Kammererer, se Toldkæmmererer.

Karakteriseret ...; Ejendommelig for stillingsstrukturen i ældre tid var de mange »bastardtitler« som f.eks. »Toldbetjent med kontrollørs benævnelse«, »Overvisitør med navn af kontrollør«, »Krydstoldassistent med prædikat af Krydskontrollør« og, som noget nyt 1880, »Toldassistent, karakteriseret Kontrollør«. Det er med den først nævnte titel, vedkommendes ansættelse skal søges.

Karantænerorsbetjent, se Karantænetoldbetjent.

Karantænetoldbetjent: K findes medtaget i et antal af 4 ved København i personalehåndbogen 1896, og kan fra 1905 være omtalt i C.S.'s personalia. Hvornår titlen indførtes, ses ikke, men den har vel sammenhæng med færdiggørelsen 15.6.1882 af »den fælles karantæne- og toldstation« ved Nordre Toldbod. Titlen faldt bort med lønningsloven 1919, og de 4 K blev Overtoldbetjente. I en nekrolog 1909 kaldes en af dem Karantænerorsbetjent, men titlen synes uofficiel.

Kasselooper: Mens titlen Looper var ældre, og Ekspeditionslooper entydigt fra 1833 (se disse), er brugen af ordet looper ved kassererkontoret på Øresunds Toldkammer mindre klar. Først fik man 3.3.1802 en Kasserer med titlen »Kgl. Fuldmægtig, tillige Kasserer og (1.) Looper«, uden at det sædvanlige antal Loopere (nemlig 2) blev indskrænket. Siden vandt kasseretitlen hævd, og 1833 fulgte så ansættelsen af en »K og Fuldmægtig« på kassererkontoret, og denne titelkombination brugtes endnu 1842, da betegnelsen Looper afskaffedes. I almindelighed kaldtes manden dog K 1833-42; jvf. C.F. Holms Bidrag. [B].

Kasserer, se Konsumtions-k, Told-k og T&K-k, samt:

Kasserer ved Inspektoratet for tobaksbeskatningen: Ny titel fra 21.5.1928.

Kasserer ved Øresunds Toldkammer: Embedet som kasserer blev oprettet før 1749 og nedlagt 1857. Oprindelig var han (privat) Fuldmægtig for Direktøren, og det angivne startår betegner kun optagelsen i Hof- og statskalenderen, for brugen af titlerne Fuldmægtig, Kasserer og Kasserer og 1. looper, etc, vekslede hele tiden. Helt officiel blev titlen K først 1833, jvf. Kasselooper. [P/B/A].

Kautionist: K for toldere, toldforpagtere og kaserere m.v. er normalt ikke personer med anden tilknytning til Toldvæsenet end denne. De kan være omtalt i de sværere tilgængelige toldsager.

Klareringsbetjent, se Toldklareringsbetjent.

Konfiskationsforpagter og -inspektør: Blandt de mest særprægede forpagtninger i Toldvæsenets historie er denne, som gik ud på, at forpagteren mod en årlig afgift måtte beholde provenuet af opbragt og konfiskeret smuglergods. Forpagtningen iværksattes <xxx og indehaverne af kontrakten kaldte sig Konfiskationsinspektør. Eksperimentet ophørte 24.3.1690 og blev ikke siden forsøgt. Dog mindede en ordning, som en initiativrig mand fik i stand for et år fra 1.5.1706, herom: at have »inspektion over alle konfiskationerne« ved Landtoldgrænsen mod at få 10 pct. af den merindtægt, som hans aktivitet forårsagede. [D].

Kongelig ...; Betegnelsen har været almindelig til et stykke efter enevældens ophør, når personlig status skulle understreges, men den havde tillige reel betydning en del steder sidst i 1700-tallet, hvor f.eks. »K konsumtionsbetjent« markerede en forskel til »Konsumtionsbetjent«. Hvorfor man ikke kaldte alle de Kongelige betjente for Konsumtionskontrollør eller Overkonsumtionsbetjent, som man gjorde flere steder, forbliver et spørgsmål. Desuden synes K at være blevet meget brugt af Toldbetjente i København fra 1840rne, når den eftertragtede bestalling var i hus.

Konstitueret ...; I det tomrum, der i fleste tilfælde indtraf efter en leders afgang (ikke blot ved død, men også tit ved pensionering) og efterfølgerens ankomst, indsattes en midlertidig leder, som kan være uhyre svær at identificere; ofte skal man ned på toldregnskabsniveau for at finde ham omtalt. Når han imidlertid er »afsløret«, viser det sig i regelen at være en mand i administrativ stilling, før 1800 uden for toldvæsenet, da dettes personale var begrænset, og derefter blandt dem på mellemlederniveau med størst anciennitet. Undtagelsesvis er i 1905 en konstituering set meddelt i C.S.'s personalia, ligesom man i øvrigt efterhånden giver regler for konstitution (jvf. Grønvold, side 93ff).

