Tolder 1942-1993 af Vagn H. Vinje.

Erindringer 3. 1995. 230 s. ill. indb. 

En særdeles velskreven beretning om forfatterens tid som toldelev, toldassistent i det københavnske opsyn, medarbejder ved Toldvæsenets Fakturakontrol samt tiden helt frem til 1993.

Erindringerne giver en fin beskrivelse af det daglige arbejde og de ændringer, der er sket gennem de mange år, som Vagn H. Vinje har været ansat i toldvæsenet. Lige fra starten i Odense i 1942 over Kolding til fagkursus i København og livet, som det udfoldede sig i og ved Københavns Havn med dets mange vejerboder, toldvagter, brovægte og havnetjenesten under de sidste besættelsesår samt den første efterkrigstid mv. Dernæst beskrives tiden i Toldvæsenets Fakturakontrol, Direktoratet for Toldvæsenets første år samt Vinjes seneste år ved henholdsvis Distriktstoldkammer 2 og 6 frem til skabelsen af Told·Skat.

Hertil kommer så en række fine personkarakteristikker af såvel kendte som ukendte toldere og andre personer, som man mødte hos toldvæsenet.

Pris
Pris for medlemmer: 148 kr.

Pris for ikke-medlemmer: 238 kr.

Bogen kan bestilles via Bogbestilling.

Visning af billede: tolder_1943_1993