Visning af billede: zise_top  
Visning af billede: zise_top_2   
     Til Forsiden        Kontakt    

Sekretæren og Selskabet - 25 år tilbage i tiden

 
 
Vis printvenlig udgaveVis som PDFSend link som e-mail

 

Min interesse for toldhistorie opstod for alvor, da jeg på et tidspunkt fik anskaffet bogen Skippere, toldere og klarerere, hvor daværende museumsdirektør ved Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg bl.a. anvender C.F. Holms bog Bidrag til Sundtoldens Historie som kilde. Om det var et tilfældigt fund i et antikvariat i Fiolstræde eller vicetoldinspektør G.C. Bang i Toldbiblioteket, som henledte opmærksomheden på bogen, erindrer jeg ikke længere.

Bidrag til Sundtoldens Historie beskriver forholdene ved Øresunds Toldkammer set indefra. Bogen har en lidt speciel historie, da den aldrig kom ud i almindelig handel, idet man, da den var trykt i 1851, lod forfatteren vide, at en offentliggørelse kunne få meget uheldige følger, da dette ikke ville tjene statens interesser. C.F. Holm kunne ikke andet end acceptere denne venlige, men bestemte henstilling. Han uddelte så senere bogen som manuskript til forskellige personer, hvorfor den med mellemrum dukker op i de københavnske antikvariater.

Denne spændende historie fik mig til at aflægge Rigsarkivet et besøg en lørdag formiddag i begyndelsen af februar 1974 for der at finde yderligere oplysninger om C.F. Holm. Her mødte jeg daværende arkivsekretær Jan Olsen, som var mig meget behjælpelig, samtidig med at han formidlede kontakt til arkivar Jan Kanstrup. Det viste sig, at der i C.F. Holms privatarkiv i Det Kongelige Bibliotek fandtes et eksemplar med rettelser samt manuskripter til yderligere to bind.

Jeg havde foreslået Rosenkilde & Bagger at genudgive det trykte bind, men forlaget mente ikke, at der var grundlag for et genoptryk. Det endte med, at Kildeskriftselskabet vinteren 1975 optrykte bogen, men kun med få af Holms rettelser og uden de rettelser, han havde indføjet i manuskripteksemplaret i Det Kongelige Bibliotek. Udgivelsen blev fulgt op af en artikel af Jan Kanstrup om C.F. Holm i Toldetaten.1

Som tjenestegørende i Direktoratet for Toldvæsenet kom jeg jævnligt i Toldbiblioteket, hvor vicetoldinspektør G.C. Bang herskede. Bang var et spændende og meget vidende menneske. Han var et kendt ansigt hos de københavnske antikvarboghandlere og havde selv en fin bogsamling af fortrinsvis faglitteratur. Bang var tolder af uddannelse, men i en sen alder uddannet som bibliotekar ved Danmarks Biblioteksskole i København.

Bang havde altid god tid til en bogsnak, men følte ikke, at han havde tilstrækkelig gennemslagskraft, og da jeg i 1977 havde udarbejdet en - set i bakspejlet - beskeden oversigt til Toldetaten2 om toldhistorisk litteratur, blev der efter aftale med Bang afleveret et forslag til kontorchef M. Carstens om anskaffelse af manglende titler til Toldbiblioteket.

Umiddelbart før pinse afleverede jeg forslaget til Carstens, som på baggrund af min udviste interesse for toldhistorie bad mig om at fremkomme med ideer til aktiviteter inden for det toldhistoriske.

I pinsen udarbejdede jeg så et notat,3 hvoraf det fremgår, at jeg fokuserede mere på udarbejdelsen af en toldhistorisk bibliografi og boganskaffelser til Toldbiblioteket end på oprettelsen af en Toldhistorisk Forening, men det skyldes måske mest, at jeg nok ikke havde troet på opbakning til et sådant projekt.

Notatet afleverede jeg til Carstens umiddelbart efter pinse, og nogle dage senere blev jeg til min store overraskelse kaldt op til tolddirektør V.E. Parving - et møde jeg med nogen nervøsitet gik op til, da jeg som yngre medarbejder kun kendte Parving af omtale.

