Tolden i Sundet. Toldopkrævning, politik og skibsfart i Øresund 1429-1857. Redigeret af Ole Degn

2010. 671 s ill. ib.

Gennem mere end 400 år - frem til 1857 - spillede en vigtig rolle for landets økonomi. Danmark beherskede efter 1658 ikke længere begge sider af Øresund, men vedblev alligevel at kræve told af skibe, der skulle ind eller ud af Østersøen.

Det siger næsten sig selv, at det måtte give problemer. Svenskekrigene i 1600-tallet havde da også forbindelse til netop Øresundstolden, og resultatet af krigene blev som bekendt afståelse af Skåne, Halland og Blekinge. Der gik alligevel mange år, før Øresundstolden helt forsvandt. Det skete først efter pres fra ikke mindst amerikanerne, der ikke kunne acceptere en krænkelse af havenes frihed, tilmed af en told, der var ældre end deres nye stat. Amerikanerne gik dog med til sammen med de øvrige søfartsnationer at betale en større engangssum for at sikre den frie sejlads. Til gengæld skulle Danmark stå for fyrbetjening i Sundet for at sikre sejladsen her. På den tid var et kritikpunkt også ventetiden for især dampskibe og ikke mindst de stadig flere dampskibe i rutefart.

Det skulle naturligvis gå rigtigt til med opkrævningen af tolden i Helsingør. Alt blev derfor noteret ned. Navnet på skibet og skipper samt dets hjemsted og nationalitet og ikke mindst ladning. Herefter blev tolden beregnet, og skibet kunne fortsætte dets rejse. Det resulterede i de berømte Øresundstoldregnskaber, der i dag er optaget på UNESCO's liste over verdens umistelige skrevne kulturarv, som det lidt omstændeligt hedder.

Det spændende kildemateriale
Gennem mange år har dette enestående kildemateriale været underkastet studier, der ikke blot har kastet lys over skibsfartens udvikling, men også bidraget til at tegne billedet af hele Østersøhandelen samt ikke mindst til at påvise, hvordan snart den ene, snart en anden handelsnation dominerede handelen i Østersøområdet.

1998-2001 mødtes en række danske historikere årligt for at diskutere en række problemer og emner i forbindelse med Øresundstolden og toldregnskaberne. Resultatet af drøftelserne er blevet antologien Tolden i Sundet. Toldopkrævning, politik og skibsfart i Øresund 1429-1857.

Forfatterne forsøger at pege på problemer og muligheder i forbindelse med de enestående Øresundstoldbøger i håbet om at inspirere til nye undersøgelser, som muliggøres af edb-teknologien. Ved udnyttelse af denne kan der hentes yderligere informationer ud af de mange protokoller.

De mange artikler spænder vidt
Bogens indledes med et par artikler om Øresundstoldens indførelse og første år og om den afgift, der var toldens oprindelige grundlag, senere følger artikler om administration og toldbygninger samt toldsatser, indtægter og regnskabsformer gennem det meste af Øresundstoldens levetid. Derefter følger artikler om forskellige problemer, forhold og udviklinger, herunder om købmænd og skibsklareringsfirmaer samt naturligvis også om det diplomatiske spil om toldens afvikling i 1850'erne.

Værket slutter med en gennemgang af Øresundstoldens arkivalier og en omfattende litteraturliste. Registre over personnavne og stednavne og et sagregister gør at antologien også vil kunne anvendes som opslagsværk.

Illustrationer mv
Der er gjort meget ud af bogens illustrationer, hvoraf mange er i farve, og som fortrinsvis stammer fra Det kongelige Bibliotek, Helsingør Kommunes Museer og Handels- og Søfartsmuseet, mens andre er fra museer og biblioteker i London, Stockholm, Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt og München. Antologien vil således være rigt illustreret.

Antologien er smukt indbundet i hellærred og er tilrettelagt af grafisk formgiver Dorte Cappelen.

Pris
Pris for medlemmer: 325 kr.

Pris for ikke-medlemmer: 448 kr.

Bogen kan bestilles via Bogbestilling.