Dansk Skattehistorie I-VI af Mikael Venge, Leon Jespersen, Claus Rafner, Anders Monrad Møller og Hans Chr. Johansen.

De seks bind er rigt illustrerede og smukt indbundne i hellærred. Værket er på 2124 sider, og udkom 2002-2009. Kan bestilles via siden Bogbestilling.

Bindet skildrer middelalderens skatter, der kan spores til Danmarkshistoriens begyndelse, og som giver genlyd i de følgende århundreder. Skatterne følges fra enkelte, ydmyge skatteydere til den politiske diskussion på det årlige, ofte stormfulde Danehof. Der konkluderes, at problemer i skatteopkrævningen som den skattefrie bundgrænse, smarte skatteyderes skattetænkning, inddrivelse af restancer fra fallerede eller genstridige skatteydere samt det parlamentariske slagsmål om skatternes bevilling øjensynligt er evigtgyldige og optræder i hele Danmarks middelalder.

Danmarks skatter i middelalderen 1340-1536.
Bind 2 er skrevet af dr. phil. Mikael Venge. I senmiddelalderen udstrækkes synsvinklen til Norge og Sverige, hvis beskatning under Kalmarunionen uvægerligt antog en imperialistisk karakter. Fra 1440'erne stammer det ældste, danske statsregnskab, ligesom de første skattebreve og skatteregnskaber dukker op.

Danmarks skatter 1536-1660.
Bind 3 er skrevet af seniorforsker ved Rigsarkivet, redaktør af Zise 2002-2003, lic. phil. Leon Jespersen. Leon Jespersen er specialist i Christian IV's tidsalder og har forsket i dansk og nordisk historie i 15-1600-tallet og har bl.a. skrevet om skatteforvaltning i bind 1 af Dansk Forvaltningshistorie (2000) og om beskatningen i Norden i en fælles nordisk publikation "A Revolution from Above" (2000).

I bindet skildres adelsvældens tid (1536-1660), der skattehistorisk var en skelsættende periode. Ved periodens begyndelse var Danmark en domænestat, hvor kongen skulle leve af domænerne (krongodset). Med reformationens inddragelse af kirkegods var krongodset vokset og trods 1500-tallets lensreformer, der skulle øge kronens udbytte af krongodset, voksede behovet for skatter. I 1600-tallets første halvdel blev de ekstraordinære skatter i praksis ordinære, og skattestaten voksede frem. De hyppige skatter udløste en række politiske og økonomisk-sociale protester og reaktioner, der kom til at præge udviklingen i 1600-tallets første halvdel. En skattestrid på stændermødet i 1660 var den ydre anledning til arvekongedømmets og efterfølgende enevældens indførelse. Herefter kunne skattestaten slå fuldt igennem.  

Enevælde og skattefinansieret stat 1660-1818.
Bind 4 af Dansk Skattehistorie er skrevet af cand. mag. Claus Rafner, der som forskningsstipendiat ved Københavns Universitet har forsket i 16-1700-tallets danske skattesystem.

Bindet spænder fra enevældens skattereformer til Napoléonskrigenes statsbankerot, den nye finansstyrelse og møntreformen 1818. Der konkluderes, at Danmark efter tidens normer havde et af de mest moderne og velfungerende skattesystemer. Sidst i perioden øjnes konturerne af et kommunalt forvaltningsapparat med egne amts- og sognekommunale skatter. Fremstillingen omfatter også det kirkelige skattesystem, der udgjorde oprindelsen til vor tids kirkeskat.

Frem mod en længe ventet reform 1818-1903.
Bind 5 af Dansk Skattehistorie er skrevet af universitetslektor ved Syddansk Universitet, dr. phil. Anders Monrad Møller, kendt fra told-, post- og søfartshistoriske værker. Anders Monrad Møller er desuden specialist i Christian VIII og har udgivet kongens dagbøger og optegnelser i tre store bind (1995). Han har siden 1989 været redaktør af Historisk Tidsskrift.

I dette bind skildres skatteopkrævningen under den sene enevælde. Det skete på et grundlag, som kun delvist blev moderniseret ved indførelsen af den nye matrikel i 1844. Siden skulle to krige finansieres ved ekstra beskatning, og i slutningen af 1800-tallet betød den økonomiske udvikling, at en omlægning af skatterne trængte sig mere og mere på. Men forfatningskampen stod i vejen, så først efter systemskiftet nåede man i 1903 frem til indførelsen af den almindelige indkomstskat.

Indkomstskatter og offentlig vækst 1903-2000.
Bind 6 af Dansk Skattehistorie er skrevet af professor, dr. oecon. Hans Chr. Johansen, der er leder af Demografisk Forskningscenter ved Syddansk Universitet. Hans Chr. Johansen har i en menneskealder tilhørt eliten af dansk økonomisk-historisk forskning. Blandt hans mest kendte værker er Dansk Socialhistorie IV (1979), Odense Bys Historie 1700-1789 (1983), Gyldendals Danmarkshistorie IX 1914-1980 (1985) og Danmark i tal (1991).

Bindet skildrer den statslige indkomstskat, skattefradragsretten og kildeskatten samt skatteadministrationens og skatteydernes hverdag i samarbejde og konfrontation.

Forfatterne

• Mikael Venge, født 1941, dr. phil. Forfatter af Dansk Skattehistorie bind 1 og 2 om middelalderens skatter indtil 1536.
• Leon Jespersen, født 1953, seniorforsker, lic. phil. Forfatter af Dansk Skattehistorie bind 3, perioden 1536-1660.
• Claus Rafner, født 1959, systemudvikler, cand. mag. Forfatter af Dansk Skattehistorie bind 4 om enevældens skattesystem.
• Anders Monrad Møller, født 1942, universitetslektor, dr. phil. Forfatter af Dansk Skattehistorie bind 5 om 1800-tallets skatter.
• Hans Chr. Johansen, født 1935, professor, dr. oecon. Forfatter af Dansk Skattehistorie bind 6 om 1900-tallets skatter fra indkomstskat til kildeskat.
• Jens Lorentzen, 1934-2004, grafisk formgiver. Tilrettelægger af Dansk Skattehistorie.

Pris
Medlemsprisen på Dansk Skattehistorie I-VI er 1.240 kr.

Prisen for ikke-medlemmer på Dansk Skattehistorie I-VI er 1.485 kr.

Værket kan bestilles via Bogbestilling.