1851 den fhv Konsumtionsforvalter i Hillerød, dog »med vedblivende Prædikat af Konsumtionsforvalter«, og denne sidste titel holdt han fornuftigvis i hævd endnu 1867, selv om konsumtionen nu for længst var afskaffet. Titlen ses igen i lønningsloven 2.7.1870, men nu kun i København, hvor B var ansat 1860; jf. Oppebørselskontrollør for brænderiafgift. Begge de to betegnelser brugtes den følgende tid.

Brændevinsforpagter: Opkrævningen af afgiften for tilladelse til at brænde på landet var bortforpagtet i nogle få år fra 1.1.1770 til private B. [P].

Bådfører, se Fører af patrouillefartøj.

C..., se også K...

Chef: Titlen indførtes på Øresunds Toldkammer 1840 om den tidligere 1. Translatør, der blev C for translationskontoret. 1842 fik en nyudnævnt Passkriver titlen C for passkriverkontoret, og ved samme lejlighed blev en Kæmmererer »interimistisk C for kontrollen«. Ophævet 1857. Derefter genoptages C-titlen 9.8.1867 som betegnelse for lederen af det nye Hovedskibsregistrerings- og målingskontor i København, jvf. Skibsmåler. [A].

Cise..., se Accise...

Copist: Titlen er set 1787 om en privat ansat kontormedhjælp. [P].

Direktør: Titlen D over tolden og konsumtionsoppebørslen brugtes om Edv. Kruse under hans forpagtningsperiode 1692-96. Forbigås embedet som Direktør for Generaltoldkammeret, fandtes titlen derudover (fra 1662 og indtil 1857) kun for chefen for Øresunds Toldkammer (se Zise 1979:3 med indehavere 1699-1771). I øvrigt brugtes i 1700-tallet mest formen Told-d. [A].

Direktør over Tobaksintraderne i Danmark, se Tobakstoldforpagter.

Distriktskontrollør, se Grænsekontrollør.

Edssvoren karl: Titlen anvendtes fra 1790 om medhjælp ved Landtoldgrænsen, og er set frem til 1842. Efter 1820 brugtes også formen Edssvoren toldkarl. Toldkalenderen 1847 oplyser, at der var ansat 30 E, men i navnefortegnelsen kaldes de 26 Patruljeassistenter, 2 hedder Inkvisitionsassistenter og 2 mangler i listen. I lønningsloven 11.3.1851 dukker en E op i Hillerød, mens man andre steder blot kalder denne medhjælp karle, se Toldkarl. [D].

Ekstraarbejder: E var privat ansatte arbejdere på pakhusene, bl.a. i Århus, hvor også to Frilagerarbejdere beskæftigedes. De er kun omtalt i forbindelse med statsansættelse, f.eks. 21.4.1920, hvor nogle antoges som Pakhusarbejdere. Der vedblev med at være privat ansatte arbejdere til efter 1932, som kun sjældent kan findes omtalt. Ved Københavns toldsted var der 1932 ca. 170 »faste arbejdere«, og kun 14 af disse er med i personalehåndbogen, nemlig de »honorarlønnede« ved Inspektoratet for tobaksbeskatningen.

Ekstrabetjent: Betegnelsen ses anvendt i konduitelister om Undertold- og konsumtionsbetjente, i hvis rangorden E synes at have stået under de Konstituerede betjente. Lavere endnu i forfremmelsessystemet stod naturligvis den Konst. E. Om en Strandtoldbetjent ved Vigsø under Thisted toldkammer ses 1809 titlen Ekstratoldbetjent. [D].

Ekstrafyrbøder: Titel på Fyrbøder ved Københavns frilager, set anvendt 1905; allerede før 1908 var han indtrådt i normeret stilling, og »Ekstra-« faldet bort.

Ekstrakonsumtionsskriver: Titlen E eller Ekstraskriver brugtes 1798-1805 om en fast 3. Konsumtionsskriver ved formalingsvæsenet (maltmøllen) i København. Derefter omorganiseredes hele dette væsen på grund af den nye brændevinsbrændingsafgift, og E-titlen ophørte. [A].

Ekstraktskriver: Titel ved Københavns toldvæsen o. 1698. [C].

Ekstraskriver, se Ekstrakonsumtionsskriver.

Ekstratoldbetjent, se Ekstrabetjent.

Elev: En formel ordning med elever i toldvæsenet fandtes ved Øresunds Toldkammers Translationskontor fra 1785 (jvf. C.F. Holm: Bidrag til Sundtoldens Historie, s. 46ff). Efter 1842 er ingen elever medtaget i Hof- og Statskalenderen. Jvf. Toldelev. [B].

Expeditionslooper: Titel på embedsmand i Øresunds Toldkammer, indført 1833 (pladsen blev dog først besat 1837) og afskaffet 1842, jvf. Looper. [B].