Told- og Skattehistorisk Selskab: T

Taxadør: T fandtes i København og må, skønt han ikke direkte omtales i toldrullen 1655, formodentlig ses i sammenhæng med den i § 11 omtalte oplagsordning, hvorefter varer skulle takseres, når de genudførtes. Desuden skulle de ifølge et notat 1742 holde »regnskab over de i pakhuset indkomne varer ved en dertil forordnet pakhusbog«, men dette arbejde blev vel afgivet til Pakhusforvalteren i 1781? Fra før 1700 var der 2 og 1757-63 endog 3 T, men i 1797 mente man at kunne undvære dem. 1798 hed det i anledning af den sidste T's pension, at »taxadørforretningerne for største delen er ophørt og henlagt under Overbetjentene«, hvilket i praksis ville sige Havnekontrollørerne. Uden for København er en T set omtalt ved Helsingør toldkammer 1668-97, hvorefter tjenesten blev ophævet, »da den kun volder de trafikerende omkostninger på de oplagte varer«. [B].

Tilsynsførende: Titlen ses første gang brugt om en 2.3.1904 pensioneret Toldassistent i Frederiksværk, som derefter fik gage for at være T ved havnen. Han og en efterfølger, som døde 1910, er med i personalehåndbogen, men det gælder ikke alle de kolleger, hvis ansættelsesforhold er meddelt i C.S. Politibetjenten, der var »T ved vejen fra Refshaleøen til Christianshavn« er med, men som Toldopsynsmand, hvorimod en forvalter ved Stevns kalkbrud, som 31.8.1917 blev T »i den sydlige del af Bøgeskov distrikt« under Køge toldsted, mangler. Det samme gælder en fhv skibsfører i Kragnæs, som, da han 1.12.1921 blev T under Bandholm toldsted, kaldtes Tilsynshavende.

Tobakstoldforpagter: Tolden og konsumtionen af tobaksimporten var fra 1701 til 1715 bortforpagtet, men titlen F er næppe officiel, 1707 ses titlen Direktør over Tobaksintraderne i Danmark brugt. [A].

Told- og konsumtionsbetjent: I princippet var titlen umulig i et system, udelukkende med over- og underbetjente, men Hof- og statskalenderen registrerer dog 4 i årene 1794-95 og 1799-1817. Tre af dem havde dog bestalling som OverT&K-betjent, og kun Brostrup i Nysted, der havde været Konsumtionskontrollør, fik T-titlen ved genudnævnelsen 18.5.1796. Stillingen blev nedlagt 2 år senere. [B].

Told- og konsumtionsdirektør: Titel, som blandt flere andre ses anvendt af/om Toldinspektør Søbøtker 1701. [A].

Told- og konsumtionsforpagter: Titlen brugtes først om Poumeau og Choppis, der forpagtede tolden og konsumtionen af vin, brændevin og salt i Danmark 1703-05 (jvf. Tobaksforpagter). I perioden 1750/52-60 havde en del toldforpagtere (se d.) tillige (købstads-)konsumtionen i forpagtning (se Konsumtionsforpagter). [A/P].

Told- og konsumtionsforvalter: Mens titlerne Toldforvalter og Konsumtionsforvalter har rødder langt tilbage, var denne betegnelse en nyskabelse, da Viborg, Skive, Nykøbing M, Holstebro, Løgstør, Thisted, Lemvig og Nibe blev »fuldstændige toldsteder« fra 1.10.1841. I de 3 sidstnævnte byer fandtes allerede inspektør og kasserer (i Thisted og Lemvig endda med forleddet Told- og Konsumtions-), men i de øvrige med hver sin Konsumtionsforvalter bibeholdt man enhedsledelsen og kaldte den nye chef T. Jvf. Zise 1993:2. Se desuden Tolder og konsumtionsforvalter. [A].

Told- og konsumtions-inkvisitionsbetjent: Titlen Inkvisitionsbetjent brugtes tidligere ved konsumtionsvæsenet, men efter personalereformen er den kun set anvendt i Holstebro, Vejle og Viborg (toldkalender 1847). Titlen er derudover set i Lemvig og Hjørring og kan muligvis findes i andre steders konduitelister, da den kun blev tillagt underbetjente. Den forsvandt 1850. [C].

Told- og konsumtionsinspektør: Toldinspektørerne i København kunne som indehavere af overopsynet for såvel told som konsumtion i tiden efter 1696 benytte denne titel, men den ses sjældent uden for Hof- og statskalenderen, som til gengæld brugte den fra starten 1734 til konsumtionens ophævelse 1852. Se i øvrigt Toldinspektør.

Efter personalereformen i provinsen 1790-97 brugtes titlen overalt, hvor begge væsener fandtes; i 1810 var der 39, hvortil skal føjes 2, der tillige var Strøminspektør (se Strøm- ...). Titlen forsvandt med konsumtionen 1850, og samtidig reduceredes antallet af inspektører drastisk. T var stedets øverste på opsynsområdet. Under ham sorterede Over- og UnderT&K-betjente. Forståeligt nok optræder titlen Toldinspektør side om side med T. [A].

Told- og konsumtionsinspektør og toldskriver: se Toldinspektør.

Told- og konsumtionskasserer: Titlen, der alene fandtes i provinsen, indførtes ved personalereformen 1790-97 som betegnelse for lederen af oppebørsel og regnskabsføring på steder, hvor begge væsener fandtes. Der var i 1810 40 T (inklusive kasserere i Fredericia og Nyborg, jvf. Strøm- ..., og dermed én færre end T&K-inspektører, idet Varde havde en sådan, men kun en Konsumtionskasserer - Toldkassereren boede i Hjerting). Titlen faldt bort med konsumtionen 1850, og samtidig ophørte også den todelte ledelse de fleste steder, jvf. Toldforvalter. I modsætning til inspektøren havde T normalt ingen underordnede ud over dem, han selv ansatte privat. Han fik kun disses lønomkostninger godtgjort delvis, og de ansatte kendes kun undtagelsesvis. [A].

Told- og konsumtionskontrollør: Titlen forelå som en mulighed allerede ved statens overtagelse af konsumtionen 1779, nemlig i mindre byer, hvor Toldkontrolløren trådte i stedet for en nyansat Konsumtionskontrollør. I praksis er titlen dog sjælden, men den optræder dog i Korsør 1781-85 samt, i formen »T og betjent«, i Stubbekøbing 1787-93, Vordingborg 1788 og Fåborg 1790-93. Derefter faldt titlen væk indtil 22.5.1845, da den trådte i stedet for Overtold- og konsumtionsbetjent, men det varede kun til konsumtionens ophør 1850. I København havde alle kontrollører denne titel fra 1848 indtil konsumtionens ophævelse 1.4.1852, jvf. Kontrollør og overvisitør, Havnekontrollør og Portkontrollør. [B].

Told- og konsumtionskontrollør og betjent, se ovf.

