Referat af ordinær generalforsamling i Told- og Skattehistorisk Selskab 2009

1. Valg af dirigent
2. Beretning om virksomheden 1. januar - 31. december 2008
3. Indkomne forslag
4. Regnskab 1. januar - 31. december 2008
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer m.v.
a.. redaktør
b. 3 bestyrelsesmedlemmer
c. 2 bestyrelsessuppleanter
d. 2 revisorer
e. en revisorsuppleant
6. Fastsættelse af kontingent
7. Eventuelt
Ad punkt 1 - Valg af dirigent
Som dirigent valgtes Svend Mandel Hansen.
Dirigenten redegjorde for indkaldelsen til generalforsamlingen, som var optrykt i Zise 1/2009 og rettidigt udsendt til medlemmerne. I indkaldelsen svarede dato og ugedag desværre ikke overens udover at oversigten over valgene var fejlagtig, idet formanden ikke var på valg, men redaktøren og tre bestyrelsesmedlemmer. Fejlene blev dog rettet på selskabets website www.zise.dk umiddelbart efter udsendelsen af Zise, så det have været muligt for medlemmerne at få de korrekte oplysninger. Forsamlingen besluttede herefter at generalforsamlingen var lovlig indkaldt.
Ad punkt 2 - Beretning om virksomheden 1. januar – 31. december 2008
Medlemstal
Selskabet havde per 1. april 2009 1199 personlige medlemmer samt 6 virksomheder og institutioner med kollektivt medlemskab. Herudover er der 54 biblioteker og museer, der abonnerer på Zise, i alt 1259 ”medlemmer”. Det samlede ”medlemstal” er dermed faldet med 55 siden 1. april 2008, hvor det samlede tal for personlige medlemmer var 1254.
Zise
Redaktøren, dr. phil. Ole Degn har med nummer 1 af Zise 2009 startet en artikelserie om arkitekten Hack Kampmanns toldbygninger fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet – en god fortsættelse af Claus Smidts artikel fra sidste år om de mange store toldbyggerier og deres arkitekter fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Herudover er der indkommet en artikel af Zises tidligere redaktør, dr. phil. Anders Monrad Møller, om ”Sophus Waldemar Rasmussen ∙ Krydstoldassistent og strandkontrollør samt meget andet”, Claus Rafner om ”Lokalskatter og sognekommuner”, vores gode bornholmske kollega og kunsthistoriker Mogens Lau om ”Fra godskontrol til edb-revision ∙ Københavns Toldbods forvandling gennem 100 år” samt en kunsthistorisk artikel af kunsthistorikeren David Burmeister Kaaring om Isaac Isaacsz billede ”Allegori på Øresund”. Dertil kommer så en række erindringsartikler, foruden de resterende dele af de to store føljetoner.
Det ser således lysere ud end det plejer, men dermed dog ikke være sagt, at der ikke fortsat mangler stof, for det gør der, især faghistoriske artikler, så det ikke udelukkende bliver et tidsskrift med erindringer skrevet af afgåede tidligere medarbejdere i told- og skatteforvaltningen. Desværre kniber det noget med skatteerindringer, men forhåbentlig melder nogen sig på banen.
2
Dansk Skattehistorie
Dejligt er det, at Dansk Skattehistorie nu nærmer sig sin afslutning. Bind 1 udkom i 2002, bind 2 og 3 i 2004, bind 6 i 2007, bind 4 i 2008 og snart foreligger bind 5, hvorefter værker er komplet.
Bind 5 er skrevet af Zises gamle redaktør, dr. phil. Anders Monrad Møller. Bindet dækker tiden mellem 1818 og 1903 og skildrer skatteopkrævningen under den sene enevælde frem til slutningen af 1800-tallet, hvor den økonomiske udvikling betød, at en omlægning af skatterne trængte sig mere og mere på, men forfatningskampen stod i vejen, så først efter systemskiftet nåede man i 1903 frem til indførelsen af den almindelige indkomstskat.
Forfatterne har alle leveret velskrevne og spændende manuskripter til hver deres bind. Så meget, at vi måtte udvide det planlagte antal bind fra 5 til 6. Det er lidt af en præstation, at Told- og Skattehistorisk Selskab har formået at udgive såvel en Dansk Toldhistorie i 5 bind og efterfølgende en Dansk Skattehistorie, selv om det kom til at tage lidt flere år end planlagt. Til gengæld har vi fået et værk, som vi absolut godt kan være bekendt.