Det første, som jeg blev spurgt om, var, om jeg var interesseret i at overtage den daglige ledelse af Toldbiblioteket, hvilket kom som noget af en overraskelse, men jeg var hurtig til at beslutte mig - svaret var ja under betingelse af, at jeg fik frie hænder, og at Bang blev behandlet ordentligt. Baggrunden var, at Bang havde været fraværende i længere perioder på grund af sygdom, og biblioteket var som følge heraf noget forsømt.

En toldhistorisk forening ser dagens lys
Herefter gik vi så over til at drøfte mit notat, som jo egentlig drejede sig om meget andet end lige oprettelsen af en toldhistorisk forening; men da Parving havde stor interesse for oprettelsen af en sådan forening, drejede drøftelserne sig hovedsageligt om dette emne.

Opfattelsen var, at man jo kunne anvende Toldetaten som organ for selskabet, men jeg fastholdt dog hårdnakket, at foreningen burde udgive sit eget tidsskrift, hvilket heldigvis lykkedes.

Sluttelig blev jeg bedt om at udarbejde forslag til vedtægter for foreningen, hvilket jeg fik udformet ved at skæve til vedtægterne i andre lignende foreninger.

Vedtægterne blev så diskuteret på et senere møde, hvor sammensætningen af en bestyrelse drøftedes. Jeg foreslog arkivar Jan Kanstrup som redaktør af tidsskriftet ud fra den betragtning, at det var væsentligt, at have en historiker som redaktør for at sikre et faghistorisk niveau. Jan Kanstrup havde på forhånd accepteret at stille op som redaktør, såfremt jeg var med som sekretær. Endvidere foreslog jeg toldinspektør Robert Svalgaard i Thisted, som jeg kendte fra hans artikler om toldhistoriske emner. Herudover bragte jeg sognepræst Arne Hægstad i forslag. Ham havde jeg for nylig set omtalt i JyllandsPosten, hvor det fremgik, at han var tidligere speditør og cand.mag. i historie, samt at han beskæftigede sig med mål og vægt.

Indkaldelsen til det stiftende møde blev bragt i septembernummeret af Toldetaten4 under overskriften "Nu bliver det til virkelighed", hvor en række fremtrædende personer såvel uden for som inden for toldvæsenet samt kolleger, som jeg kendte og havde vist interesse for toldhistorie, lagde navn til indbydelsen.

Så oprandt den store dag - 24. oktober 1977 - hvor det stiftende møde blev afholdt.5 Tolddirektør V.E. Parving førte ordet og orienterede om ideen med stiftelsen af en Toldhistorisk Forening. Parving fremhævede min indsats og den store interesse og ildhu, som jeg havde udvist for det toldhistoriske. Dog uden Parvings store interesse og opbakning til det, der under mødet - efter forslag fra forhenværende distriktstoldchef V.K. Hellesen - blev til Toldhistorisk Selskab, havde der formentlig ikke været noget Told- og Skattehistorisk Selskab i dag. Stort set alle efterfølgende direktører har med stor interesse og påtaget sig formandshvervet og bakket op om selskabet og dets aktiviteter.

Med 86 indmeldelser på stedet nåede vi hurtigt de 200 medlemmer, som nogen mente ville være det opnåelige, mens de mere optimistiske - som jeg - fandt, at vi nok skulle nå de 800, hvilket vi selvfølgelig hurtigt nåede og mere til

Zise - Toldhistorisk Tidsskrift
I vedtægterne var det fastsat, at der skulle udgives et tidsskrift og det første nummer udkom i begyndelsen af 1978. Tidsskriftet fik navnet Zise, hvad der var Jan Kanstrups idé. Jeg var ikke specielt begejstret for navnet og fik tilføjet undertitlen Toldhistorisk Tidsskrift, og så gik det endda an.

Da det første nummer forelå, vakte navnet Zise nogen furore og diskussion i bestyrelsen, som ikke var blevet hørt, men da det nu var udkommet, og tidsskriftet var smukt og gennemarbejdet, så blev det accepteret. Diskussionen mundede ud i, at der i bladet skulle være en forklaring på, hvad det betød. Med hensyn til tidsskriftets layout så var toldinspektør Kaj Nielsen den drivende kraft sammen med én af hans medarbejdere, Kirsten Weilby.

