Visning af billede: zise_top  
Visning af billede: zise_top_2   
     Til Forsiden        Kontakt  
 
 

Told- og Skattehistorisk Selskab afholdt ordinær generalforsamling torsdag den 29. september 2022, 16.00 i Skattestyrelsen, Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S, med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Vedtagelse af forslag til ændring af vedtægter
  3. Eventuelt

Sekretæren bød de fremmødte velkommen. Sekretæren oplyste, at formanden desværre var forhindret, og at han i formandens fravær ville varetage dennes hverv. Herefter foreslog sekretæren kontorchef Niels Anker Jørgensen som dirigent.

Ad punkt 1 - Valg af dirigent

Kontorchef Niels Anker Jørgensen blev valgt som dirigent.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet, idet Indkaldelsen var optaget i Zise Nyhedsbrev 2022, som blev udsendt per email den 5. august 2022 og samtidigt hermed udsendt i papirform til medlemmer, som selskabet ikke har mailadresse på.

Ad punkt 3 - Vedtagelse af forslag til ændring af vedtægter

Sekretæren orienterede om baggrunden for forslaget samt gennemgik ændringerne:

Bestyrelsen foreslog på den ordinære generalforsamling torsdag den 21. april 2022, at antallet af bestyrelsesmedlemmer, jf §7, nedsættes fra 9 til 6, idet selskabet gennem flere år i praksis kun har haft 5, hvor det oprindelige antal var 7, da Toldhistorisk Selskab blev oprettet i 1977, men forhøjet til 9 i forbindelsen med fusionen mellem toldvæsenet og det statslige skattevæsen i 1990 og selskabet omdannet til Told- og Skattehistorisk Selskab, så skattesiden også blev repræsenteret i bestyrelsen. Med de senere års organisatoriske ændringer i told- og skatteforvaltningen og en mindre forankring i Skatteforvaltningen og blandt dets personale, følte bestyrelsen ikke, at der længere var behov for så mange medlemmer af bestyrelsen.

Det blev derfor foreslået at nedsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 9 til 6, hvoraf de 3 skal have told- eller skattemæssig baggrund og så vidt muligt mindst en universitetsuddannet historiker, hvor formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges på et års ordinære generalforsamling, redaktør og 2 bestyrelsesmedlemmer på det følgende års generalforsamling.

Herudover er § 2 ajourført, så det fremgår, at det nu er en årbog, som selskabet udgiver samt § 9 således at der tages højde for de teknologiske muligheder for at indkalde medlemmerne til generalforsamling, idet indkaldelsen til generalforsamlingen fremover vil kunne ske enten direkte til selskabets medlemmer pr. brev, email eller via selskabets website: www.zise.dk.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget på den ordinære, men vil jf § 11 først kunne træde i kraft efter en vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling, idet vedtagelse af forslag om vedtægtsændringer kræver, at ⅔ af samtlige medlemmer stemmer for forslaget og da der var færre end ⅔ af samtlige medlemmer til stede på den ordinære generalforsamling den 21. april 2022, skal forslaget forelægges for en ekstraordinær generalforsamling, hvis beslutning herefter træffes med almindelig stemmeflerhed. Derfor denne ekstraordinære generalforsamling.

Dirigenten satte herefter forslaget til afstemning under et, da ingen havde indvendinger herimod. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Ad punkt 3 - Eventuelt

Der var intet til dette punkt, og dagsordenen var herefter udtømt.

Godkendt af dirigenten 30.09.2022

Niels Anker Jørgensen

Tilbage | Til Top