Told- og konsumtions-oppebørselskontrollør: Ny titel fra 4.8.1845 på en embedsmand i Holstebro, som 13.7.1846 fik en kollega i Slipshavn (Nyborg toldsted), jvf. Toldoppebørselskontrollør. Titlen faldt bort 1850. [B].

Told- og konsumtionsoverbetjent, se Overtold- og k.betjent.

Told- og konsumtions-overopsynsassistent: Ny titel fra 22.7.1845, da der udnævntes T ved Køge, Korsør og Nykøbing F toldkamre, og i de følgende år kom den flere steder i Østdanmark samt i Skagen. Titlen forsvandt 1851, og T blev udnævnt til enten Toldassistent eller Toldkontrollør. I de senere personalehåndbøger huskes titlen som Overtoldopsynsassistent. [B].

Told- og konsumtionsunderbetjent, se Undertold- og k.betjent.

Told- og licentforvalter, se Amts- og toldforvalter.

Told- og strandinspektør, se Strandtoldinspektør.

Toldadministrator: Titlen er set anvendt om den private Tolder under forpagtningerne 1750-60. [P].

Toldaspirant, se Aspirant.

Toldassistent: Titlen indførtes 19.12.1845 i København som ny betegnelse for Undertold- og konsumtionsbetjentene. Efter konsumtionens ophør i provinsen 1850 blev ændringen ved lønningsloven 11.3.1851 gjort landsdækkende, men forinden var titlen dog nået ud på enkelte provinstoldkamre, idet toldkalenderen 1847 opregner T i Vedbæk, Frederiksværk og (fra 30.1.1847) på Fanø samt en Assistent i Silkeborg, hvor man forberedte en »ambulant brænderi- og toldkontrol for Jylland syd for Limfjorden«. Det skal endvidere bemærkes, at der inden for det nuv. Danmarks grænser fandtes nogle Assistenter i Slesvig fra 1838 (jvf. Assistent samt Strandtoldassistent) og selv på et så lille provinstoldsted som Mariager ses en T ansat så tidligt som 1830. Titlen havde han vel fået, fordi han assisterede Strandtoldbetjenten ved Als, og 1841 kaldtes han Forseglingsbetjent. Der var i tjenestefortegnelsen 21.5.1851 97 T i København og 275 på provinsens toldkamre; jvf. også UnderT&K-betjent. [C-4].

I hertugdømmet, hvis underbetjente ikke er kendt og heller ikke omfattet af lønningsloven, ses titlen T første gang i det supplement til Hof- og statskalenderen, der udkom 1851, efter at hertugdømmerne havde været udeladt et par år. Derefter er T i de sønderjyske byer medtaget indtil 1864. [C].

Titlen har overlevet til nutiden, men rangerer nu højere end den gjorde i starten, hvor den var laveste trin for de statsansatte ved toldvæsenet.

Toldbetjent: Indledningsvis mindes om, at ordet til langt op i 1800-tallet blev brugt bogstaveligt om alle, der tjente ved (eller betjente) toldvæsenet.

Omkring 1651 erstattedes titlen Toldskriver af T, men sideløbende og lige så ofte blev betegnelsen Visitør (eller Toldvisitør) brugt. Begge udtryk gik af brug i denne betydning i begyndelsen af 1700-tallet, da titlen Toldkontrollør vandt indpas, i hvert fald i de større byer. Der var herefter kun få egentlige T tilbage, da det menige mandskab ved toldvæsenet var meget fåtalligt; i Hof- og statskalenderen ses således blot 4 T i årene 1735-50, bl.a. »T ved Hals, som forsegler skibene, der går til Ålborg«. Andre T kan dog være rangeret så lavt, at de ikke kom med i kalenderen; især skal det erindres, at ordet kan optræde som synonym for Konsumtionsbetjent, og de var ikke med. I Dragør kaldtes det københavnske toldvæsens repræsentant T fra 1739 til 1750, men tjenesten lignede en provinstolders. Derimod var en T i København, som er med i kalenderen 1742-48, ganske almindelig Overvisitør, hvad også hans bestalling meddelte. Vedr. T ved Øresunds Toldkammer, se Stempeltrykker. "+ 1765-74 ? navn mgl; hvad lavede han?" og desuden henvises til Strandtoldbetjent. [B/C].

Efter forpagtningsårene 1750-60 kaldtes tolderens kollega i de mindre byer, hvor T endnu var gængs titel, stadigt tiere »Kontrollør og T«, men der var som i tiden forud enkelte T uden kontrollørtitel, f.eks. fra 1772 en »T ved Sønderport i Ribe«, jvf. Portner. Da sammenslutningen af told- og konsumtionsvæsenet indledtes 1790, var der 3 T i kalenderen, og 1801 forsvandt den sidste af disse. Fra 1805 medtog man imidlertid en T på Bornholm, hvor toldbetjeningen var speciel. Han var den eneste i 1810 (jvf. dog Strandtoldbetjent) og i 1840, da omlægningen på Bornholm gav ham titlen Toldinspektionsassistent, se d. samt Toldoppebørselsbetjent. Stadigvæk må det forbehold dog indskærpes, at når kalenderen ikke længere oplyser om T, er det næppe ensbetydende med, at betegnelsen var gået helt af brug; de resterende betjente har blot været absolut underordnede. Det skal tillige bemærkes, at da Overbetjent-titlen blev erstattet af titlen Kontrollør i 1845, gik man ikke over til at kalde Underbetjentene for betjente - hvilket måtte synes nærliggende - men vedblev med at bruge den gamle betegnelse, indtil de 1851 (i provinsen) fik titlen Toldassistent. Kun i selve den personalefortegnelse (af 20.5.1851), som opregnede dem, der blev assistenter og dem, der afskedigedes, sløjfede man forleddet og nøjedes med at skrive fhv T eller fhv Konsumtionsbetjent. [B/C].

Titlen T vendte tilbage i 1919, da de fhv Rorsbetjente m.fl. ved lønningsloven af 12.9. dette år blev tillagt betegnelsen, der i så mange år havde været ude af officiel brug. Ved samme lejlighed genindførtes også titlen Overtoldbetjent.

Toldbetjent og visitør: Titlen benyttedes i en overgangsperiode, indtil betegnelsen Toldkontrollør vandt indpas i beg. af 1700-tallet. [A].

Derefter blev den hyppigt brugt om Visitører (jvf. d.), enten i denne form eller omvendt, Visitør og toldbetjent. Den første i Hof- og statskalenderen var placeret i Svendborg 1740, og han havde kolleger i Korsør, Rudkøbing og Skagen, da de forsvandt på grund af forpagtningen 1750. De vendte tilbage 1761, og ligesom før den ufrivillige pause kan der findes belæg for, at T brugtes såvel om Toldkontrollører som egentlige strandopsynsmænd. I 1790 var kun 2 T tilbage, og 1797 var sidste mand borte. [B].

Toldbetjentaspirant: Betegnelsen brugtes efter den - i denne fortegnelse - nyeste lønningslovs gennemførelse 31.3.1931. I 1932 opregner personalehåndbogen 6 T.