En stor tak til såvel forfattere som komité samt billedredaktører og redaktører. Layoutet har selskabets mangeårige samarbejdspartner på det grafiske område Jens Lorentzen stået for – desværre nåede han ikke selv at afslutte arbejdet med værket, da han døde midt i udgivelsen, men vi har nøje fulgt det spor, som han havde lagt ud ved udgivelsen af de første bind.
Jeg skal dog især rette en tak til:
Velux Fonden
Fondet af 1844
Skatterevisorforeningen
Dansk Told & Skatteforbund
Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse
Nordisk skattevitenskapelig forskningsråd
De Københavnske Toldassistenters Begravelseskasse samt
Skat,
uden hvis velvillige økonomiske støtte udgivelsen ikke ville have været mulig.
Hvad har vi/samfundet så fået ud af den store satsning med udgivelsen af Skattehistorien?
For det første har vi naturligvis fået et flot værk, der med den grønne ryg syner godt på enhver bogreol, men vigtigere er det naturligvis at påpege, at vi her har fået et værk, der præsenterer talrige generationers idérigdom på skatteområdet.
•
Overordnet set bevæger vi os fra skatter på jord og fast ejendom til et system med en stadig bredere vifte af skatter. Og, så er der selve opkrævningen fra et feudalt system med fogeder og godsejere til et EDB-system med næsten automatiske indberetninger og ”tag selv system” i form af kildeskat og moms.
•
Morsomt er det også, at vi i skattehistorien kan finde og læse om de mange kampe gennem tiderne under overskriften: Skattereformer. Her kan vi også se karakteristikker og ofte billeder af fortidens skatteministre.
•
Tankevækkende er det også at konstatere, at folkestyret i 1849 indførte et folkeligt kontrolelement i skatteligningen - ligningskommissioner - et element, der med de sidste reformer og statens på det nærmeste overtagelse af skatteopgaverne er gledet ud – helt uden folkelig eller politisk protest.
•
Vi husker alle de gamle selvangivelser, der blev taget i brug efter reformerne i 1904. Der ligger i sig selv kulturhistorie eller skattehistorie i blot at følge udviklingen gennem de næsten
3
100 år, det værktøj var det vigtigste for skattevæsenet. De blev først længere og stadig mere komplicerede med mulighed for at udfylde stadig flere specialbilag. På landet skulle bønder i 1920erne bl.a. opgive værdien af deres mødding… Om det blev kontrolleret, ved vistnok ingen i dag. Der kan peges på mange flere at tilsvarende tiltag.
•
Vi har også kunnet følge udviklingen af et skattesystem, der er blevet så kompliceret, at selv private ofte foretrækker at konsultere en revisor for at sikre sig, at alt er gjort korrekt, samt at skatteborgeren har fået del i de fradrag, han har ret til.
•
International handel og multinationale virksomheders aktivitet har naturligvis ikke gjort det lettere for etaten at sikre de indtægter, som samfundet skal have.
Arbejdet med skattehistorien har været det største projekt Selskabet har givet sig i kast med. Det er med en vis tilfredshed, vi kan konstatere, at det sidste bind er på trapperne – det mangler blot indbinding, og vil derfor være fremme i begyndelsen af maj måned.
Det er Selskabets håb, at skattehistorien vil nå bredt ud. Værket bør naturligt stå på ethvert større folkebibliotek. Det indeholder meget stof til forståelse af netop den samfundsstruktur, der er karakteristisk for det danske samfund. Uden skat intet velfærdssamfund. Værket viser netop, hvor mange kilder, der gennem tiderne har skullet til for at opretholde de aktuelle strukturer. Det være sig i krig, under enevælde med særskatter i forbindelse med f.eks. prinsesseægteskaber eller helt op til vor egen tid med fri undervisning, sygehusbehandling og meget, meget mere.
Skattehistorien kan opfattes som en Danmarkshistorie set fra ”maskinrummet”: Det kræver penge, at drive et samfund. Skattehistorien viser, hvordan den opgave har været grebet an gennem næsten 1000 år.
