Bind IV Etaten og traditionerne 1914-1945 af dr. phil. Anders Monrad Møller beskriver toldvæsenet under krige og kriser, bortfald af arbejdsopgaver i ekstraordinære situationer og tilkomsten af nye, kriselovgivning eller tidens nye punktafgifter. Det myldrende liv i store og små vejerboder i forbindelse med import og eksport er imidlertid det, som for eftertiden er blevet billedet på det klassiske toldvæsen. Dette virkede stadig efter bestemmelser, som til dels stammede fra toldforordningen af 1797. Det nye finder man i udbygningen af uddannelserne og fagorganisationernes fremmarch. |
|