Toldbodarbejder: Titlen på denne Arbejdsmand er først set i C.S. 29.7.1911, da vedkommende bliver Opsynsmand.

Toldbodbetjent: Uofficiel, ældre betegnelse for Toldbetjente og, formodentlig oftest, Konsumtionsbetjente, hvis konsumtionsboder mange steder kaldtes toldboder. [C].

Toldbodbud, se Looper.

Toldbodopsynsmand, se Opsynsmand.

Toldbodskommandant: Trods titlen var T en københavnsk officer uden tilknytning til toldvæsenet.

Toldbodvagt, se Toldvagt.

Toldbodvægter, se Vægter.

Tolddirektør, se Direktør (for Øresunds Toldkammer).

Toldelev: En egentlig Elevklasse i toldvæsenet opstod først med lønningsloven 12.9.1919, da begyndergruppen af Toldmedhjælpere deltes i to klasser. Betegnelsen T var enerådende indtil 1932, idet det må være en lapsus, når personalehåndbogen 1926 kalder en T i Fåborg for Elev. Dog opregner 1932-årgangen blandt personalet uden for lønklasserne (s. 148ff) T under fællesbetegnelsen Elev, men ingen af disse kaldes i toldstedsfortegnelsen for kontorelev. Disse ankom først i nyeste tid. Jvf. også Elev.

Tolder: Titlen, der kendtes før 1632, brugtes overalt i landet om den (reelle) leder af toldkamrene, men antallet formindskedes gradvist i årenes løb. Ved Øresunds Toldkammer var i 1640rne ansat 2 T, hvoraf den ene i 1664 fik titel af Tolddirektør eller Direktør over Øresunds Toldkammer, og 1695 synes embedet som T helt ophørt. Samtidig gik titlen af brug i København, som nu fik en Told- og konsumtionsinspektør (jvf. Toldinspektør), men toldstedet havde dog fortsat en T på lønningslisten, nemlig embedsmanden i Dragør. Han blev dog (i Hof- og statskalenderen) degraderet til Toldbetjent (se d.) i 1739; andetsteds hedder det, at han havde haft denne titel siden 1696. T vedblev i forpagtningsårene 1750-60 i Ribe stift (dog kun 1750-51), på Bornholm og på List og Amrum, som hørte under kongeriget. Efter 1779 blev de fleste T forsynet med titlen »T og konsumtionskasserer« eller »T og konsumtionsforvalter«, og i 1790 var der kun 11 T tilbage. Dernæst indskrænkedes antallet på grund af personalereformen til ca. 5 T. Heraf afgik 1804 T i Rønne (se Toldinspektør), og inden 1810 var tallet reduceret til 3. I hertugdømmet, der ligesom Bornholm ikke havde et konsumtionsvæsen, hed T fra ældre tid Toldforvaltere, se Amts- og toldforvalter. [A].

Som officiel titel forsvandt betegnelsen T fuldstændig 22.5.1845, da de 4 tilbageværende (på Anholt, Læsø, Samsø og i Bandholm) fik titelændring til T.forvalter. (En 5., T i Rørvig var netop død, og pladsen blev ikke igen besat). Siden da har man altså kunnet kalde enhver i toldvæsenet for »tolder« uden dermed at bekymre sig om hans placering i hierarkiet.

Tolder og konsumtionsforvalter: Titlen brugtes fra 1779 til personalereformen i mindre byer om toldere, der varetog såvel opkrævning som opsyn ved konsumtionsvæsenet. I 1790 var der 15 T, men i 1798 kun én, nemlig i Mariager (jvf. Zise 1993:2). Eftersom titlen var blevet så sjælden, fik Hof- og statskalenderen den galt i halsen i 1801 og skrev Told- og konsumtionsforvalter. Den titel fandtes ganske vist ikke endnu, men lød mere rigtig på en tid, hvor inspektører og kasserere brugte forleddet Told- og konsumtions-. Mariager fik sine i 1810, og dermed forsvandt såvel T som den misforståede titel indtil 1841. [A].

Tolder og konsumtionskasserer: Titlen brugtes fra 1779 til personalereformen i de større byer, hvor der var ansat en K.inspektør som opsynshavende. I 1790 var der 21 T, og i 1798 var titlen udgået. [A].

Tolder og strandinspektør, se Strandinspektør.

Tolder og toldbetjent: Titelkombinationen er kun set på det lille toldsted Samsø ca. 1736-49. Efter forpagtningsårene fik Samsø såvel en Tolder som en Toldkontrollør. [A].

Tolder ved okse- og hestetolden, se Kontrollør ved do.

Tolder ved strømtolden, se Strømtoldinspektør.

Toldforpagter: Toldforpagtningernes historie forud for 1691 er ikke nærmere kendt, men selv om det især var accisen, der forpagtedes bort, var T kendt både før og efter 1632 (jvf. ordinansens § 6).

Mens kun Eskildsen, Lassen og Kruse under forpagtningerne 1691-96 havde titlen (eller kunne betegnes) T, var der overalt i provinsen toldforpagtere 1750-60. De havde ikke som sådanne nogen formel ansættelse i toldetaten, men de fleste kan identificeres i Hof- og statskalenderen (se den generelle omtale af denne). Derefter (ved resolution af 4.8.1760 og fra 1.1.1761) ophørte al bortforpagtning af toldindtægterne.

Heller ikke hertugdømmets forpagtningshistorie er nærmere kendt, men bortset fra Tønder, som først kom med i 1746, har kalenderen statsansatte toldembedsmænd i de sønderjyske byer fra starten i 1734, jvf. Amts- og toldforvalter. (Tønders eventuelle forpagtere 1734-45 er ikke nævnt i kalenderen). [A/P].

Toldforvalter: Titlen ses tidligt (1650-70) anvendt om embeder på forskelligt niveau, fra en forkortet form af Generaltoldforvalter og Provinstoldforvalter (se d.) til en forlænget af ordet Tolder (f.eks. i København 1651 og Assens 1670). I perioden 1750-60 kunne nogle forpagtere finde på at kalde deres privat ansatte toldere for T, og derefter fandtes titlen kun i Dragør 1816-49 (dog hyppigt i formen Strandtoldforvalter), på Christiansø fra 1841 samt (i det nuv. Danmark) i hertugdømmet Slesvig, se Amts- og t. [A/P].

Titlen blev igen taget i brug 22.5.1845, da 4 toldere på steder uden konsumtionsvæsen fik denne betegnelse. Efter konsumtionens bortfald 1850 fik efterhånden de fleste små og større byer en T som leder i stedet for de hidtidige, inspektør og kasserer (jvf. Zise 1993:2). Pudsigt nok fik netop 2 af de 4 T fra 1845 ved samme lejlighed (lønningsloven 11.3.1851) titelforandring til Toldoppebørselskontrollør, dog med tilføjelsen »med vedblivende prædikat af T«. I tjenestefortegnelsen 21.5.1851 var antallet af T, alle i provinsen, 23. [A-2].

