Visning af billede: zise_top  
Visning af billede: zise_top_2   
     Til Forsiden        Kontakt  
 
 

Fra Etatsforening til Dansk Told & Skatteforbund af Anders Monrad Møller.

1994.277 s. ill. indb.

Bogen handler om den fagforening, der blev stiftet i 1894 med det sigte at virke for en bedring af toldembedsmændenes kår. Der berettes her om problemer både på de indre og ydre linier - vanskeligheden ved at holde sammen på en forening med både over- og underordnede medlemmer, forholdet til andre tjenestemandsforeninger, relationerne til den øverste ledelse i generaldirektorat og departement, lobbyarbejdet på Rigsdagen, konkurrencen med de akademiske medbejlere til de attraktive stillinger, triumfen med oprettelsen af Direktoratet for Toldvæsenet og den allerseneste dramatiske udvikling med sammenlægningen af toldvæsenet og det statslige skattevæsen til Told·Skat.

Herudover kommer forfatteren ind på nogle af de andre tidlige foreningsdannelser af mere social karakter, såsom De Københavnske Toldassistenters Laanekasse af 1841 og De Københavnske Toldassistenters Begravelseskasse af 1859, som begge i dag er i live og lever i bedste velgående.

Bogen er udgivet af Dansk Told & Skatteforbund og i kommission hos Told- og Skattehistorisk Selskab.

Pris
Pris for medlemmer: 75 kr.

Pris for ikke-medlemmer: 175 kr.

Bogen kan bestilles via Bogbestilling.

Visning af billede: dts
Tilbage | Til Top