Referat af ordinær generalforsamling i Told- og Skattehistorisk Selskab 2010

1. Valg af dirigent
2. Beretning om virksomheden 1. januar - 31. december 2009
3. Indkomne forslag
4. Regnskab 1. januar - 31. december 2009
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer m.v.
a. formand
b. 4 bestyrelsesmedlemmer
c. 2 bestyrelsessuppleanter
d. 2 revisorer
e. en revisorsuppleant
6. Fastsættelse af kontingent
7. Eventuelt
Ad punkt 1 - Valg af dirigent
Som dirigent valgtes chefkonsulent Kim Andersen.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingsindkaldelsen, der var optrykt i Zise 3/2010, og som blev udsendt torsdag den 18. marts 2010 var rettidigt udsendt til medlemmerne og erklærede derfor generalforsamlingen for lovlig.
Ad punkt 2 - Beretning om virksomheden 1. januar – 31. december 2009
Medlemstal
Selskabet havde per 1. april 2010 1161 personlige medlemmer samt 6 virksomheder og institutioner med kollektivt medlemskab. Herudover er der 52 biblioteker og museer, der abonnerer på Zise, i alt 1219 ”medlemmer”. Det samlede ”medlemstal” er dermed faldet med 38 siden 1. april 2009, hvor det samlede tal for personlige medlemmer var 1199.
Zise
Dr. phil. Ole Degn klarede årets første to numre af Zise, hvorefter Tora Ribers tog over og har med nummer 3 af Zise 2009 udsendt sit første nummer, som indeholdt en fin kunsthistorisk artikel af kunsthistorikeren David Burmeister Kaaring om Isaac Isaacsz billede ”Allegori på Øresund”. Herudover bragtes der en indsigtsfuld artikel af Claus Rafner om ”Lokalskatter og sognekommuner” udover en dybdeborende anmeldelse af Anders Monrad Møllers bind af Skattehistorien samt yderligere en bid af Frode Bangs erindringer.
Af artikler på vej er der en artikel af Zises tidligere redaktør, dr. phil. Anders Monrad Møller, om ”Sophus Waldemar Rasmussen ∙ Krydstoldassistent og strandkontrollør samt meget andet”, mens der er yderligere en artikel på vej af vores gode bornholmske kollega og kunsthistoriker Mogens Lau om ”Københavns Toldbods forvandling gennem 100 år”. En øjenvidneskildring om de tyske troppers besættelse af Danmark 9. april 1940 skrevet af nogle grænsegendarmer umiddelbart efter krigen. En artikel om beskatningen af spillekort skrevet af eksperten på området, Hans Jørgen Hinrup. Dertil kommer så en fortsættelse af artikelserien om arkitekten Hack Kampmanns toldbygninger fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Det ser således lidt lysere ud end det plejer, men dermed dog ikke være sagt, at der ikke fortsat mangler stof, for det gør der, især faghistoriske artikler, så det ikke udelukkende bliver et tidsskrift med erindringer
2
skrevet af afgåede tidligere medarbejdere i told- og skatteforvaltningen. Desværre kniber det noget med skatteerindringer, men forhåbentlig melder nogen sig på banen.
På det lige afholdte bestyrelsesmøde havde bestyrelsen drøftet alternativt at udgive Zise som et lidt mere fyldigt årsskrift samtidigt med en løbende dialog via selskabets website: www.zise.dk.
Dansk Skattehistorie
Dejligt er det, at Dansk Skattehistorie nu langt om længe er afsluttet. Bind 1 udkom i 2002, bind 2 og 3 i 2004, bind 6 i 2007, bind 4 i 2008 og bind 5 i 2009, hvorefter værket er komplet.
I 2009 er der solgt 180 eksemplarer af bind 5, herudover er der kun solgt ganske få af de øvrige bind.
Bind 5 er skrevet af Zises gamle redaktør, dr. phil. Anders Monrad Møller. Bindet dækker tiden mellem 1818 og 1903 og skildrer skatteopkrævningen under den sene enevælde frem til slutningen af 1800-tallet, hvor den økonomiske udvikling betød, at en omlægning af skatterne trængte sig mere og mere på, men forfatningskampen stod i vejen, så først efter det skattemæssige systemskifte i 1903 nåede man frem til indførelsen af den almindelige indkomstskat.