I København ansattes en særlig »T ved postgodsklareringen« 29.6.1889 (1919 T ved postgodsforvaltningen og senere T ved postgodstoldforvaltningen), 10.9.1898 fulgte en T i kalkbrænderiernes distrikt og straks efter to T på hhv Frederiksberg og Nørrebro. Femte T ansattes i Hellerup (Tuborg) 21.8.1916, den sjette ved Sydhavnen 13.5.1925 og den syvende og sidste før 1932 ved Københavns lufthavns toldforvaltning 18.4.1930.

Toldfuldmægtig: Brugt som formel, men formodentlig uofficiel betegnelse fra ældre tid (jvf. Fuldmægtig), og overgangen til officiel titel er glidende. Generaltoldkammeret kunne f.eks. i 1824 udnævne en T, som havde været 7 år på toldkontoret i Vejle, til overbetjent i Næstved, og anerkendte dermed titlen, skønt vedkommende havde været privat ansat medhjælp. Helt officielt brugtes titlen ved udnævnelser fra 1830rne, men i uniformsreglementet 1845 anerkendtes kun tilstedeværelsen af 2 T, i Foldingbro og på Fanø. Begge udgik ved lønningsloven 11.3.1851. I en tilføjelse til uniformsreglementet 1846 blev det tilladt »de private Fuldmægtige på told- og konsumtionskontorerne« at anlægge samme uniform som betjentene i 1. klasse. Fra 1855 blev det stadig mere almindeligt, at en fhv T udnævntes til Toldassistent, men endnu 29.11.1879 ses det indskærpet, at de »private Toldkontorister og Toldfuldmægtige« skal have dansk indfødsret for at kunne blive forfremmet. [D/P].

Om den begyndende anerkendelse af kontorpersonalet og herunder T o. 1900 henvises til Kontorbetjent. Tituleringerne i disse år er meget vekslende; i 1905 træffes T hyppigt i personalehåndbogen, men 1908 kaldes alle Toldmedhjælper. Ved cirkulære 22.5.1914 oprettedes 10 nye stillinger som T, som dog tituleredes Fuldmægtig (i 16. lønningsklasse) ved ansættelsen 29.5., og i 1919 udgik de alle på nær 3 i Overtoldinspektoraterne. Titlen T var derefter borte fra toldetaten (i realiteten siden 1908), indtil 1980.

Toldfunktionær, se Funktionær.

Toldgrænsekorpset: Vedrørende T henvises til Aage E. Hansens afsnit i hans og Ingeborg Cock-Clausens Uniformsbog, s. 285ff.

Toldinspektionsassistent: Ny titel fra 1841, alene tildelt den fhv Toldbetjent i Rønne. Efter hans afsked 1850 ophørte brugen af titlen. Jvf. Assistent og Inspektionsassistent. [B].

Toldinspektør: Titlen T ses anvendt om Provinsialtoldforvalter Langemack, da han 4.4.1653 blev T i Sjælland, men allerede 1655 blev han Toldforvalter på Sjælland og i Jylland. T (og Generaltoldinspektør m.v.) brugtes igen om Toldforpagter Edvard Kruse (1692-96), men egentlig T var først Hans Jacob Søbøtker fra 1696, idet han vel på papiret var forpagter, men reelt kun ansat inspektør over det københavnske toldvæsen. Denne stilling opretholdtes gennem hele 1700-tallet, og den omfattede tillige det øvrige Danmark for så vidt, som københavnske T kunne sendes på inspektionsrejser i provinsen. Allerede 1734, da Hof- og statskalenderen begyndte - og i øvrigt konsekvent brugte formen Told- og konsumtionsinspektør - var der 2 T og i perioder 3 eller 4, hvoraf den 4. dog i perioden 1784-95 tillige var Toldskriver. Med instruktionen 26.8.1797 blev antallet fastsat til 3: en 1. T for opsyn uden for toldboden, en 2. T for opsyn på toldboden indendørs og en 3. for opsyn på toldbodpladsen og i pakhusene. Alligevel kunne man i perioder i 1820rne og derefter se 4 eller 5 T, men normalt var de overskydende »Konstituerede« eller »Surnummerære«. Først 25.5.1848 fandt man det hensigtsmæssigst at lægge toldstedets ledelse hos en enkelt, den nyudnævnte Overtoldinspektør for København, og lade 3 »menige« T være underlagt ham. [A].

Ved siden af T for København blev 1696 ansat nogle T for landsdelene, men de forsvandt hurtigt for en kort tid efter 1701 at blive afløst af T for enkelte byer (således var senere postmester Bless i Odense T for Nyborg, Kerteminde og Odense). I 1703 fik Tobakstoldforpagterne Peaumeau & Choppis titel af T (i Danmark). Ved Ålborg toldkammer ansattes endvidere en T i 1739 og i Randers én for byen og Mariager fjord i 1744, men posterne blev inddraget hhv 1745 og 1749. Derefter kan man støde på privat ansatte T i provinsen i forpagtningsårene 1750-60. [A/P].

Endelig fandtes der fra 1679 til 1857 en (og 1754-1828 2) T på Øresunds Toldkammer (se Zise 1979:3 med indehavere 1720-1777), og i øvrigt kan titlen træffes andre steder, f.eks. ved Landtoldgrænsen 1668, samt som ny titel på Tolderen i Rønne (for Bornholm), indført 9.5.1804, efter at man sstd., den 3.11.1784, havde indført en (delvis overordnet) stilling som T, som igen nedlagdes 1804. Det bornholmske toldinspektorat ophørte så sent som 29.9.1928, mens titlen, som 1797 blev tillagt Tolderen i Bandholm, igen afskaffedes allerede 1825. [A].

Efter konsumtionens ophør 1850 trådte titlen i stedet for den gamle, Told- og Konsumtionsinspektør, og pr 21.5.1851 var der i alt 3 T i København og 22 i provinsen. [2]. Ret snart reduceredes imidlertid antallet af T, da man gik over til at ansætte Toldforvaltere overalt uden for de 6 største provinsbyer (jvf. Zise 1993:2). Ved samme tid gik man den modsatte vej i hertugdømmet, hvor Åbenrå og Haderslev nu fik de første T syd for den nedlagte Landtoldgrænse. I København blev der foruden de 3 T ansat en T ved Københavns frihavn 2.8.1894, i god tid før åbningen 1.11. (Dog forøgedes antallet først til 4 den 28.9.1894, idet T ved frihavnen i forvejen var T i København). 5.4.1910 ansattes en T i det københavnske overtoldinspektorat, sstd. 26.5.1919 en Vicetoldinspektør og efter hans forfremmelse til T (8.5.1931) en 2. T 29.9.1931. Også de to øvrige overtoldinspektorater fik i 1931 hver deres T efter i 10 år at have haft Vice-t, og 1932 fandtes derfor 4 T i disse samt 10 i lokalforvaltningen.