I en anden og nok så ofte brugt betydning anvendtes ordet om personer, som endnu ikke havde fået bestalling, dvs fast ansættelse i etaten. Udnævnelsestidspunktet for f.eks. konstituerede Toldassistenter er i nyere biografier nævnt, når og hvis vedkommende ansættes, men så længe de befandt sig i gruppen af konstituerede, tilhørte de fleste 5. lønningsklasse og er dermed vanskelige at opspore; kun i årene 1876-80 medtog C.S. de af Generaldirektoratet K assistenter. Med lønningsloven 2.7.1880 synes brugen af betegnelsen K på det nærmeste ophørt i denne betydning, hvilket dog snarest skyldtes, at man udelod den og gav de ansatte deres titel uden forbehold, når de fra Toldmedhjælper- eller Aspirantstatus blev forfremmet til Toldassistent. Dermed forsvandt i øvrigt også personale med assistenttitel fra 5. klasse; tværtimod optræder Toldassistenter uden og med bestalling side om side, kun med den forskel, at de sidstnævntes biografi medtager fastansættelsestidspunktet med et B og en dato. Allerede 29.3.1893 genindførtes imidlertid betegnelsen, og igen bliver konstitueringen meddelt af Generaldirektoratet og trykt i C.S. Allerede en måned senere kunne den første af disse K Toldassistenter modtage Finansministeriets udnævnelse som assistent, men først 22.7.1903 fik han bestalling. Baggrunden for disse forandringer i praksis er ikke kendt.

Konsumption..., se Konsumtion...; Indtil midten af 1700-tallet blev ordet normalt stavet med p.

Konsumtions- og strandinspektør, se Strandinspektør.

Konsumtionsadministrator: Så vidt vides var det normale i perioden 1672-1778, at konsumtionens forpagter selv bestyrede forretningen, men havde han fremmed hjælp, kunne denne (i hvert fald i Odense, sidst i perioden) få titlen K. [P].

Konsumtionsbetjent: Indledningsvis mindes om, at ordet til langt op i 1800-tallet blev brugt bogstaveligt om alle, der tjente ved (eller betjente) konsumtionsvæsenet. Jvf. også Toldbetjent.

Mere specifikt betegnede titlen indtil personalereformen det underordnede personale i provinsen, hvorimod de københavnske betjente nok så ofte kaldtes Under(T&K)betjente eller Undervisitører, i hvert fald efter 1696. Mens forholdene her afventer en nøjere undersøgelse, er det lettere med K i provinsen: De var privat ansatte indtil 1779 og derfor umulige at identificere i toldvæsenets kilder. Derefter blev de nok ansat i staten, men ligesom deres efterfølgere, Undertold- og konsumtionsbetjentene, uden overdrevne formalia. [P/C].

Allerede før 1779 fik enkelte overordnede K særlige titler (K-visitør, Overk-betjent etc.), og efter statsansættelsen vedblev man de fleste steder med at forfremme én eller evt. et par til mellemlederniveau, som en art pendant til Toldvæsenets kontrollør. Mærkeligt er det, at denne overbetjent selv i landets største konsumtionsby Odense vedblev at have titel af K, mens man i mange mindre byer indførte betegnelser som Konsumtionskontrollør eller Kontrollør og konsumtionsbetjent, hvorfor man også brugte prædikatet Kongelig om den ledende K. Efter personalereformen og indtil 1845 var den officielle titel Overtold- og konsumtionsbetjent og derefter og til konsumtionens bortfald Told- og konsumtionskontrollør, men i byer uden (og selv i flere byer med) toldvæsen fortsatte brugen af de ældre betegnelser, dog er brugen af den oprindelige form K på dette niveau (hvoraf der fandtes 17 i 1790) forsvundet i 1804-udgaven af Hof- og statskalenderen. [P/B].

Konsumtionsforpagter: Fra konsumtionens (gen)indførelse 1672 til udgangen af 1778 var den med visse undtagelser (især 1696-98/1701) bortforpagtet til private og havde intet med Toldvæsenet at gøre. En fortegnelse over forpagtere findes kun for et fåtal af byer, og det er yderst vanskeligt at finde oplysninger om disse forpagteres personale. [P].

Titlen brugtes også om Edv. Kruse, som 1692-96 forpagtede konsumtionen i hele Danmark. [A].

Konsumtionsforvalter: "Rudolf kaldes Kf (Bb 211.1)". + Kh, derefter provinsen: bem at k ikke fandtes på Bornholm og i htgd.

I tilfælde af at kons. ikke kunne bortforpagtes i perioden 1672-1778 og derfor administreredes af staten, udnævntes enten stedets tolder eller en særlig K til opkrævningen. Der findes intet samlet overblik over, hvor ofte dette skete, eller hvor mange »professionelle«, statsansatte K, der fandtes. Også private forpagteres administrator kunne kalde sig K. [B/P].

Da forpagtningssystemet ophørte 1.1.1779, tænkte Gtk sig K ansat overalt, men i stedet kombineredes afgiftsopkrævningen med tolden, og titlen benyttedes derfor kun i konsumtionsbyer uden toldvæsen samt som efterled til Tolder (se d.). I 1790 var der 26 K i provinsen, men den personalereform, der gennemførtes de følgende år (jvf. Zise 1993:2), indskrænkede antallet til 9 i 1810, idet der de øvrige steder blev ansat Konsumtionsinspektør og -kasserer. Sidst i 1840rne ansattes nogle K i byer, der hidtil havde været betjent af inspektør og kasserer, og 1850 forsvandt titlen for at blive afløst af Toldforvalter. Dog fik nogle K, som efter lønningsloven 11.3.1851 skulle kaldes Toldoppebørselskontrollører, lov til at beholde deres gamle titel, skønt konsumtionen var afskaffet! [A].