Én af artiklerne vakte også nogen forargelse. Det var toldinspektør Kai Suhrs erindringsartikel "Noget om Einer Bruun", der bl.a. beskriver en fest, hvor en kollega bliver lagt i seng med trådvæv pyntet med blomster over sig. Diskussionen medførte, at der blev opsat nogle regler for redaktørens virke, som stadig er gældende.

Jan Kanstrup lagde lige fra begyndelsen en fin linje for Zise med en passende blanding af faghistoriske artikler og erindringer - en linje de efterfølgende redaktører også har fulgt.

Bogudgivelser og foredrag
Det varede heller ikke længe, inden selskabet kunne udgive sin første bog. I løbet af efteråret blev jeg kontaktet af overlærer Jens Bruhn, der som søn af en tolder og med aner i grænsegendarmeriet var meget interesseret i toldhistorie. Jens Bruhn samlede på postkort med grænsemotiver og foreslog derfor, at vi lavede en lille bog, hvor vi fulgte Kongeågrænsen på postkort, hvad der kom en meget charmerende lille bog ud af - Den gamle grænse - set på Postkort, som udkom i 1978. Den følgende bog udsprang også af Jens Bruhns toldhistoriske samling. Her var det gamle kobberstik og tryk med toldmotiver, som var emnet. I 1979 blev dette til Toldboder - set på grafiske blade.

De efterfølgende bøger var optryk af efterspurgte bøger som Kongeåen eller Den gamle grænse (1925-26/1980) af P. Eliasen med en indledning om P. Eliasen af den store vestjyske lokalhistoriker H.K. Kristensen og Jens Jensens bog Det danske Gendarmerikorps - grænsens gendarmer og smuglere med en ajourføring i form af en efterskrift af Lars Bjørneboe (1938/1981).

Herefter var æraen med billedbøger og genoptryk et foreløbig afsluttet kapitel. Dernæst fulgte en række banebrydende nyudgivelser, der fremlagde nye forskningsresultater. Det er bøger om Krydstoldvæsenet, toldvæsenet i Dansk Vestindien og uniformer i toldvæsen og grænsegendarmeri, de kvindelige toldassistenters historie, Odense Toldkammers historie og Helsingør Toldkammers bygningshistorie samt ikke mindst Dansk Toldhistorie i fem bind og en erindringsserie, hvor foreløbigt fire toldere har bidraget med deres erindringer.

Det er således gennem de 25 år blevet til en flot række bøger om adskillige emner inden for det toldhistoriske. Derimod er det hidtil kun blevet til en enkelt publikation, hvor skattehistorien træder frem, og det er Mikael Venges Det gamle Aalborghus - Told og skatter på Christian II's tid, som udkom i 1991 umiddelbart efter, at Toldhistorisk Selskab blev til Told- og Skattehistorisk Selskab. Den manglende skattehistoriske dækning bliver der nu rådet bod på med udgivelsen af Dansk Skattehistorie.

En anden væsentlig aktivitet var i starten foredragsarrangementer, som vel næsten efter tur blev afholdt ved distriktstoldkamrene samt i direktoratet og med pæn stor deltagelse. Det første foredrag holdt Henning Henningsen allerede ved stiftelsen af selskabet, hvorefter der fulgte endnu flere gode foredragsholdere som Henrik Becker-Christensen, Aage E. Hansen, Arne Hægstad, Anders Monrad Møller, Claus M. Schmidt og Mikael Venge - alle kendt fra Zises spalter. En aktivitet, der desværre ikke har større opslutning længere, hvorfor den næsten er ophørt.

Selskabet har fortsat nye projekter på beddingen. Det gælder ikke mindst en bog om Øresundstolden, hvor der savnes en større samlet fremstilling, men her skulle der være lys forude, da en lille gruppe med den afgåede redaktør Mikael Venge i spidsen har indledt arbejdet med et sådant projekt [Tolden i Sundet. Toldopkrævning, politik og skibsfart i Øresund 1429-1857. Red. af Ole Degn, 2010].