Toldinspektør ved stranddistriktet ..., se Strandtoldinspektør.

Toldkammererer, se Toldkæmmererer.

Toldkarl: I lønningsloven 11.3.1851 er på flere større toldsteder optaget nogle underordnede, som blot kaldes Karle - også kendt som Edssvorne karle - eller Rorskarle. Der var næppe nogen større forskel mellem dem: de gjorde alle efter ledelsens forgodtbefindende tjeneste som Pakhuskarle, Rorskarle osv, og havde gjort det i en årrække. Kun 46 af i alt 85 T (dvs det normerede antal ved kongerigets toldsteder) er nævnt ved navn 20.5.1851, og de er almindeligvis svære at efterspore. F.eks. skal man helt ned til toldkammerets korrespondancesager for at finde en oplysning som denne, at en Pakhuskarl blev konstitueret i Odense »efter generaltolddirektoratets skrivelse af 17.7.1860«. - Da personalehåndbogen fra 1896 begyndte at medtage personale i nederste lønningsklasse, var titlen gået af brug, idet det må være en trykfejl, når 1905-udgaven kalder en Rorsbetjent i Randers for T; det var han begyndt som i 1887, men allerede 1896 var han Rorsbetjent. Andre T fik titelændring til Toldmedhjælper. (Se også Toldofficiant). [D-5].

Toldkasserer: Titlen var forholdsvis sjælden før konsumtionens bortfald 1850 (da den trådte i stedet for Told- og konsumtionskasserer), idet den kun og fra 1797 fandtes i Rønne (Bornholm toldsted), Bandholm (indtil 1825, da inspektør- og kasserertjenesterne igen samledes i et embede som Tolder), Hjerting (dvs Varde toldsted, hvor man var nødsaget til at have en konsumtionskasse i byen og en toldkasse ved havnen), samt i Foldingbro og Gredstedbro fra 1820, se Bromand. Syd for Landtoldgrænsen, som også faldt bort i 1850, forandredes Toldforvalterledelsen i Åbenrå og Haderslev straks, og disse byer fik dermed landsdelens første T. [A].

Derefter voksede antallet til 15 i tjenestefortegnelsen 21.5.1851 for hurtigt igen at dale, da man samlede inspektør- og kassererembederne i en Toldforvalters hånd, og til sidst var kun 6 store provinsbyer bemandet med en T. [2]. København fik en enkelt T 28.9.1870 i stedet for den fhv Toldskriver, og han var ene om titlen indtil 21.8.1916, da de tidligere Oppebørselskontrollører og Havne-o fik titelforandring. Da også Kreditoplagskassereren blev T 25.10.1919, nåede man et antal af 10 T i København, og 8.5.1931 udnævntes så den 11. og sidste i den her behandlede periode, da Kontoret for opkrævning af tillægsafgift m.v. fik en T. I hele landet var der derfor 17 personer med denne titel i 1932. Jvf. desuden Kasserer.

Toldklarerer: Titel, brugt om private erhvervsdrivende, navnlig i de større byer med frilagre efter 1900. T og lignende med fuldmagt til »besørgelse af forretninger ved toldvæsenet« skulle ifølge firmaloven af 23.1.1862 anmeldes for øvrigheden (købstadens magistrat), og efter loven af 1.3.1889 om handelsregistre m.v. formentlig optages i dette.

Toldklareringsbetjent: Ved nyordningen af Bornholms toldvæsen 5.12.1840 (fra 1841) opfandt man denne titel til en underbetjent i Gudhjem, som havde bemyndigelse til at klarere skibe i indenrigsfart under overopsyn af Toldkontrolløren i Svaneke. En udnævnelse ses først 30.3.1841, og 1851 ændredes titlen til Toldassistent. [C].

Toldkontorist, se Kontorbetjent.

Toldkontrollør: I den klassiske toldledelse indtil personalereformen var kontrolløren tolderens sideordnede embedsmand, identisk med den Toldskriver, der indførtes 1632 (siden »Visitør« og »Toldbetjent«). Titlen - hyppigst i den korte form Kontrollør - kom dog først efterhånden i brug; i bestallingerne i anledning af forpagtningens ophør 1.1.1696 brugtes den kun officielt i Århus, Randers, Kolding, Fredericia, Ålborg, Assens og Helsingør; men i de første årtier af 1700-tallet vandt den nye betegnelse indpas de fleste steder. Selv i København ses titlen sjældent brugt før da (dog nævnes en Kontrollør og toldbetjent 1670). Her havde T i øvrigt den særstilling, at han kun udførte kontrol mod de 2 Toldskrivere og Konsumtionsskriveren, mens alle opsynsfunktioner var overdraget Toldinspektøren og hans underordnede. Se også Kontrollører i kontorerne samt nedenfor.

I provinsens forpagtningstid 1750-60 var T afskaffet (pensioneret), mens Tolderen normalt blev Kontrollør mod forpagterne (se d.). Toldforpagterne kunne dog selv lønne en (privat) T med samme opgaver som den midlertidigt suspenderede kgl. T. Se også Kontrollør ved okse- og hestetolden.

Efter forpagtningens afskaffelse blev den nævnte praksis stadig mere almindelig: at skrive »Kontrollør og toldbetjent«, og nu kom også formen »Kontrollør og visitør« til (se d.). Efter 1779 kunne T-titlen få nyt appendiks i form af en stillingsbetegnelse ved konsumtionen, og i 1790 ses f.eks. 16 T, 1 Kontrollør, 19 Kontrollør og toldbetjent, 4 T og konsumtionsbetjent, 2 Told- og konsumtionskontrollør og betjent, 2 T og visitør, 2 Kontrollør og visitør, 1 Toldbetjent og kontrollør (samt havne- og broinspektør), 1 Kontrollør og inspektør ved strømtolden i Store Bælt, samt endelig en så besynderlig kombination som »Kontrollør og undertoldbetjent«! (Dertil kom så nogle titler af samme type, som alene brugtes ved konsumtionen. Det bemærkes i øvrigt, at kalenderen af samme grund - statsovertagelsen af konsumtionen - nu skriver Toldkontrollør, hvor man tidligere nøjedes med Kontrollør. Som det fremgår af ovenstående var der i 1790 kun en uspecificeret kontrollør tilbage).