Konsumtionsinspektør: Efter overvejelserne 1778 om det fremtidige konsumtionsvæsen i statsligt regi, hvor man tænkte sig inspektører ansat overalt i et system, der var uafhængigt af toldvæsenet, nøjedes man med at adskille opsynet i de større provinsbyer, og lederen af dette fik titlen K. I 1790, forud for personalereformen, var der 21 K i Danmark, men derpå mindskedes antallet på grund af denne, idet mange blev T&K-inspektører. Ganske vist udnævntes nye K i konsumtionsbyer, der hidtil havde været betjent af en Konsumtionsforvalter, men alligevel var der 1810 kun 10 K. Titlen blev afskaffet med konsumtionen 1850. [A].

Konsumtionsinspektør og strandinspektør, se Strandinspektør.

Konsumtionskasserer: I København brugtes titlen kasserer fra o. 1755 uofficielt om en af Konsumtionsskriverne ved maleværkskontoret, men en virkelig udnævnelse af en K skete først 22.2.1786. Med instruktionen 26.8.1797 ophøjedes Konsumtionsskriver-titlen igen, men en af disse tre ved formalingsvæsenet fortsatte dog som kasserer. 1806 tilkom endnu 3 skrivere (inklusive en kasserer) ved den nye brændevinsbrændings-konsumtion, hvorfor den »gamle« kasserer nu kaldtes »kasserer ved det øvrige formalingsværk«. 1818 sløjfedes skrivertitlen, og begge kasserere fik hovedtitlen K. Efter afgang 1835 af K ved brændevinsbrændingen sammenlagdes kassererembederne til ét, ledet af en »kasserer for samtlige maleværksoppebørsler«, fra 1840 kaldt Maleværkskasserer. [A].

I provinsen brugtes titlen - fra 1779 - kun som efterled til Tolder (jvf. Tolder og k), idet alle byer uden toldvæsen blev betragtet som så små, at de kunne klare sig med en Konsumtionsforvalter. Først da personalereformen efter 1790 havde præsenteret den todelte ledelse med inspektør og kasserer, fik flere byer en K; først Viborg (25.1.1792) og inden 1810 11 andre. Titlen blev afskaffet med konsumtionen 1850. [A].

Konsumtionskontrollør: I Københavns konsumtionsvæsen titel på embede ved maleværkskontoret, brugt i denne form 1696, men siden også skrevet »Konsumtionsskriver ved kontrabogen ved maleværkskontoret«. K optræder tillige i forbindelserne »Overvisitør med navn af kontrollør« og »Kontrollør og overvisitør«, hvilken sidste titel fra 1777 brugtes om K ved kornformalingsvæsenet og fra 1800 ved Maltmøllen. Der var konstant 3 af disse, som fra 1846 kaldtes Maleværkskontrollører og allerede 25.5.1848 Told- og konsumtionskontrollører. Desuden brugtes formen »K ved portene«, se Portkontrollør. [B].

I provinsen var kontrollørtitlen (også) sjælden i formen K, idet man oftest benyttede betegnelsen »Kontrollør og konsumtionsbetjent« om den ledende Konsumtionsbetjent (se d.). Fra starten i statsligt regi 1779 anvendtes titlen K kun i Århus (som siden adopterede formen »K og betjent«), i 1790 ses den alene i Sæby, og 1803 var den helt borte. Den blev dog brugt igen fra 1845, da en nyansat overbetjent i Hillerød betegnedes K. Titlen forsvandt helt med konsumtionen 1850. [B].

Konsumtionskontrollør og betjent: Titlen ses i brug i Århus fra 1789, året efter var der 2 K, og i 1797 havde den sin sidste optræden i Hof- og statskalenderen. [B].

Konsumtionskontrollør og strandinspektør, se Strandinspektør.

Konsumtionsofficiant: Ordet benyttedes undertiden (f.eks. i uniformsreglementet 1845) som fællesbetegnelse for alle ansatte, jvf. Konsumtionsbetjent.

Konsumtionsoverbetjent, se Overkonsumtionsbetjent.

Konsumtions-overopsynsassistent: Ny titel fra 22.7.1845 i Ringsted og Slagelse. Den blev afskaffet med konsumtionen 1850, og da den ene af de fhv K leverede oplysninger til sin biografi i personalehåndbogen 1871, kaldte han sig fhv Overtoldopsynsassistent, skønt der ikke dengang var toldvæsen i Slagelse. [C].