Forfatterne har alle leveret velskrevne og spændende manuskripter til hver deres bind. Så meget, at vi måtte udvide det planlagte antal bind fra 5 til 6. Det er lidt af en præstation, at Told- og Skattehistorisk Selskab har formået at udgive såvel en Dansk Toldhistorie i 5 bind og efterfølgende en Dansk Skattehistorie i 6 bind, selv om det kom til at tage lidt flere år end planlagt. Til gengæld har vi fået et værk, som vi absolut godt kan være bekendt.
En stor tak til såvel forfattere som komité samt redaktører og billedredaktører. Layoutet har selskabets mangeårige samarbejdspartner på det grafiske område Jens Lorentzen stået for – desværre nåede han ikke selv at afslutte arbejdet med værket, da han døde midt i udgivelsen, men vi har nøje fulgt det spor, som han havde lagt ud ved udgivelsen af de første bind.
Jeg skal dog især rette en tak til:
Velux Fonden
Fondet af 1844
Skatterevisorforeningen
Dansk Told & Skatteforbund
Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Nordisk skattevitenskapelig forskningsråd
De Københavnske Toldassistenters Begravelseskasse samt
Skat,
uden hvis velvillige økonomiske støtte udgivelsen ikke ville have været mulig.
Hvad har vi/samfundet så fået ud af den store satsning med udgivelsen af Skattehistorien?
For det første har vi naturligvis fået et flot værk, der med den grønne ryg syner godt på enhver bogreol, men vigtigere er det naturligvis at påpege, at vi her har fået et værk, der præsenterer talrige generationers idérigdom på skatteområdet.
•
Overordnet set bevæger vi os fra skatter på jord og fast ejendom til et system med en stadig bredere vifte af skatter. Og, så er der selve opkrævningen fra et feudalt system med fogeder og godsejere til et EDB-system med næsten automatiske indberetninger og ”tag selv system” i form af kildeskat.
•
Morsomt er det også, at vi i skattehistorien kan finde og læse om de mange kampe gennem tiderne under overskriften: Skattereformer. Her kan vi også se karakteristikker og ofte billeder af fortidens skatteministre.
3
•
Tankevækkende er det også at konstatere, at folkestyret i 1849 indførte et folkeligt kontrolelement i skatteligningen - ligningskommissioner - et element, der med de sidste reformer og statens på det nærmeste overtagelse af skatteopgaverne er gledet ud – helt uden folkelig eller politisk protest.
•
Vi husker alle de gamle selvangivelser, der blev taget i brug efter reformerne i 1904. Der ligger i sig selv kulturhistorie eller skattehistorie i blot at følge udviklingen gennem de næsten 100 år, hvor dette var det vigtigste værktøj for skattevæsenet. De blev først længere og stadig mere komplicerede med mulighed for at udfylde stadig flere specialbilag. På landet skulle bønder i 1920erne bl.a. opgive værdien af deres mødding… Om det blev kontrolleret, ved vistnok ingen i dag. Der kan peges på mange flere tilsvarende tiltag.
•
Vi har også kunnet følge udviklingen af et skattesystem, der er blevet så kompliceret, at selv private ofte foretrækker at konsultere en revisor for at sikre sig, at alt er gjort korrekt, samt at skatteborgeren har fået del i de fradrag, som han har ret til.
•
International handel og multinationale virksomheders aktivitet har naturligvis ikke gjort det lettere for etaten at sikre de indtægter, som samfundet skal have.
Arbejdet med skattehistorien har været det største projekt Selskabet har givet sig i kast med.
Det er Selskabets håb, at skattehistorien vil nå bredt ud. Værket bør naturligt stå på ethvert større folkebibliotek. Det indeholder meget stof til forståelse af netop den samfundsstruktur, der er karakteristisk for det danske samfund. Uden skat intet velfærdssamfund. Værket viser netop, hvor mange kilder, der gennem tiderne har skullet til for at opretholde de aktuelle strukturer. Det være sig i krig, under enevælde med særskatter i forbindelse med f.eks. prinsesseægteskaber eller helt op til vor egen tid med fri undervisning, sygehusbehandling og meget, meget mere.