Med mindst ti forskellige titler på stort set samme embede, kan det ikke forbavse, at man ved personalereformen 1790-97 (eller lidt inde i forløbet) ønskede titlen formelt afskaffet, men dens indehavere, der nu hed OverT&K-betjente, fortsatte med at bruge den. Man gav heller ikke mere slip på betegnelsen, end at der stadig udnævntes nogle »Kontrollører samt Told- og konsumtionsoverbetjente« (Helsingør), og ved Bandholm, Samsø, Rørvig og Varde (Fanø) toldsteder ses endda den fulde titel Toldkontrollør brugt frem til 1850. Desuden indførtes den på Bornholm ved omlægningen 1840, 9.10.1845 fik chefen på Toldvagtskibet i Agger kanal titlen T (indtil skibet blev inddraget 27.3.1865), og i 1847 kaldtes lederen af den nyoprettede »ambulante brænderi- og toldkontrol for Jylland syd for Limfjorden« med hjemsted i Silkeborg for T. I København bestod kontrollørtitlen, men nu delt i flere embeder med forleddene Havne- og Port-, og ved Landtoldgrænsen fandtes 1-2 T indtil kort efter 1820, da titlen ændredes til Grænsekontrollør, se Bromand. I hertugdømmet fortsatte de nævnte 3 variationer uændret til 1851, hvorefter den rene form, Toldkontrollør, vandt indpas. Almindelig blev titlen igen i kraft af konsumtionens bortfald 1850 og 1852 (se T&K-kontrollør; fra 1845). Foruden de 21 kontrollører i København, som endnu ikke kunne sløjfe K'et, var der 21.5.1851 32 T i kongeriget. [A/B-3].

Brugen af denne titel er derefter uden større ændringer fortsat til nutiden. Dog bør det nævnes, at man 1.10.1919 tildelte et antal kontorfuldmægtige titlen (se Kontorbetjent), hvorved T altså anvendtes om såvel en told- som en kontorfaglig gruppe.

Toldkæmmererer: Ny titel fra 1684 på de fhv Toldskrivere ved Øresunds Toldkammer, også skrevet Toldkæmmerer, Kæmmerer(er), Kammerer(er) eller Toldkammerer(er) (se Zise 1979:3 med indehavere 1707-1770). Antallet vekslede mellem 3 og (det normale) 4, var fra 1775 5 og nåede i 1830rne op på 7 (4 faste og 3 »Surnummerære«). Der var 4 tilbage, da embedet blev nedlagt 1857. [A].

Told- og konsumtionsdirektør: Titel, som blandt flere andre ses anvendt af/om Toldinspektør Søbøtker 1701. [A].

Told- og konsumtionsinspektør og toldskriver: se Toldinspektør.

Told- og konsumtionskontrollør og betjent, se ovf.

Told- og konsumtionsoverbetjent, se Overtold- og k.betjent.

Told- og konsumtionsunderbetjent, se Undertold- og k.betjent.

Told- og licentforvalter, se Amts- og toldforvalter.

Told- og strandinspektør, se Strandtoldinspektør.

Toldadministrator: Titlen er set anvendt om den private Tolder under forpagtningerne 1750-60. [P].

Toldaspirant, se Aspirant.

Titlen har overlevet til nutiden, men rangerer nu højere end den gjorde i starten, hvor den var laveste trin for de statsansatte ved toldvæsenet.

Toldbetjent: Indledningsvis mindes om, at ordet til langt op i 1800-tallet blev brugt bogstaveligt om alle, der tjente ved (eller betjente) toldvæsenet.

Toldbetjent og visitør: Titlen benyttedes i en overgangsperiode, indtil betegnelsen Toldkontrollør vandt indpas i beg. af 1700-tallet. [A].

Toldbetjentaspirant: Betegnelsen brugtes efter den - i denne fortegnelse - nyeste lønningslovs gennemførelse 31.3.1931. I 1932 opregner personalehåndbogen 6 T.

Toldbodarbejder: Titlen på denne Arbejdsmand er først set i C.S. 29.7.1911, da vedkommende bliver Opsynsmand.

Toldbodbetjent: Uofficiel, ældre betegnelse for Toldbetjente og, formodentlig oftest, Konsumtionsbetjente, hvis konsumtionsboder mange steder kaldtes toldboder. [C].

Toldbodbud, se Looper.

Toldbodopsynsmand, se Opsynsmand.

Toldbodskommandant: Trods titlen var T en københavnsk officer uden tilknytning til toldvæsenet.

Toldbodvagt, se Toldvagt.

Toldbodvægter, se Vægter.

Tolddirektør, se Direktør (for Øresunds Toldkammer).

Tolder og konsumtionsforvalter: Titlen brugtes fra 1779 til personalereformen i mindre byer om toldere, der varetog såvel opkrævning som opsyn ved konsumtionsvæsenet. I 1790 var der 15 T, men i 1798 kun én, nemlig i Mariager (jvf. Zise 1993:2). Eftersom titlen var blevet så sjælden, fik Hof- og statskalenderen den galt i halsen i 1801 og skrev Told- og konsumtionsforvalter. Den titel fandtes ganske vist ikke endnu, men lød mere rigtig på en tid, hvor inspektører og kasserere brugte forleddet Told- og konsumtions-. Mariager fik sine i 1810, og dermed forsvandt såvel T som den misforståede titel indtil 1841. [A].

Tolder og strandinspektør, se Strandinspektør.

Tolder og toldbetjent: Titelkombinationen er kun set på det lille toldsted Samsø ca. 1736-49. Efter forpagtningsårene fik Samsø såvel en Tolder som en Toldkontrollør. [A].

Tolder ved okse- og hestetolden, se Kontrollør ved do.

Tolder ved strømtolden, se Strømtoldinspektør.

Toldfunktionær, se Funktionær.

Toldgrænsekorpset: Vedrørende T henvises til Aage E. Hansens afsnit i hans og Ingeborg Cock-Clausens Uniformsbog, s. 285ff.

Toldinspektionsassistent: Ny titel fra 1841, alene tildelt den fhv Toldbetjent i Rønne. Efter hans afsked 1850 ophørte brugen af titlen. Jvf. Assistent og Inspektionsassistent. [B].

Toldinspektør ved stranddistriktet ..., se Strandtoldinspektør.

Toldkammererer, se Toldkæmmererer.

Toldkontorist, se Kontorbetjent.

Toldlæge: Ifølge toldkalenderen 1847 var der ved Københavns toldkammer en overlæge Stützer på lønningslisten dette år. Han er ikke medtaget i Hof- og statskalenderen eller i lønningsloven 11.3.1851.

Toldmedhjælper: Betegnelsen Medhjælper er første gang brugt om en fhv Toldfuldmægtig i Korsør, som blev T i Odense 4.7.1871 og som udnævntes til Toldassistent 24.5.1872. I løbet af de følgende år blev det at starte som T den normale måde for det privatansatte kontorpersonale at få ansættelse i toldvæsenet (se Kontorbetjent). Da T har tilhørt 5. lønningsklasse, foreligger der kun få oplysninger om deres arbejde, ansættelsesforhold m.v., men de privat udgivne anciennitetslister for provinsens kontorpersonale er dog til stor hjælp. Af dem fremgår det bl.a., at kontorfolkene blev »ansat i toldopsynet som T«. Hvis og når en T opnåede ansættelse i 4. lønningsklasse eller derover, blev tidspunktet for ansættelsen som T normalt medtaget i personalehåndbogens biografiske del (dog først efter 1893), men næppe alle T blev i etaten. 1896-årgangen medtog for første gang personalet i 5. lønningsklasse (dog ikke i biografierne, men under toldstederne samt i en særskilt liste over »de kontoruddannede T«, hvor dog ikke alle ansatte T er med). Den blev også den sidste med denne type T, idet alle tilbageværende uddannede 29.3.1899 forfremmedes til Toldassistenter. Kun 5 T uden denne uddannelse - dvs med en fortid som Toldkontorist eller Toldfuldmægtig - overlevede i personalehåndbogen 1899 (kaldt Medhjælpere), og af disse fik de 4, som endnu var i live, titelforandring til Toldofficiant med lønningsloven af 27.5.1908.