Konsumtionsskriver: I København kendes titlen indtil 1.9.1771 om lederen på regnskabskontoret på toldboden, og formodentlig var han en direkte efterfølger til acciseskriveren (i den gamle betydning af denne betegnelse). Desuden var der fra 1696 til 1780 en K »ved den ved Børsen anordnede lille toldbod«, samt et antal K ved konsumtionsvæsenet. Heraf kaldtes lederen af maleværkskontoret for »K ved hovedbogen«, senere 1. K ved maleværket. Ved sin side havde han en »K ved kontrabogen« og en mand med betegnelsen »K og ved pengenes annammelse ved maleværkskontoret«, hvilket monstrum af en titel først o. 1755 blev ændret til Konsumtionskasserer, se d. Fra 26.8.1797 brugtes titlen K også om Seddelskriveren, men o. 1818 gled betegnelsen ud til fordel for de titler, der nøjere karakteriserede tjenesternes indhold (Kasserer, Regnskabsfører og Seddelskriver ved hhv formalingsvæsenet og brændevinsbrændingskonsumtionen). De 4 K ved portene beholdt titlen indtil konsumtionens ophævelse 1.4.1852, men kaldtes uofficielt (og efter 1842 halvofficielt) Portkonsumtionsskriver. [A-3].

I provinsen ses titlen K undertiden anvendt om en sekretær på byens hovedkonsumtionskontor, men han var privat ansat. [P].

Konsumtionsvisitør, se Visitør.

Kontorarbejder, se Kontorbetjent, Kontorist og Midlertidig ...

Kontorassistent: Titlen er i toldvæsenet så ny, at den kun akkurat kommer med i denne fortegnelse, idet den kom i brug 1.7.1931 som afløsning for Kontorist af 1. grad (hvorfor de pågældende i personalehåndbogen fik tilbagedateret deres ansættelse som K til det tidspunkt, de blev Kontorister). I 1932 var der 20 K, hvoraf kun 2 beskæftigedes uden for København (Århus og Ålborg).

Kontorbetjent: Kontorpersonale var i ældre tid privat ansat af den stedlige ledelse, som dog efterhånden kunne få visse kontorholdsudgifter godtgjort; fra 1842 i henhold til et på forhånd udarbejdet »forslag«, som Overkontrolløren/Overtoldinspektøren kunne ophøje til »det til kontorhold normerede beløb«; først ved lov af 26.3.1870 (jf. lønningsloven 2.7.1870) blev disse individuelle normeringer afløst af fastlagte godtgørelser.

1845 anerkendtes nogle kontorbetjente så vidt, at de fik lov at bære toldvæsenets uniform, og 1860 fik de mod at aflægge troskabsed lov at deltage i opsynsarbejdet. Allerede før 1830 havde en del af dem ladet sig titulere Toldkontorist, en betegnelse, der bruges som slagord i registeret til C.S. 1844-62 med henvisning til K, men titlen Toldkontorist blev ikke indført ved officiel kundgørelse. Dog brugtes den fra allerhøjeste sted i cirkulære af 27.10.1860, da kongen gjorde det til en ufravigelig betingelse for, at en »Toldkontorist« kunne ansættes som Toldassistent, at han blev uddannet som reserveofficer. Virkeligt indpas synes titlen først at have fået i 1870erne, fra hvilken tid (29.11.1879) der f.eks. bemærkes en bestemmelse om, at de »private Toldkontorister og Toldfuldmægtige« skal have dansk indfødsret for at kunne blive forfremmet. [P].

Antallet og identiteten af kontoristerne volder store problemer indtil 1866, men derefter kan man for provinsens vedkommende få ret god information gennem de såkaldte anciennitetslister, en privat udgivelse, som en provinskontorist havde foranstaltet (jvf. den generelle kildegennemgang). Kontorbetjentgruppen var da opdelt i 3 kategorier: Fuldmægtige, Kontorister og Volontærer med hhv 33, 33 og 6 personer, altså i alt 72 ansatte i provinsen. I 1886 kom omsider københavnerne med, og f.eks. 1889 var der i hele landet 78 Toldfuldmægtige, 143 Toldkontorister og 23 Volontærer, i alt 244 personer. Uden for disse lister og visse lettere tilgængelige arkivsager omtales K som regel kun ved navn, når de forfremmes til Toldassistenter eller, efter 1871, Toldmedhjælpere (se d.).

En oversigt over det normerede antal »kontorarbejdere og disses løn« pr 1.4.1899 findes i C.S. 1/1899, og antallet var da 273 for hele landet med lønninger, der spændte fra kun 250 til hele 2400 kr årligt. Den oplyser ikke de - stadig privat - ansattes navne, men disse findes stadig i anciennitetslisten. Ved en ny lov af 29.3.1904 betegnedes kontorarbejdergruppen »Kontorfunktionærer« - sikkert et resultat af, at disse havde organiseret sig 2.3.1902 - og i denne lov (i C.S. 1/1904) er med navn, fødselsår og anciennitetsangivelse opregnet i alt 252 kontorbetjente og fuldmægtige samt 34 (nyligt) afgåede. Samtidig søgtes antallet begrænset til 233 i normerede stillinger, hvis ansættelsesforhold beskrives samme sted, men ud over dem har der været en række løsere medarbejdere (ca. 50-70), der ikke opnåede statsansættelse. Formelt gennemførtes denne dog først ved lønningslov 27.5.1908.