Sundtolden
I mere end 400 år, fra 1429 til 1857, blev der ved Helsingør opkrævet told af den danske og internationale skibsfart, der i handelstrafikken mellem Vesteuropa og Østersøen passerede Øresund. Denne told var en væsentlig baggrund for opførelsen af det monumentale Kronborg, for byen Helsingørs helt usædvanlige bygningsstruktur og for lokaliseringen af Shakespeares Hamlet, og opkrævningen gav anledning til førelsen af de monumentale Øresundstoldbøger, der er et enestående kildemateriale til europæisk handels-, skibsfarts- og kulturhistorie.
Kronborg er optaget på listen over verdens umistelige kulturarv, og Øresundstoldbøgerne er optaget på UNESCO’s liste over verdens umistelige skrevne kulturarv.
Øresundstoldbøgernes store værdi for europæisk handels-, skibsfarts- og kulturhistorie var baggrund for, at Carlsbergfondet i første halvdel af 1900-årene for meget store midler finansierede en stor tabeludgave af dele af bøgernes indhold. Denne udgave betragtes i dag som en del forældet og en ikke dækkende behandling af det store materiale.
I de sidste godt hundrede år er udgivet mere end 600 værker, der mere eller mindre har benyttet Øresundstoldbøgerne eller tabeludgaven eller det store arkivmateriale, der er blevet til i forbindelse med krige og stridigheder og diplomatisk aktivitet på grund af opkrævningen af Øresundstolden. Disse værker belyser mere eller mindre spredte sider af Øresundstoldens historie. Et større samlet værk foreligger ikke.
Selskabet har efterhånden arbejdet en hel del år på en antologi om Tolden i Sundet ∙ Toldopkrævning, politik og skibsfart i Øresund 1429-1857. Selv om der ikke er tale om en samlet fremstilling, vil antologien være af betydning. En lang række forskere fremlægger her nyere synspunkter på Øresundstolden og dens regnskaber og giver bud på forhold og problemstillinger, der bør belyses i kommende undersøgelser. Sådanne vil blive meget lettet med det redskab, forskningen vil få med den store database, STR-online, der på grundlag af en millionbevilling fra EU er under udarbejdelse under ledelse af en gruppe nederlandske forskere ved Universitetet i Groningen. Arbejdet med STR-online sigter mod en afslutning i 2011.
4
Artikelsamlingen indeholder 13 nyskrevne artikler af 12 forskellige forfattere, hvoraf de 7 er danske, 2 er fra Finland, 2 er fra Holland og en er fra Canada. Artikelsamlingen er yderligere suppleret med 8 artikler af 5 andre forfattere, tidligere trykt i Zise og Toldetaten, så samlingen bliver væsentlig mere afrundet end oprindelig planlagt.
Tolden i Sundet er vel en antologi skrevet af mange forskere, men alligevel giver den med sin kronologisk-tematiske opbygning et nyt godt overblik over toldens historie, og den vil kunne give inspiration til den forskning, der vil blive fremmet med STR-online. Bogen rummer således både oversigtsartikler om Øresundstoldens toldbygninger, personale, opkrævning og regnskabsformer og artikler om metodiske problemer og en række specielle forhold.
Med en smuk illustrering fremlægger bogen også en meget væsentlig del af de stik, malerier og fotografier, der kan belyse toldkammerbygningerne, personer i forbindelse med toldopkrævningen, skibsfarten, aktiviteten i forbindelse med denne, Kronborg, Sundet og ikke mindst Øresundstoldbøgerne selv og papirer i forbindelse med administrationen af denne. Billedmaterialet spænder kronologisk fra 1400-årene til i dag.
Grafisk formgiver Dorte Cappelen har udarbejdet et rigtig flot layout til antologien, men da nogle af de fremskaffede illustrationer ikke har den ønskede kvalitet, varer det lidt endnu inden denne omfattende samling af artikler om Øresundstolden vil foreligge. Omfattende er den, da den bliver på omkring 650 sider incl litteraturhenvisninger og registre.
Den danske udgave af artikelsamlingen forventes at foreligge umiddelbart efter sommerferien og en engelsk udgave forhåbentlig ultimo 2010. Arbejdet med oversættelsen til engelsk vil blive iværksat snarest, et arbejde, der lettes noget af, at flere artikler oprindelig er skrevet på engelsk. Den engelske udgave bliver heller ikke så omfattende, da planen er udelukkende at udgive de nyskrevne artikler på engelsk, da udgivelsen ellers bliver for bekostelig.
