Bind II Protektionisme og reformer 1660-1814 af dr. phil. Henrik Becker-Christensen handler om det tidsrum, da staten ved toldpolitiske tiltag søgte at fremhjælpe dansk erhvervsliv, industri, handel og søfart. Ikke desto mindre måtte man konstatere, at smugleriet florerede som aldrig før, indtil der med toldforordningen af 1797 ændredes signaler. Endvidere skildres toldforpagtningen samt konsumtionen, som var enevældens almindelige forbrugsafgift, der også lå under toldvæsenet.
|
|