En følge af denne anerkendelse var dels, at udgivelsen af anciennitetslister ophørte og dels, at personalehåndbogen fra 1905 begyndte at medtage kontorpersonalet. Dette år hedder de enten Toldkontorister eller Toldfuldmægtige bortset fra en Kontorist i København, som blev Toldassistent året efter. Fra 1908 betegnes alle derimod Toldmedhjælpere, og først i 1917 dukker nogle københavnske Kontorister op, men uden angivelse af anciennitetsdato som medhjælperne. Alt er igen ændret 1920 som følge af lønningsloven af 12.9.1919. Med denne indførtes titlerne »Kontorist« (af 1. og 2. grad) og »Kontorist på prøve« og desuden fortsatte brugen af »Toldmedhjælper«; se videre under disse. - Endnu 1933 meddeler Grønvold, at der var en kontorholdskonto ved nogle toldsteder til »privat antagen medhjælp. Beløbet må ikke udbetales til toldtjenestemænd«.

Kontorbud, se Skibsmåler; jvf. Toldbodbud.

Kontorchef: Fra 1856 officiel titel ved Øresunds Toldkammer, nedlagt det følgende år. [A].

Kontorfunktionær, se Kontorbetjent.

Kontorist: Indtil 1919 blev betegnelsen kun sjældent brugt i anden form eller betydning end Toldkontorist, Kontorbetjent og (efter 1908) Toldmedhjælper, se disse. Kun foretrak man den enkle titel K uden forled om personalet hos Overkontrollør og Overtoldinspektør samt i særlige kontorer som ved Københavns frilager, i Arbejdspengeoppebørselskontoret indtil 1906 og i Kontrollen med beskatningen af cigaretter m.m. fra 1.4.1913.

Med lønningsloven af 12.9.1919 blev K (af 1. og 2. grad) ny titel for en gruppe af Toldmedhjælpere, foreløbig kun i København, og desuden oprettedes stillinger som »K på prøve« (de første besat 1.12.1919), hvilken titel ændredes til »Midlertidig kontorarbejder« 1.8.1927. Fra 1931 kan man finde betegnelsen Kontormedhjælper brugt (parallelt med Toldmedhjælper = Aspirant til Toldassistent), men officiel var titlen endnu ikke 1932. Derimod havde K af 1. grad i 1931 fået titlen Kontorassistent.

Kontorist på prøve, se Kontorist.

Kontormedhjælper, se Kontorist.

Kontrabogholder: Titlen blev tildelt Bogholderen ved Øresunds Toldkammer 1841, men allerede 1843 brugte Hof- og statskalenderen igen den gamle betegnelse. [A].

Kontrollør, se T-k, K-k og T&K-k samt:

Kontrollør i kontorerne: I København udnævntes særskilte kontrollører ved toldboden (pakhuset), ved kontoret ud for Børsen (indtil 1780), samt ved portene. Disse sidste kaldtes fra 1777 Portkontrollører, og fra 1781 udskiltes 4 med titlen Havnekontrollør. Tilbage var - foruden K ved Skibsmåleren, se d. - den enlige K hos Vejermesteren i toldboden, men da stillingen netop var blevet ledig, besluttedes det 10.11.1790 at »ophæve kontrollørkontoret« og »henlægge tilsynet med Vinkyperen« til Havnekontrolløren eller en Overvisitør, se d. [A].

Kontrollør i passkriverkontoret: Mens stillingen som Kontrollør ved translationen ved Øresunds Toldkommer var gammel (se Translations-k), fik man først en K (samt 2 Assistenter) 15.6.1833. 1842 udvidedes antallet af K til 2, og stillingerne blev nedlagt 1857. [B].

Kontrollør mod forpagterne: Ved bortforpagtningen af provinsens toldopkrævning fra 1.1.1750 til 31.12.1760 lod staten på hvert toldsted udnævne en K (normalt den forhenværende Tolder), som skulle optræde som garant for, at toldforpagterne ikke begik ulovligheder. En instruktion for K på Sjælland findes i Rtk 2212.145. (I øvrigt brugte bl.a. rentekammeret ofte titlen Tolder om K i årene efter 1750, når han var den fhv tolder). [A].

Kontrollør og konsumtionsbetjent: Betegnelsen, som til dels modsvarer toldvæsenets Toldkontrollør-titel, blev brugt fra 1779 i langt højere grad end den nok så nærliggende Konsumtionskontrollør-titel, og desuden kunne (Kgl.) Konsumtionsbetjente sidde inde med de overopsynsopgaver, der blev overdraget K. I 1790 var der 35 K i provinsen, men derefter dalede antallet drastisk som følge af personalereformen, og 1810 var der kun én tilbage (i Nørre Sundby). Denne kaldtes (i Hof- og statskalenderen) Kontrollør og konsumtionsinspektør 1813, Kontrollør 1817-18 og derefter Overkonsumtionsbetjent (se d.). Jvf. også Toldkontrollør og konsumtionsbetjent. [B].

Kontrollør og overvisitør ved Maltmøllen, se Konsumtionskontrollør.