Samtidig vendte T-titlen igen tilbage, og nu betegnede den (igen i formen Medhjælper) begyndelsestrinet for en ansat i toldvæsenet, altså ligesom den i realiteten hele tiden havde gjort, men nu anvendt specifikt om kontorpersonale. (Bemærk i øvrigt, at man trods kvindernes fremmarch aldrig fandt på at bruge titlen Toldmedhjælperske. Dog med den ene undtagelse, at Emilie Hummet 1.10.1884 blev ansat som første og eneste kontormedhjælper i kortstemplingskontoret i København med titlen »Medhjælperske«. Da hun, så vidt det kan ses, forlod toldvæsenet i 1888, forsvandt også titlen). Lønningsloven af 12.9.1919 delte T i to klasser, Elever og T, skønt ideen om at lade de første fire år af tjenestetiden bestå af en elevtid (med afsluttende fageksamen) var noget ældre; jvf. cirkulære 11.5.1910 (C.S. 4/1910). I elevtiden oppebar man end lavere løn end den for 10. lønningsklasse normerede, og først »efter bestået fagprøve og fulde 3 års elevtid« blev eleverne ansat som tjenestemænd i 10. lønningsklasse (med betegnelsen Medhjælper). T og Toldelever indgik begge under fællesbetegnelsen Toldaspirant efter 1931, men dog således, at de er opført under hver sin titel.

Toldofficial: Titlen er alene set brugt om en embedsmand i Christiansfeld efter 1850. [B].

Toldofficiant: Ordet benyttedes ofte i de ældste toldruller som fællesbetegnelse for alle ansatte, ligesom det endnu - eller igen - optræder i denne betydning o. 1850; jvf. Toldbetjent.

Efter 1851, da lønningsloven indførte klassedelingen, synes betydningen at være blevet indsnævret noget, hvilket demonstreres af den ofte benyttede betegnelse, »Officiant af 5. klasse«, om konstituerede Toldassistenter, Kontorbetjente, Aspiranter, Toldkarle, Rorskarle og Pakhuskarle, etc. Allerede da var man imidlertid begyndt at bruge titlen i mere specifik betydning, uden at det dog ses, hvad den præcist betegnede. Således hedder det om 9 personer, der er biograferede i personalehåndbogen 1871, at de var begyndt som T - en af dem allerede før 1832 - og 1878 optræder T side om side med Aspiranter og Toldmedhjælpere. I 1896 er kun 4 nuværende T medtaget i personalehåndbogen (nemlig toldvæsenets repræsentanter i hhv Ringsted, Vodrup (på Ærø), Roborghus (under Esbjerg) og Skanderborg-Silkeborg), når man ser bort fra 12 T ved grænsen. Antallet i den første kategori var faldet til 3 i 1919 (i København, Skanderborg og Middelfart), og de fik da titelændring til Overtoldbetjent. T-gruppen ved grænsen voksede svagt, og også for den betød lønningsloven 12.9.1919 ophør af den ældre titel. En del af dem, som kun blev Toldbetjente, fik dog Overtoldbetjenttitlen 1.5.1921, da de var flyttet til den nye grænse.

Toldoppebørselsbetjent: Titlen kendes for så vidt i hertugdømmet fra før 1734 til 1736 (se Amts- og toldforvalter) og igen fra 1751, forstået således, at da man i 1801 begyndte at udgive Hof- og statskalenderen på dansk, oversatte man den tyske betegnelse »Zolleinnehmer« til T. Kort efter nedlagdes stillingen, der kun fandtes i Toldsted under Åbenrå toldkammer, idet hverken titlen eller Toldsted optræder i kalenderens afdeling for hertugdømmet efter 1804. Men altså dog i ganske mange år efter, at toldstedet var nedlagt, hvilket skete 1790 (jvf Trap 26, 907). [B].

Titlen genindførtes allerede 26.7.1805 i Neksø, da byen fik et toldkammer med regnskabsføring og oppebørsel, men da pengene skulle passere Rønne toldkammer, før de havnede i statskassen, lignede Neksøsystemet ikke noget andet i landet, og bemandingen måtte derfor blive speciel. Mens han på dette tidspunkt havde haft en opsynsbetjent under sig, blev nyordningen på Bornholm 5.12.1840 (fra 1841) organiseret således, at der i Neksø og Svaneke ansattes Toldkontrollører til overopsynet med oppebørselsbetjente under sig; i begge tilfælde byskriveren. I Hasle var Toldkontrolløren oppebørselsbetjent. Allerede 1850 fik denne sidste titlen Toldoppebørselskontrollør, og sådanne rykkede året efter ind i Rønne, Neksø, Svaneke og Allinge, de tre sidste fra kontrollørstillinger sstd. [B].

Toldoppebørselskontrollør: Titlen ses først anvendt i Rørvig 2.12.45 om den mand, der ansattes i den fhv Tolders sted. Derefter kom der en T i Hjerting 15.1.1847 og sidst samme år bl.a. en i Snoghøj, samt fra 1.12.1849 i Dragør og Kastrup og 1850 4 på Bornholm. Desuden er i Hof- og Statskalenderen fra 1846 optaget 4 T under Tønder toldkammer. Jvf. Told- og Konsumtions-oppebørselskontrollør. Efter lønningsloven 11.3.1851 var antallet af T i Danmark (ekskl. Slesvig) øget til 34, idet de på mange mindre toldsteder trådte i stedet for en (højere lønnet) Toldkasserer. I takt med ansættelserne af Toldforvaltere reduceredes også antallet af T og var 1880 godt og vel halveret. Efter en runde 21.8.1916, hvor 4 fhv T (i Fakse, Marstal, Nysted og Struer) fik titelændring til Toldforvalter, var der kun 6 T tilbage; alle på Bornholm, hvor titlen Toldoppebørselsbetjent først blev introduceret. De fik med lønningsloven 12.9.1919 den nye titel Toldkontrollør, men i modsætning til de fleste andre, hvis stillingsbetegnelse blev ændret ved den lejlighed, fik de ikke fornyet bestalling med deres nye titel. Se også Oppebørselskontrollør ... [B-3].

Toldopsynsassistent: Titlen ses alene brugt om 2 bedre lønnede Toldopsynsbetjente på Samsø fra 1846. Da havde stillingen som Toldkontrollør, som T erstattede, stået ledig i 7 år. De fik 21.7.1851 titlen ændret til Toldassistent. [C].

