Set gennem mine briller af Peter Søndergaard.

Erindringer 4. 2000. 220 s. ill. indb.

Peter Søndergaard blev født i Struer i 1926. Hans far var havnearbejder, men blev senere remisearbejder ved DSB. I sine erindringer skildrer Peter Søndergaard en lykkelig barndom i den lille provinsby ved Limfjorden, der efterfulgtes af en lang løbebane i den gamle toldetat. Han startede som 17-årig toldelev i fødebyen Struer og sluttede 63 år gammel i 1990 som distriktstoldchef i Helsingør.

Undervejs passerer et imponerende persongalleri af helte og skurke revy. Peter Søndergaard karakteriserer - mest velvilligt, men også kritisk - stort set samtlige etatens kendte navne. Som redaktør af Dansk Toldtidende 1960-1970 sad han centralt placeret i etatsforeningen og kunne på nærmeste hold følge de store omvæltninger i toldvæsenet. Han stod tolddirektør V. E. Parving nær og ledede fra 1977 tolddirektørens sekretariat. Intriger og magtkampe fylder godt, men bogen rummer også mange humoristiske og menneskelige glimt af et tolderliv, der snart må betegnes som historisk.

Pris
Pris for medlemmer: 128 kr.

Pris for ikke-medlemmer: 198 kr.

Bogen kan bestilles via Bogbestilling.

Visning af billede: set_gennem_mine_briller