Kontrollør og told- og konsumtionsoverbetjent: Eftersom Helsingør var den første by, hvor personalereformen gennemførtes og politikken bag denne endnu ikke formuleret, fik 3 betjente på mellemlederniveau denne titel. Senere foretrak man formen OverT&K-betjent, men Helsingørs betjente (fra 1801 kun 2) beholdt alligevel titlen, indtil gruppen fik ny titel i 1845. Ud over Helsingør havde kun Fladstrand (Frederikshavn) en K 1803-18. [B].

Kontrollør og toldbetjent: Titelkombinationen brugtes hyppigt på de mindre toldsteder, især efter 1760, formentlig i ganske samme betydning som Toldkontrollør. Umiddelbart før personalereformen fandtes 1790 i provinsen 19 K (samt en Toldbetjent og k samt havne- og broinspektør), men skønt titlen herefter var dømt til at vige pladsen til fordel for Overtold- eller Overtold- og konsumtionsbetjent, blev den brugt af ganske enkelte helt frem til 1842. Dog var Schlüter i Rørvig ene om titlen de sidste mange år. Ejendommeligt nok brugte hans bestallingsbrev fra 1813 titlen Toldkontrollør, men Hof- og statskalenderen holdt altså fast ved den gamle betegnelse. [A].

Kontrollør og toldvisitør, se Kontrollør og visitør.

Kontrollør og undertoldbetjent: Den mærkelige kombination af titler ses alene brugt af en betjent i Helsingør 1783-90. [B].

Kontrollør og visitør: I kongeriget ses titlen K først brugt 1763 i Hals under Ålborg toldkammer om en opsynsmand, der indtil da havde haft titlen Toldbetjent og visitør. Derefter fik i 1764 en mand i Helsingør samme titel, som synes at indikere, at de var bedre lønnede end almindelige Visitører. De fik siden nogle få kolleger andetsteds, og i øvrigt ses også formen Toldkontrollør og visitør brugt; der var i 1790 2 af hver art, men alle 4 forsvandt 1797. [B].

I hertugdømmet Slesvig optrådte titlerne Kontrollør (a), Toldkontrollør og visitør (b) og K (c) side om side fra 1742 til 1848/50, og også formen Kontrollør og toldvisitør brugtes en kort tid i 1700-tallet. Ligesom i kongeriget synes betegnelserne at være brugt om såvel den »almindelige« Toldkontrollør som om særligt opsynspersonale, f.eks. fik Tønder i 1746 en K »ved den lille port«. I 1790 var der 1 (a), 1 (b) og 7 (c) ved hertugdømmets 7 toldsteder. Året efter blev en K i Nordborg tillige Strandkontrollør på Als, hvilket han var til 1838, og i 1820 optræder en enlig Kontrollørassistent på Tønder toldkammer. I 1850 blev titlen Toldkontrollør enerådende. [B].

Kontrollør ved bryggerierne og ølbeskatningen: Titel fra 1.10.1891, jvf. Inspektør ved kontrollen med bryggerierne og ølbeskatningen.

Kontrollør ved okse- og hestetolden: Titlen må have sammenhæng med bortforpagtningen i 1752 af Ribe stifts toldopkrævning, idet denne told, så vidt vides, ikke var omfattet af forpagtningen. Alligevel får Kontrollørerne mod forpagterne, som fortsatte som Toldere ved okse- og hestetolden, ikke denne Tolder-titulatur med i Hof- og statskalenderen før 1760 (!), og først i 1756 medtager kalenderen de 4 K i byerne Ribe, Kolding, Varde og Ringkøbing. Den førstnævnte mangel må være sket af forglemmelse, men når de 4 K mangler 1753-55, kan grunden naturligvis være, at de endnu ikke var ansat i stillingen. De kaldes - vel også mere korrekt - Toldkontrollører i 1760. [B].

Kontrollør ved oplagspakhuset: 1784 udnævntes en K ved det endnu ret nye pakhus i København. Understregningen af hans arbejde i selve tituleringen faldt dog snart efter bort. [?]. <= K ved »Kontrakontoret og ved oplaget« (indtil 1790) HJLindemann - ?

Kontrollør ved opmålingen af brændevinsbrændingsredskaber i København og provinsens købstæder: Skønt det store målearbejde i brænderierne gik i gang allerede 1804, fandt man først på at udnævne en K 8.5.1809. Da han blev Maleværkskontrollør 25.7.1814, ophørte stillingen. [A].

Kontrollør ved stranden, se Strandkontrollør.

Kontrollør ved ølbeskatningen, se K ved bryggerierne og ø.

Kontrollørassistent: Titlen brugtes i uniformsreglementet 1845 om assistenterne ved toldkontrollen i København. Ingen sådanne er dog anført i Hof- og statskalenderen dette år eller overhovedet før 1850. Derimod var der i 1820 en enkelt K på gæstevisit i Tønder.

Kortstemplingsforvalter, se Stemplingsassistent og -forvalter.

Kranfører: Stillingen som K på toldboden i København er ikke medtaget i personalehåndbogen, men en K meddeles ifølge C.S. afsked 21.11.1908.

Kreditoplagskasserer: Ny titel for Kreditoplagsskriveren, indført ved lønningsloven 2.7.1870. Efter afsked pr 30.9.1919 genbesattes stillingen (fra 1.12.) med en Toldkasserer (ved Kreditoplagskontoret).