Om det videre arbejde kunne der godt skrives en længere historie, men som kun vil have interesse for de få, hvorfor sekretæren slutter her, selv om han er den samme gennem alle årene.

Noter:
1. Toldetaten nr. 148, februar 1975, s. 145-150.
2. Toldetaten nr. 211, august 1977, s. 32-37.
3. Notat dateret 27. maj 1977 til kontorchef M. Carstens:

Kontorchef M Carstens opfordrede mig for nogen tid siden til at fremkomme med nogle ideer vedr. toldhistorie og udleverede i denne forbindelse det af "Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning" udgivne som idégrundlag.

1 Der bør udarbejdes en toldhistorisk bibliografi i lighed med "Dansk marinehistorisk bibliografi 1500-1975", som er udarbejdet af Hans Chr. Bjerg og udgivet af Marinehistorisk Selskab i 1975.

De eksisterende historiske bibliografier, der dækker perioden 1800-1947, er ikke særlig komplette, da en del litteratur er henført til andre emner og den personalhistoriske fortegnelse ikke er opdelt efter erhverv.

Udarbejdelsen af en specialbibliografi over toldhistorisk litteratur vil være overkommelig, da omfanget vil begrænse sig til 30-35 sider; men tidkrævende, idet en hel del materiale skal gennemgås og bearbejdes. Jeg vil kunne påtage mig opgaven; men ikke uden assistance fra Toldbiblioteket såvel under indsamlingsfasen som under færdigbearbejdningen, således at den disponible tid anvendes rationelt. Det kan til orientering oplyses, at jeg selv er i besiddelse af ca. 200 titler, der alle foruden en hel del mere er skrevet på kort, hvad der vil lette arbejdet noget.

2 I forbindelse med opbygningen af et kommende "Toldmuseum" bør bibliotekets historiske litteratursamling, som ikke er særlig omfattende, suppleres. Tilsvarende institutionsbiblioteker som Marinens Bibliotek, Det kongelige Garnisonsbibliotek m.fl. har ret omfattende samlinger inden for deres fagområder.

Som det vil fremgå af Toldetaten nr. 211 kan en del af den på boglisten opførte litteratur stadig fås og listen bør derfor benyttes som grundlag for at anskaffe disse ting, hvilket kan gøres for et mindre beløb. Herudover er der en hel del andre ting, som bør anskaffes antikvarisk, bl a Handels- og Søfartsmuseets Årbøger (1942-) samt Erhvervshistorisk Årbog (1949-), hvoraf biblioteket har enkelte årgange. Af bøger fx Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden m.fl. Adressen på de fleste historiske foreninger m.fl. er jeg i besiddelse af og har kendskab til hvor de øvrige nævnte ting fås.

3 Det bør sikres, at de sjældnere ting, som biblioteket er i besiddelse af, kan opbevares sikkert, således at tingene ikke forsvinder, hvilket vist er tilfældet i øjeblikket.

4 Jeg tror, at det vil være gavnligt at kontakte de historikere, der hidtil har beskæftiget sig med toldhistorie, således at direktoratet får markeret toldvæsenets interesse for toldhistorien, fx ved at fortælle om det igangværende arbejde med toldhistorien i anledningen af jubilæet og muligheden for publicering af artikler i Toldetaten.

5 Egentlig vil oprettelsen af en toldhistorisk forening med tilhørende tidsskrift (som fx Marinehistorisk Selskab) være det ideelle, idet en sådan forening vil være mere frit stillet end direktoratet er.

6 Herudover bør der gennemføres interviews med pensionerede toldere, således at de værdifulde oplysninger om tolderens vilkår inden for de sidste 50-75 år bevares. Det indsamlede stof kan eventuelt overgå til Rigsarkivet med benyttelsesklausul.

G. Jakobsen

4. Toldetaten nr. 213, september 1977, s. 164-165.
5. Toldetaten nr. 217, november 1977, s. 197-199 og Zise 1978:1, s. 3-5.
6. Anders Monrad Møller: Toldhistorisk Selskab i det første tiår. Zise. 1987:2, s. 43-46.
Tilbage | Til Top