En stor tak skal der rettes til redaktøren, dr. phil. Ole Degn, som har lagt et meget stort arbejde i såvel den tekstmæssige redaktion som billedredaktionen.
Det er i øvrigt tanken, at historikerne vil fortsætte diskussionerne omkring Sundtolden, så måske kommer der en dag yderligere en samling af artikler.
Bygningshistorie
Ole Degn har som nævnt i det seneste udgivne nummer af Zise en artikel om Århus Toldkammer og agter at fortsætte med flere artikler om Hack Kampmanns toldkamre, der blev opført rundt om i Jylland fra 1895-1921 med det lille Ebeltoft Toldkammer som det sidste.
Det initiativ har fået flere omkring selskabet til at drøfte, om det ikke var en idé, at genoplive tanken om en større fremstilling af toldvæsenets bygningshistorie.
Toldkamrene rundt om i landet var på et tidspunkt virkelige monumenter, der fortalte om og symboliserede statsmagten. Ikke mindst i vor egen tid, hvor en betydelig kontrol foregår omkring et tastatur og datanet, er det tankevækkende at se på de gamle toldkamre, der var udstyret, så de fysisk kunne kontrollere og beregne de afgifter og skatter, som politikerne havde pålagt etaten at opkræve.
ToldSkat Museum
2008 var præget af en stor udfordring for ToldSkat Museum. Midt i året flyttede Skat fra deres lokaler på Tagensvej, og museet var derfor nødsaget til at finde nye magasinlokaler til samlingerne. Flytningen medførte - af pladsmæssige årsager - en opsplitning af samlingerne. Billedarkivet og en del af håndbogssamlingen er kommet til Nærum, mens resten af samlingerne er kommet til sukkerfabrikken i Sakskøbing, hvor museet har lejet et lokale ved Skats selvangivelsesarkiv.
Flytningen betød flere lukkedage på museet, og i en periode selvfølgelig også en del vanskeligheder
5
med hensyn til henvendelser vedrørende samlingerne. Herunder bl.a. også en forringet servicering af billeder til Zise. Derfor havde udpakningen af Nærum første prioritet, og er nu ved, at være på plads.
Museets gamle hold af frivillige holder trofast ved og møder op en gang om ugen i Nærum, og de hjælper fortsat med at holde museet åbent. I Sakskøbing har en interesseret seniorklub henvendt sig og tilbudt sin frivillige hjælp til at få styr på samlingerne dernede.
I det forløbne år har der været to særudstillinger på museet. I juli måned åbnede en udstilling, der kom fra EU kommissionen, i anledning af den europæiske toldunions 40-års jubilæum.
I oktober åbnede udstillingen ”En skattemedarbejder i snor”, der markerer at det i 2008 var 40 år siden den første narkohund blev anskaffet i toldvæsnet. Udstillingen er udarbejdet af museets studentermedhjælper Signe Flygare. Ved siden af Signe Flygare har museet også fået Lisa Svane Jakobsen tilknyttet som studentermedhjælper. Studenterne tager sig udover udstillingsarbejde bl.a. af rundvisninger og åbningsdage på museet.
I september måned gik museets leder Tora Ribers på barsel, hendes vikar frem til september 2009 er Morten Meinert Jensen, der er cand. mag i historie og tidligere studentermedhjælper på museet.
I 2008 oplevede museet en mindre nedgang i besøgsantallet, hvilket sandsynligvis skyldes, at der i forbindelse med flytningen var lukket i halvdelen af maj og hele juni måned. Til gengæld har museet oplevet en klar stigning i antallet af rundvisninger i løbet af 2008. Således har der de to sidste måneder af ’08 og de første tre måneder af ’09 været 30 rundvisninger, hvilket er over en fordobling i forhold til samme periode ’07 til ’08. Denne udvikling ser ud til at skyldes museets hjemmeside (www.toldskatmuseet.dk), der blev sat op i 2008 og siden har skaffet museet større synlighed. Omkring rundvisningerne kan det også fremhæves, at godt halvdelen tæller interne rundvisninger fra Skat.
I forbindelse med lukningen af Skats bibliotek i Hovedcentret i foråret 2009, er museet nu i gang med at vurdere og indsamle den for told- og skattevæsenet særligt historiskinteressante del af bibliotekets samling for derved sikre disse for eftertiden.