Kreditoplagsskriver: Skønt betegnelsen kreditoplag er meget ældre, er titlen Oplagsskriver den hyppigst anvendte til o. 1850. Embedet fandtes kun i København, hvor titlen 1870 ændredes til Kreditoplagskasserer. [A].

Kryds- og forseglingskontrollør: Til trods for at titlen Inspektionsassistent ved strømtoldklareringen ved Slipshavn (Nyborg toldsted) brugtes i bestallingen 16.12.1846, fik den hertil ansatte titlen K i Hof- og Statskalenderen 1847. [B].

Krydsassistent: Titel på Krydstoldvæsenets næstkommanderende 1838-51; i uniformsreglementet 1845 bruges dog betegnelsen Krydstoldassistent. Efter 1851 kaldtes han normalt blot »Næstkommanderende ved Krydstoldvæsenet« (da titlen Krydstoldassistent havde fået andet indhold), men indtil en udnævnelse 1858 brugtes dog også titlen Krydskontrollør. I instruktion for krydstoldvæsenet 24.4.1860 blev titlen Næstkommanderende helt officiel. [A*].

Krydsbetjent: Titel på toldbetjente, ansat 1824 ved det nyoprettede Krydstoldvæsen; 1851 erstattet af Krydstoldassistent (egentlig Toldassistent iflg. cirkulære 21.5.1851, men forstavelsen brugtes straks fra starten). [C*].

Inden den landsdækkende organisation opstod, brugtes titlen K fra 1816 om kontrolopsynsmanden i Munkebo ved Odense fjord. Han fik 1845 titlen Strandkontrollør, men Hof- og Statskalenderen brugte de følgende år titlen Krydskontrollør, se d. Derimod kaldtes hans kollega på Toldvagtskibet i Agger kanal (indtil 1865) Toldkontrollør. Desuden var der i 1847 to K ansat på Fanø (hvor der havde været K i hvert fald siden 1823), og i uniformsreglementet 1845 kaldes Strandtoldbetjenten i Slipshavn ved Nyborg K. Denne sidste forsvandt med lønningsloven 11.3.1851, mens de øvrige blev Toldkontrollører eller Toldassistenter. [B/C].

Fra 8.3.1856 var K den officielle titel på de fhv Krydsskippere, men også betegnelsen Krydstoldbetjent brugtes. Krydstoldvæsenet nedlagdes 1.1.1904 (ved lov af 24.4.1903), og som førere af de to toldfartøjer, der overlevede (ved Odense, til 1.1.1910 og Svendborg, til 31.3.1905) ansattes Toldassistenter. Samme titel havde i øvrigt føreren af vagtskibet ved Thyborøn, der som uafhængigt af krydstoldvæsenet ligeledes vedblev (til 1.5.1911).

Krydskontrollør: Titel på Krydstoldvæsenets næstkommanderende 1828-33 og 1851-60, jvf. Krydsassistent og Krydsbetjent. I mellemtiden blev titlen anvendt af Krydsbetjenten i Helsingør, som ikke var underlagt krydstoldvæsenet, og som 1851 blev »Krydstoldassistent med vedblivende Prædikat af K«. Se også Krydsbetjent. [B*-4]

Krydsmatros: Matros på krydstoldvæsenets skibe. Pudsigt nok er titlen først set på tryk i 1905 efter nedlæggelsen, da et par fhv K bliver hhv Toldopsynsmand og Rorsbetjent. Almindeligvis kaldtes de blot matroser. [D].

Krydsskipper: Betegnelse for Skipperen på Krydstoldvæsenets fartøjer indtil 8.3.1856, da titlen ændredes til Krydsbetjent. [D].

Krydstoldassistent: Titel fra 1851 på de fhv Krydsbetjente, se d. Afskaffet med krydstoldvæsenets nedlæggelse 1.1.1904 (ved lov af 24.4.1903). [4].

Krydstoldbetjent, se Krydsbetjent.

Krydstoldinspektør: Titel, brugt 1824-26 og 1827(28)-1904, om lederen af Krydstoldvæsenet. 1833-38 var der desuden en sideordnet K. [A*-2].

Kvartermester ved Helsingør toldkammers inspektionsfartøjer: Titel anvendt 1834-57, se Zise 1978:3. [D].

Kysttoldopsynsmand: Titel på Toldopsynsmand i København, anvendt ved genbesættelse af stilling 13.4.1905. Den må dog være brugt uofficielt for Toldopsynsmand.

Kæmmererer, se Toldkæmmererer.

Lagerarbejder: En L ansættes ved Inspektoratet for Tobaksbeskatningen 4.6.1919. Han blev 8.5.1931 forfremmet til Lagerformand, men de 14 »honorarlønnede«, der i personalehåndbogen 1932 nævnes lige efter ham, kaldtes ikke - som det kunne forventes - L.

Lagerformand, se Lagerarbejder.

Landtoldgrænsen; Hermed menes overalt toldgrænsen mellem kongeriget og hertugdømmerne (dvs mellem Nørrejylland og Slesvig, langs Kongeåen), som ophævedes 1850.