Sundtolden
Ting tager altid mere tid end forventet, og det har antologien Tolden i Sundet også, men nu nærmer udgivelsestidspunktet sig. Opgaven med denne udgivelse har været mere omfattende end forventet, bl.a. på grund af dens kompleksitet samt omfang, idet den bliver på hen ved 650 sider. Det har taget længere tid end forventet at fremskaffe de valgte illustrationer og de har skullet fremskaffes fra mange forskellige museer og biblioteker samt arkiver såvel i ind- som udland. Det har hertil været tidkrævende at ajourføre bibliografien, idet der i historieforskningen i disse år er stor interesse for Øresundstoldregnskaberne og deres baggrund.
Det har også været nødvendigt at skaffe yderligere finansiering, idet prisen er blevet væsentlig højere, specielt layout-udgiften har belastet budgettet, idet der oprindeligt ikke var kalkuleret med en så stor bog, hvortil kommer, at adskillige illustrationer har måttet udskiftes, og det har været dyrt at købe disse illustrationer.
Artikelsamlingen indeholder 13 nyskrevne artikler af 12 forskellige forfattere, hvoraf de 7 er danske, 2 er fra Finland, 2 er fra Holland og en er fra Canada. Artikelsamlingen er yderligere suppleret med 8 artikler af 5 andre forfattere, tidligere trykt i Zise og Toldetaten, så samlingen bliver væsentlig mere afrundet end oprindelig planlagt.
Tolden i Sundet er vel en antologi skrevet af mange forskere, men alligevel giver den med sin kronologisk-tematiske opbygning et nyt godt overblik over toldens historie, og den vil kunne give inspiration til den forskning, der vil blive fremmet med fremlæggelsen af gode skanninger af toldbøgerne 1557-1850 på www.soundtoll.eu/scans. Bogen rummer således både oversigtsartikler om Øresundstoldens toldbygninger, personale, opkrævning og regnskabsformer og artikler om metodiske problemer og en række specielle forhold.
Med en smuk illustrering fremlægger bogen også en meget væsentlig del af de stik, malerier og fotografier, der kan belyse toldkammerbygningerne, personer i forbindelse med toldopkrævningen,
4
skibsfarten, aktiviteten i forbindelse med denne, Kronborg, Sundet og ikke mindst Øresundstoldbøgerne selv og papirer i forbindelse med administrationen af denne. Billedmaterialet spænder kronologisk fra 1400-årene til i dag.
Grafisk formgiver Dorte Cappelen har udarbejdet et rigtig flot layout til antologien.
Den danske udgave af artikelsamlingen forventes nu at foreligge sidst i august 2010 og en engelsk udgave senest ultimo 2011, men forhåbentlig tidligere. Arbejdet med oversættelsen til engelsk vil blive iværksat snarest, et arbejde, der lettes noget af, at flere artikler oprindelig er skrevet på engelsk. Den engelske udgave bliver heller ikke så omfattende, da planen er udelukkende at udgive de nyskrevne artikler på engelsk, da udgivelsen ellers bliver for bekostelig.
En stor tak skal der rettes til redaktøren, dr.phil. Ole Degn, som har lagt et meget stort arbejde i såvel den tekstmæssige redaktion som billedredaktionen, hvor selskabets sekretær er indgået i arbejdet med fremskaffelse såvel som udvælgelse af illustrationer.
Bygningshistorie
Ole Degn har som nævnt startet en artikelserie om Hack Kampmanns toldkamre, som blev opført forskellige steder i Jylland fra 1895 frem til 1921.
Det initiativ har fået flere omkring selskabet til at drøfte, om det ikke var en idé, at genoplive tanken om en større fremstilling af toldvæsenets bygningshistorie.
Toldkamrene rundt om i landet var på et tidspunkt virkelige monumenter, der fortalte om og symboliserede statsmagten. Ikke mindst i vor egen tid, hvor en betydelig kontrol foregår omkring et tastatur og datanet, er det tankevækkende at se på de gamle toldkamre, der var udstyret, så de fysisk kunne kontrollere og beregne tolden og de afgifter, som politikerne havde pålagt etaten at opkræve.
Reformer, omlægninger, sammenlægninger af toldvæsenet og skattevæsenet har betydet, at bygningsmassen har fået en helt anden sammensætning, tilpasset tidens krav.