Toldopsynsbetjent: Titlen er set anvendt uofficielt om Visitør og Strandtoldbetjent i 1700-tallet, og den er også brugt i forordningen 1797 (f.eks. §195) samt i de to efterfølgende instruktioner som almindelig betegnelse for en opsynshavende Toldbetjent. I 1800-tallets første halvdel fandtes nogle få T i provinsen med samme lønning som underbetjente, og endnu i 1858 kaldte generaltolddirektoratet en mand i Allinge, som ved lønningsloven havde fået titlen Toldkarl, for T. [C/D-5].

Toldopsynsmand: Titlen set omtalt som værende i brug allerede 1640 (i Fåborg) og siden synonymt med Strandtoldbetjent. Mere officielt anvendtes den i lønningsreglementet 11.3.1851 om 3 betjente i København og kort efter i provinsen. Se også Opsynsmand, som er den fremherskende betegnelse for nyere T, indtil den fulde titel igen vinder indpas kort efter år 1900. [C?-5].

T efter dette tidspunkt er, som allerede nævnt under Opsynsmand, en ret talrig skare af folk, der som regel havde andet erhverv (f.eks. som fisker etc.) ved siden af opsynstjenesten for toldvæsenet. Personalehåndbogen vedbliver trofast med at opgive deres navne perioden ud, men de opnår ikke inden for den her behandlede tidsramme (til 1932) at få deres fødselsdag, ansættelsestidspunkt eller andet erhverv nævnt. Nok var de mange (1902: 43, 1911: 100 og 1932: ca. 175), men det havde vel ikke været helt uoverkommeligt for bogens redaktør at få dem med. Selv Midlertidige, løse kontorarbejdere blev i 1932 nævnt med fødselsdag og anciennitetsår. Man bliver imidlertid nødt til at affinde sig med, at man i de trykte kilder sjældent vil kunne finde mere end en bekræftelse af, at en fisker, der skulle have været »ansat i toldvæsenet«, også var det nogle udvalgte år.

Toldpakhusarbejder: Ny titel fra 1.10.1925 på de fhv Frilager- og Pakhusarbejdere.

Toldpakhusarbejderaspirant: Titlen indførtes med lønningsloven 31.3.1931 og kom i brug fra 1.7. samme år. Der var ifølge personalehåndbogen 4 i København og 1 i Ålborg 1932.

Toldpakhusformand: Titel på de fhv Pakhusformænd, indført med lønningsloven af 12.9.1919. Den opregner 5 af 1. grad og 11 af 2. grad. I 1932 var antallet vokset til hhv 8 og 27, og man havde derfor måttet indføre en endnu finere titel, nemlig Toldpakhusmester.

Toldpakhusmester: Titel indført med lønningsloven 31.3.1931, og 7.5. samme år udnævntes 3 Toldpakhusformænd hertil.

Toldrider: Uofficiel betegnelse for Strandrider.

Toldrorkarl: Titel, benyttet uofficielt om Rorsbetjent.

Toldrorsbetjent: Betegnelsen brugtes, da Rorsbetjentene i København organiserede sig i 1893 og igen ved dannelsen af Toldrorsbetjentforeningen i provinsen 1904, men officielt tituleredes medlemmerne Rorsbetjente indtil 1911, da C.S. betegner dem T, og selv herefter var T kun »halvofficiel« titel, idet f.eks. personalehåndbogen fortsat kalder dem Rorsbetjente. Ved lønningsloven 1919 fik de titlen Toldbetjent. Også her kendes Reservetoldrorsbetjente (jvf. Rorsbetjent; en Reserve-t forfremmes til T 1912), men fra ca. 1915 anvendes oftere betegnelsen Fungerende T.

Toldskriver: Titlen, som i Christian 4.s ordinans 1632 blev tillagt tolderens kollega, den senere Toldkontrollør, gik ud af almindelig brug, allerede da ordinansen 14.5.1651 lagde op til en forøgelse af antallet af byer, hvor bemandingen skulle være to. I den nye ordinans kaldtes skriveren Toldbetjent, men allerede 17. juni samme år bruges betegnelsen Visitør (se d.). Ordet Skriver (men næppe Toldskriver) brugtes derefter synonymt med sekretær eller kontorist om Tolderens privat ansatte kontormedhjælp. [B/P].

Titlen overlevede dog om de ansvarlige for hhv udenlandske og indenlandske toldkontor på Københavns toldbod, hvor den ses anvendt fra 1670. Der var normalt en T på hvert kontor, men i perioden 1784-95 blev det ene dog passet af en Toldinspektør, selv om man ved udnævnelsen erkendte, at han derved blev »subordineret« sig selv. Efter afsked 6.7.1864 samledes embederne hos én T, som med lønningsloven 2.7.1870 (i praksis 28.9.1870) fik titlen ændret til Toldkasserer. På Øresunds Toldkammer blev titlen på de 4 der værende T allerede 1684 ændret til Toldkæmmererer eller blot Kæmmererer (også skrevet Kammererer). [A-2].

Toldvagt: Titlen optræder i almindelig brug om vagten (som begreb) og vel også om det udøvende vagtmandskab, men er ikke en officiel stillingsbetegnelse.

Toldvagtmester: Titel på 18 Overtoldrorsbetjente, indført med lønningsloven af 12.9.1919. De udnævntes dog først 20.12.1919 og havde i mellemtiden været tituleret Overtoldbetjent af 1. grad. 7.5.1931 blev 2 af dem ophøjede til Overtoldvagtmestre.

Toldvisitatrice, se Visitatrice.

Toldvisitør, se Visitør.

Translationsassistent: Den første Assistent ved translationen ved Øresunds Toldkammer, som er med i Hof- og statskalenderen, blev ansat 1775. Ti år senere oprettedes en Elevklasse ved siden T-tjenesten, dog er det fra C.F. Holms »Bidrag til Sundtoldens Historie« kendt, at overgangen fra Elev til Assistent undertiden var noget tilfældig. Ved sundtoldens ophør 1857 var der i alt 9 T. [B].

Translationselev, se Elev.

Translationskontrollør: Embede ved Øresunds Toldkammer (se Zise 1979:3 med indehaver 1739-1784). Han havde 1760-77 en »Adjungeret T«, men var derpå ene T i det, der 1833 kaldtes translationskontoret, indtil der 5.10.1838 ansattes en 2. T. Ophævet 1857. [A].

Translatør: Embedet som oversætter fandtes kun ved Øresunds Toldkammer (se Zise 1979:3 med indehavere 1709-1785). Sent i perioden - tolden afskaffedes 1857 - var der til det 1833 navngivne translationskontor knyttet 2 Translationskontrollører og en elev med prædikat af assistent. En 2. T ansattes 5.10.1838 (altså samtidig med 2. assistent), og fra 1840 optræder titlen Chef om 1. T. 1842 ansattes yderligere en Overtranslatør, hvorefter 2. T rykkede op som Chef, og den »nøgne« titel T forsvandt. [A].