Ved bekendtgørelse 6.1.1865 blev ordet L igen benyttet om denne grænse, og der indrettedes grænsetoldsteder (oppebørsels- såvel som kontrolsteder), men toldvæsenet blev henlagt under det nørrejyske med brug af gængse titler samt assistance fra et Grænsegendarmeri, se d. Ved cirkulære 18.3.1865 konstitueredes 6 personer til Toldoppebørselskontrollører. En post som Toldinspektør ved grænsetoldbevogtningen blev inddraget 20.5.1871, og inspektionen overdraget gendarmeriet samtidig med, at dette frigjordes helt fra det nørrejyske Overtoldinspektorat.

Licent..., se Amts- og toldforvalter.

Looper: Betegnelse (af tydelig hollandsk oprindelse) for betjent ved Øresunds Toldkammer, formodentlig den samme, som 1701 kaldtes Toldbodbud. Den er set i brug fra 1750 (men kendt allerede 1645); jvf. Expeditionslooper og Kasselooper, hvilke titler 1833 erstattede betegnelserne 1. og 2. L (se C.F. Holm: Bidrag til Sundtoldens Historie, s. 110). I Hof- og statskalenderen blev L medtaget fra 1801. [C].

Maleværksbogholder, se Bogholder.

Maleværksinspektør: Titlen M eller Inspektør ved maleværket brugtes 1715-16 og 1720-23 om et par Overvisitører (se d.). [B].

Maleværkskasserer: Kort form af titlen Kasserer ved samtlige maleværks oppebørsler, brugt fra 2.11.1840 ved Københavns konsumtionsvæsen (se Konsumtionskasserer). Ved lønningsloven 11.3.1851 ændredes titlen til Oppebørselskontrollør for brænderiafgift. [A].

Maleværkskontrollør: Københavnsk titel på Konsumtionskontrollører ved formalingsvæsenet (se d.), kendt fra 1797, men sjældent brugt før 1846. Efter 25.5.1848 ansattes ingen ny M, kun Told- og konsumtionskontrollører. [B].

Maskinassistent: Titel fra 1.4.1908 på 2 fhv Assistenter og en Mester ved Københavns toldbod og patruljebåden. Med lønningsloven af 12.9.1919 blev titlen forbeholdt de 2 af i alt 4 M, hvorimod de andre 2, som lå en lønklasse under, fik titlen Maskinist; hidtil brugt af de ved samme lejlighed udnævnte Maskinpassere.

Maskinist: De første M i toldetaten ses omtalt 1908, jvf. Maskinpasser på patrouillefartøj. Efter 12.9.1919 indskrænkedes antallet til 2 fhv Maskinassistenter ved toldboden.

Maskinmester: I personalehåndbogen 1896, der første gang medtager denne kategori, er nævnt 2 M på damppatruljebåden ved frihavnen, mens kollegaen i frilagerets maskinhus kaldes Mester. Samme titel fik den ene M i 1899, da »damp-« var sløjfet, mens den anden kaldtes Assistent, og det hed begge fra 1908. Tilbage var Mester på maskinhuset, som fra 25.6.1908 tituleredes M. Han var endnu 1932 toldvæsenets eneste.

Maskinpasser på patrouillefartøj: Vedr. denne, se Fører af do. Der var én M på hvert patruljefartøj med undtagelse af inspektionsskibet. Indtil 1919 havde deres titel været Maskinist.

Medhjælper/Medhjælperske, se Toldmedhjælper.

Mester på frilagerets maskinhus: Medtaget i personalehåndbogen 1896.

Midlertidig kontorarbejder: Titlen erstattede Kontorist på prøve (se Kontorist) fra 1.8.1927. M lønnedes af toldvæsenets medhjælpskonti, og de pågældende kaldtes derfor (fra 1931) uofficielt Kontormedhjælpere. Fra 1929 ansattes medhjælpere med såvel titlen M som »Midlertidig, løs Kontorarbejder«, men i anciennitetslisterne i personalehåndbogen 1929 og 1932 skelnes der ikke mellem de to kategorier, ligesom 4 kontorarbejdere i 1932-årgangen har fået deres anciennitetsdato ført tilbage til 1.12.1926-1.7.1927. De er som de eneste kontorfaglige udeladt i den »personalhistoriske fortegnelse«, som fra 1932 er nær ved at være komplet (jf. Toldopsynsmand og den generelle præsentation af håndbogen).

Midlertidig, løs kontorarbejder, se Midlertidig kontorarbejder.

Møllebetjent: Uofficiel titel på den Konsumtionsbetjent, der havde vagt i møller inden for bygrænsen (konsumtionslinien). [P/C].

Måler, se Vejer og måler.

Nattevagt: Toldvæsenets N ved havnen i Karrebæksminde under Næstved toldkammer er medtaget i personalehåndbogen 1896-1932, fra 1920 som Toldopsynsmand men med bibeholdelse af N-betegnelsen. Alle andre steder har nattevagten været overdraget det faste personale.

Navn af ..., se Karakteriseret ...

Næstkommanderende ved krydstoldvæsenet: Officiel titel fra 24.4.1860, jvf. Krydsassistent, ophørt med udgangen af 1903. (Titlen Næstkommanderende optræder desuden ved Grænsegendarmeriet).