Det kunne derfor være spændende med bygningerne som udgangspunkt at følge og beskrive den udvikling.
Der er perspektiver i emnet, der kan bidrage til at forklare, hvorfor den moderne etat ser ud og bor som den gør. Endvidere er der
•
Et lokalhistorisk aspekt
-
hvem tog initiativet til bygningsfornyelser
-
samspil mellem købstad/stat og handelsstand
•
Udformning
-
hvorfor og hvordan
•
Den videre skæbne for bygningerne
-
offentlig eller privat eje?
-
Den aktuelle bygningssituation – bevidst eller tilfældig?
Det skal endelig også fremhæves, at personale og arbejdsbiografier vil kunne sikre stof til Zise ligesom det også vil kunne få en rolle som kontaktorgan for et sådant bygningsprojekt. Her kan bringes ikke blot efterlysninger, men også mindre artikler til sammenbinding af etat og projekt.
5
Et projekt af denne karakter vil bidrage til en vis synliggørelse af Skat lokalt og regionalt. Herunder bidrage til at forklare, hvorfor organisationen ser ud som den gør og bor som den gør.
Ovenstående er naturligvis ikke en fyldestgørende projektbeskrivelse, men blot tanker, der kan bringes frem for at vurdere om et sådant projekt bør nyde fremme.
Bestyrelsen
Siden sidste generalforsamling har der været afholdt et bestyrelsesmøde.
Ad punkt 3 - Regnskab 1. januar - 31. december 2009
Kirsten Lekdorf aflagde regnskabet, som godkendtes enstemmigt.
Ad punkt 4 – Indkomne forslag
Der var ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen.
Ad punkt 5 - Valg af bestyrelsesmedlemmer m.v.
På valg var:
Formanden:
Ole Kjær ønskede ikke at genopstille og i stedet foreslog bestyrelsen departementschef Peter Loft. Peter Loft blev valgt som ny formand for selskabet.
Bestyrelsesmedlemmer:
På valg var forlagschef, mag.art. Henrik Fode, fuldmægtig Gunnar Jakobsen, kontorchef Kaj-Henrik Ludolph og kontorchef Hans Jørgen Mortensen, der alle med undtagelse af Kaj-Henrik Ludolph og Hans Jørgen Mortensen var villige til genvalg.
Henrik Fode og Gunnar Jakobsen blev begge genvalgt. Som nye medlem af bestyrelsen foreslog man Søren Vigilius Christensen og Ulrik Meinertz, der ligeledes begge blev valgt.
Herudover valgtes følgende:
Bestyrelsessuppleanter:
Formanden for Dansk Told- og Skatteforbund Jørn Rise Andersen og Fuldmægtig Alice Dybdahl, Thisted.
Revisorer:
Pens. skattedirektør Jens Broberg
Specialkonsulent Peter C. Sibbesen
Revisorsuppleant:
Specialkonsulent Poul Hansen
Ad punkt 6 - Fastsættelse af kontingent
6
Kontingentet fastsattes uændret for 2011 [01.01.2011-31.12.2011] med 60 kr årligt [5 kr om måneden] for enkeltpersoner og 500 kr for firmaer og institutioner.
Ad punkt 7 – Eventuelt
Ole Kjær bad under dette punkt de tilstedeværende medlemmer om en kommentar til tankerne om at udfase Zise som tidsskrift og omdanne det til et årsskrift.
Kaj Elkrog fandt, at det var en god idé, men var lidt bekymret for, om redaktøren havde en tilstrækkelig fødekæde til, at et årsskrift kunne blive så alsidig, så den enkelte årgang kunne tilgodese såvel told og afgifter som skatter.
Tora Ribers var helt på det rene med, at en udgivelse af Zise som årsskrift ville kræve mere, end hvis det blev udgivet som tidsskrift.
Palle Graff opfordrede selskabet til at arrangere foredragsaftener med pensionerede told- og skattefolk, som havde et dyberegående kendskab til eller havde været tæt på markante ændringer, f.eks. pengeombytningen efter besættelsen og kildeskattens indførelse i 1970.
Annie Birkvang glæder sig hver gang til at modtage Zise, men så også, at det kunne være problematisk for redaktøren at få 3 numre ud om året.