Toldarkiver før 1969. Vejledning og nøgle til toldarkiverne i landsarkiverne. Ved Ole Degn.
1994. 160 s. ill. indb.
De lokale toldarkiver rummer et meget omfattende materiale, der ikke blot fortæller om toldvæsenet og dets personale og administration, men også om det økonomiske liv i samfundet, handel, produktion og skibsfart. Det kan være svært at finde rundt i de næsten 2000 hyldemeter toldarkiver i landsarkiverne. "Toldarkiver før 1969" er nøglen til dette stof.
Arkivar, dr. phil. Ole Degn beskriver arkiverne og deres baggrund, omfang og indhold samt om toldstederne og deres personale. De forskellige arkivalietyper gennemgås, og der henvises til lovgivning og cirkulærer, som fortæller om materialets baggrund.
Bogen er illustreret med eksempler på forskellige typer arkivalier samt gamle fotografier af toldkamre og personale.
Bogen er udgivet i et samarbejde mellem Statens Arkiver og Told- og Skattehistorisk Selskab.
Pris Pris for medlemmer: 98 kr.
Pris for ikke-medlemmer: 125 kr.
Bogen kan bestilles via Bogbestilling. |