Udover alt dette oplever museet fortsat mange henvendelser og forespørgsler, der indebærer alt fra bedemænds spørgsmål omkring medlemmer af begravelseskasser, til et filmselskabs interesse i datoen for indførelsen af rødbedepasset og til samleres særlige interesse i kontroltoldnumre på dansk producerede glasflasker fra 1920’erne. Blot for at nævne nogle af de seneste.
Bestyrelsen
Siden sidste generalforsamling har der været afholdt et bestyrelsesmøde.
Redaktøren
dr. phil. Ole Degn har været redaktør af Zise siden 2003. Med en baggrund ikke blot som historiker, men som arkivar har han i høj grad bidraget til at fastholde det faglige niveau i vort lille tidsskrift. Ole Degn har fra barnsben haft et særligt forhold til toldvæsenet. Her var hans far ansat gennem en menneskealder, og da Ole Degn først blev historiker og siden arkivar blev en af hans opgaver at forestå ordning af toldarkiverne i landsarkiverne. Resultatet blev omfattende registraturer eller indholdsfortegnelser over arkiverne. Få kender derfor disse bedre end netop Ole.
Det er bl.a. materiale herfra, Ole Degn har øst af, da han skrev den sidste artikel i Zise om toldkammeret i Århus. Her var det bl.a. afleveringsforretningen, som han polemisk benyttede til bl.a. at påvise, at Hack Kampmann holdt sit byggebudget – endog med et lille overskud.
Med Ole Degn siger selskabet farvel til en engageret redaktør, der ikke blot har været i stand til at redigere måske lidt ”besværlige” artikler, men som ikke mindst har formået selv at skrive de evt.
6
manglende artikler – og det er det lille tidsskrift ikke blevet ringere af. Hvem husker ikke artiklen om ”lygtepengene”? Et nyt aspekt til forståelse af Øresundstoldregnskaberne. Selv om Ole siger farvel som redaktør, håber selskabet på også i årene fremover at modtage manuskripter fra den dybt engagerede historiker.
Med disse ord sluttede formanden beretningen om selskabets virksomhed i den forløbne periode, hvorefter generalforsamlingen enstemmigt godkendte beretningen.
Ad punkt 3 - Regnskab 1. januar - 31. december 2008
Kirsten Lekdorf aflagde regnskabet, som godkendtes enstemmigt.
Ad punkt 4 – Indkomne forslag
Der var ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen.
Ad punkt 5 - Valg af bestyrelsesmedlemmer m.v.
På valg var:
Redaktøren:
Seniorforsker, dr. phil. Ole Degn ønskede ikke at genopstille og i stedet foreslog bestyrelsen Tora Ribers, der hvis hun blev valgt, vil varetage redaktørhvervet sammen med historikeren Steen Schøn. Tora Ribers blev valgt som ny redaktør og tiltræder som redaktør fra Zise 3/2009.
Bestyrelsesmedlemmer:
På valg var specialkonsulent Kirsten Lekdorf, fhv. regionschef Palle Castbak og museumsleder Tora Ribers. Kirsten Lekdorf og Palle Castbak var villige til genvalg. Da Tora Ribers blev valgt som redaktør foreslog bestyrelsen specialkonsulent Rikke Madsen som nyt medlem af bestyrelsen.
Kirsten Lekdorf, Palle Castbak og Rikke Madsen blev alle valgt med akklamation.
Herudover valgtes følgende:
Bestyrelsessuppleanter:
Formanden for Dansk Told- og Skatteforbund Jørn Rise Andersen og Fuldmægtig Alice Dybdahl, Thisted.
Revisorer:
Fhv. skattedirektør Jens Broberg
Specialkonsulent P.C. Sibbesen
Revisorsuppleant:
Specialkonsulent Poul Hansen
7
Ad punkt 6 - Fastsættelse af kontingent
Kontingentet fastsattes uændret for 2010 [01.01.2010-31.12.2010] med 60 kr. årligt [5 kr. om måneden] for enkeltpersoner og 500 kr. for firmaer og institutioner. De 12 kr. som er opkrævet som støtte til udgivelsen af Dansk Skattehistorie indgår herefter fremover som en del af det almindelige kontingent.
Ad punkt 7 – Eventuelt
Der var intet til dette punkt.